Lars Hedegaard har her taget de mest pessimistiske briller på , han kunne finde om det amerikanske valg …
Taget herfra
Det amerikanske midtvejsvalg den 3. november er lige om hjørnet, og alt tyder på, at demokraterne erobrer flertallet i Repræsentanternes Hus og måske tilmed i Senatet. Hvis det sker, må vi – ikke bare i USA, men i hele den vestlige verden – belave os på en 180 graders vending bort fra alt, hvad republikanerne under Donald Trumps ledelse har udrettet eller prøvet at udrette. I Europa vil venstrefløjen føle, at den har fået luft under vingerne, og det meste af snakken om, at nationalistiske partier er på fremmarch vil forstumme. Der vil blive mismod blandt konservative og højreorienterede.
Det interessante spørgsmål bliver, hvad der vil ske efter en demokratisk sejr.
Alt tyder på, at vi kommer til at opleve et demokratisk hævntogt mod de republikanere, der har tilladt sig at sidde på den magt, som venstrefløjen hele tiden har betragtet som dens naturlige monopol. Venstrefløjens ledere og ideologer er rasende over, at nogen har dristet sig til at berøve dem den plads, de har følt sig berettiget til at indtage, og nu kommer deres payback.
Hvis det går, som jeg frygter, vil der i begge Kongressens kamre komme til at sidde repræsentanter, hvis synspunkter kun kan karakteriseres som ekstremistiske eller dybt besynderlige. Tag f.eks. den demokratiske senatskandidat fra Texas, James Talarico, der påstår at være kristen og derfor i stand til at beskrive Guds seksualitet. Han er ”non-binary” prædiker oraklet.
Det må vel opfattes på den måde, at Gud har lyst til sex med både kvinder og mænd. Men der er flere muligheder, idet Talarico bekendtgør, at der findes hele seks køn. Så vidt vides har ingen fremtrædende demokrat taget afstand fra dette eventyrlige vrøvl. Talarico vil også sløjfe grænsen til Mexico, som Trump har lukket, og således bane vej for millioner af indtrængende.
Der har heller ikke været megen demokratisk afstandtagen fra senatskandidat Abdul El-Sayed i Michigan, der har rejst rundt med terror-beundreren Hasan Piker, som er tilhænger af Hamas og i øvrigt enhver, der lover at knuse den amerikanske civilisation. Islamo-socialismens fortalere har det godt i det demokratiske parti og kan glæde sig over, at adskillige af dens tilhængere ser ud til at kunne rykke ind Kongressen. Her kommer de til at svinge taktstokken, fordi de meget omtalte ”moderate” demokrater vil være for frygtsomme til at opponere mod deres ekstreme krav.
Demokraterne har ført valgkamp baseret på påstanden om, at de kan sikre ”affordability” og således sørge for lavere priser, bl.a. på benzin. Desuden lover demokraterne ”medicare for all”, lig med gratis lægebehandling og hospitalsophold. Men da intet er gratis, indebærer de demokratiske løfter en gigantisk pengeudpumpning, som nødvendigvis vil medføre en inflation på niveau med Joe Bidens. Det var så den ”affordability”.
Men i det mindste vil den demokratiske politik sikre større økonomisk lighed, forlyder det. Alle socialistiske eksperimenter ned gennem historien har imidlertid vist det stik modsatte. I alle socialistiske lande – som Sovjetimperiet, Kina, Venezuela og Nicaragua – har statskontrollen med økonomien medført enorme skel mellem den jævne befolkning og den politiske elite, der føler sig berettiget til at stå for ”de sociale processer”, som det hed i Sovjetunionen.
Det vil hurtigt vise sig, at også den amerikanske socialisme kommer til kort, hvis formålet skulle være at forbedre leveforholdene for den brede befolkning. Men hvad sker der så? Vil demokraterne moderere sig? Alle erfaringer tyder på, at det modsatte vil ske. Når det går op for de amerikanske vælgere, at det Shangri La, som de havde fået stillet i udsigt, har fortonet sig, vil de radikaliserede demokrater efter al sandsynlighed konkludere, at de ikke har været socialistiske nok, og vil reagere ved yderligere at stramme statens greb om økonomien og frihedsrettighederne samt sætte turbo på tredieverdens-indvandringen for at fremtvinge en demografisk omvæltning.
Ingen, bortset fra en politisk magtelite og dens tjenere i medierne og undervisningssektoren, bliver lykkeligere, men så er det måske for sent at rette op på landets udskridning.
Taget herfra
Polls tyder på en mulig demokratisk ser i kongressen, men hvornår har vi set polls, der passer ?
Det er jo SÅ nemt at bestille en poll med et bestemt resultat. Hvis du vil have en poll med demokratisk sejr, spørger du bare i Californiske storbyer via sms i arbejdestiden uden at spørge om man har amerikansk statsborgerskab- så er den ged barberet , for der ikke mange republikanere i Californien, der svarer med sms om dagne – der arbejder de jo !
Og tilsvarende hvis du vil have den modsatte poll, så skriver du emails til folk ,der har arbejde og er amerikanske statsborgere i Florida …
Alle polls skal jo “ganges op” for at komme fra det sted, hvor pollen er taget til “hele USA”.
Det er noget af det sværeste ar ramme, specielt hvis man er ude efter et bestemt resultat …
Langt de fleste polling firmaer er kendt for at spørge relativt flere demokrater end republikanere i deres polls
det er nogle af de vigtigste variable , men der mange flere.
GOP har lært af demokraterne og har slået en del distrikter sammen, så det maksimerer GOP.
Trump ser ud til at have fået lov til af SCOTUS ( højersteret) til at kræve lister over stemmeberettigede, så de kan renses for de fejl, som demokraterne ikke vil have rettet.
Samtidig er der flere og flere stater der ikke tillader main-in-ballots , der ankommer EFTER valgdagen
Det burde alt andet lige give flere GOP stemmer …

Leave a Reply