Det vider Odd Sverre Hove i denne artikel
Taget herfra
Efter at have afsluttet den fireårige valgperiode, er der valgkamp i Israel. Valgdagen er fastsat til den 27. oktober. Mere eller mindre hver anden dag vil der blive offentliggjort nye meningsmålinger. Ligesom ved det sidste valg for fire år siden, har mange meningsmålinger en tendens til at forudsige et nederlag til højrefløjen og Netanyahu-koalitionen. Men de faktiske valgresultater i 2022 viste noget helt andet. Det var venstrefløjen, der tabte valget. Og Netanyahu-koalitionen vandt.
Desuden er denne historie ikke ny. De førende meningsmålinger har gentagne gange vist sig at være dårligt stillet sammenlignet med de faktiske valgresultater. Dette har fået politiske kommentatorer til at forsøge at gardere sig i ædru øjeblikke. “Israelske meningsmålinger er notorisk upålidelige,” siger de ofte.
Men ved valget i 2022 skilte et meningsmålingsinstitut i Israel sig positivt ud. Lige op til valgdagen tilbød “Direct Polls” tal, der var i god overensstemmelse med det faktiske valgresultat: En snæver, men klar sejr til højrefløjen.
“Direct Polls” blev grundlagt i 2019 af Shlomo Filber. Ti til femten år tidligere var han Netanyahus stabschef. Og omkring 2015 ledede han Netanyahus valgkampagne organisation på områder, der dels handlede om direkte vælgerkontakt og dels om højpræcisions datakortlægning af vælgere. På begge disse områder har højrefløjen en tendens til at være mere dygtige strateger end venstrefløjen.
I de sidste par år har Shlomo Filber forladt direktørstolen hos Direct Polls og oprettet et nyt firma. Det hedder: “Filber.” Og dette afslører ikke en fjendtlig splittelse, men mere en økonomisk fordelagtig opdeling. Direct Polls fortsætter med at sælge meningsmålinger til i24-News, mens Filber leverer meningsmålinger til Channel 14.
Derfor er der nu syv israelske meningsmålingsinstitutter. Fem af dem betjener det mere venstreorienterede medieflertal, mens Filber og Direct Polls leverer undersøgelser til det lille mindretal af mere højreorienterede medier. (“De Fem” er: Lazar, Kantar, Magar Måkhåt, Migdam og Jossi Taktika.)
Gennem hele sommeren i år har “de fem” leveret tal, der giver den israelske venstrefløj (eksklusive de små arabiske partier) plus-minus 55-60 valgte repræsentanter. Samtidig har de givet Netanyahus regeringskoalition noget lavere tal: plus-minus 49-52 valgte repræsentanter.
I modsætning til “de fem” har “to” den modsatte tendens. Direkte meningsmålinger giver Netanyahu-koalitionen plus-minus 58-60 pladser, mens Filber giver dem plus-minus 61-63 pladser.
Det israelske parlament, Knesset, består af 120 pladser. For at opnå et flertal, der kan regere, skal en koalition vinde mindst 61 pladser. Hvis ingen af fraktionerne når dette antal, kan en af to ting ske: Enten kan venstrefløjen alliere sig med det mindst islamistiske af de arabiske mindre partier. (Det kaldes “Raam” og har vælgere fra de israelsk-arabiske beduin-samfund). Eller også bliver valgresultatet uafgjort, så der skal udskrives nyvalg.
I den israelske mainstream-presse bliver hver ny meningsmåling fra “de fem” regelmæssigt dækket over, på trods af deres så store fiasko i 2022. Dette antyder, at de venstreorienterede medier er interesserede i at offentliggøre meningsmålinger, der giver venstreorienterede vælgere en følelse af at tilhøre det vindende hold.
I modsætning hertil holdes meningsmålingerne fra “de to” normalt hemmelige. Og hvis de stadig lejlighedsvis nævnes i journalisternes valganalyse artikler, understreges det ofte, at Filber selv har en fortid som Netanyahu-loyalist. På denne måde signalerer de, at meningsmålingerne fra Direct Polls og Filber må være upålidelige.
Den 24.07.2026 gemte jeg en PDF-fil fra en blog, skrevet af meningsmålings ekspert Jisjai Edberg. Han giver en anden forklaring på denne forskel mellem “de fem” og “de to”. Forskellen skyldes en metodisk forskellig vægtning af baggrunds tallene.
På den israelske centrum/venstrefløj er der en stor gruppe vælgere med en noget ustabil profil. Gruppen er ustabil i den forstand, at den hurtigt bliver træt af partier, der virker gamle. Men den elsker partier, der virker helt nye.
På den israelske højrefløj er der til sammenligning en ret stor gruppe vælgere med en stærk grad af principiel forankring. Yishai Edberg kalder dem “høj-intentionerede vælgere”. De holder sig til den fraktion, de identificerer sig med, uanset de seneste tendenser i medierne. Med andre ord er der tale om langt mere stabile vælgere.
For 50-60 år siden var det sådanne stabile vælgere, der sikrede det ærefulde israelske arbejderparti, valgår efter valgår, og David Ben-Gurions valgsejr efter valgsejr. Men så blev partiet ramt af den dødbringende tendens til at spise sine egne ledere til morgenmad, og spytte dem ud på den partipolitiske losseplads. I dag er arbejderpartiet i Israel, blevet en lille fraktion i den venstreorienterede general Jair Golans partialliance.
Til gengæld er det nu Likud og de fleste af partierne på den israelske højrefløj, der har fået en betydelig overvægt af principfaste og stabile vælgere. De står i øjeblikket fast, uanset hvordan hver ny valgvind måtte blæse.
De “fem” vægter således stabile vælgere lidt mindre og ustabile vælgere lidt mere, mens “de to” gør det modsatte. Og resultatet er, skriver Jisjai Edberg, at det faktiske valgresultat i slutningen af oktober, sandsynligvis vil ligne tallene fra Direct Polls og Filber mere end tallene fra “de fem”.
Odd Sverre Hove er tidligere redaktør af avisen Dagen.
Taget herfra
Det er jo ikke noget specielt israelsk fænomem at left-polls tager “fejl”
Taget herfra
De fleste “meningsmålinger” er lige til at lukke op og skide i.
Hvem husker ikke hvordan flere af dem “forudså” en stensikker jordskredssejr til Kamelen & Tampon Tim ved præsidentvalget i 2024.
Det gik som bekendt stik modsat.