Det skriver André Rossmann her i en leder
Taget herfra
Tirsdag mødtes USA, Ukraine og Rusland i Abu Dhabi til de første direkte fredsforhandlinger siden februar 2026. Eftersom Europa ikke har evnet at finde den person, som kunne være europæisk stemme i fredsforhandlingerne, er Europa kun repræsenteret på sidelinjen, hvor man holder møder de amerikanske forhandlere for at afstemme en fælles forståelse og linje.
Ifølge amerikanske kilder vil USA præsentere russerne for et udspil, hvor man accepterer Putins krav om, at Ukraine aldrig kan komme med i NATO. Til gengæld vil man give Ukraine sikkerhedsgarantier, der minder om artikel 5 i NATO-traktaten, kendt som musketereden, hvor et angreb på ét NATO-land er et angreb på alle.
Problemet med musketereden er imidlertid, at det ikke er til at vide, hvornår den skal udløses. For mens der ikke er tvivl om, at en landinvasion er lig med et angreb, er det et spørgsmål, om f.eks. de mange hybrid- og cyberangreb kan kategoriseres som angreb.
I debatten om NATO’s musketered glemmer man ofte, at der er tale om et politisk løfte og ikke en juridisk bindende forpligtelse til at gå i krig for hinanden. Eftersom NATO aldrig har defineret, hvor den røde linje går i tilfælde af et russisk angreb, er det et uafklaret spørgsmål, om f.eks. Polen, Baltikum eller Danmark kan opfatte NATO’s musketered som en pålidelig sikkerhedsgaranti. I forhold til NATO’s Art. 5, hersker der således usikkerhed om, hvad musketereden egentlig dækker over, om den overhovedet er klar til at blive taget i brug, samt hvornår den i givet fald skal aktiveres.
Danmark har i 2026 indgået et strategisk samarbejde med Frankrig om nuklear afskrækkelse og den franske atomparaply. Men – i en tilspidset politisk situation, hvor Paris kan blive mål for russiske atomtrusler, er der intet, der forhindrer Macron eller en anden fransk præsident i at konkludere, at prisen for Frankrig ville simpelt hen være alt for høj, hvis Paris skulle ofres for at redde Danmark. I forhold til Danmarks deltagelse i den franske atomstyrke sagde Mette Frederiksen, at hun HÅBER, at Frankrig vil overholde sin atomaftale med Danmark, men håb er som bekendt ikke en strategi.
Og da Frankrigs nyudnævnte ambassadør i København, David Bertolotti, for nylig blev spurgt direkte, om Frankrig er klar til at ofre Paris for København, svarede han, at ”Frankrig ikke kommer til at føre atomkrig for Danmarks skyld. Frankrig vil kun føre atomkrig, hvis et angreb på Danmark truer Frankrigs eksistens. Og ultimativt er det den franske præsident, og kun den franske præsident, som beslutter, hvornår og hvordan Frankrigs eksistens trues”. Det er en klar tale.
Første dag af forhandlingerne i Abu Dhabi var afsat til at drøfte en ny ”sikkerhedsarkitektur” for Europa, hvilket er en omskrivning for Ruslands krav om, at NATO-alliancen skal trække militære styrker længere væk fra de russiske grænser. Hvis dette krav indfris, vil det berøre NATO-styrker i Polen, Letland, Estland, Litauen, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien, Finland og Sverige.
Bundlinjen er, at USA og Rusland forhandler om Europas skæbne hen over hovedet på europæerne, som er kørt ud på et sidespor. I Abu Dhabi får et svagt, splittet og ydmyget Europa ikke lov til at sidde ved voksenbordet.
André Rossmann
Taget herfra
Leave a Reply