Muhammed billeder fra hele Europa som støtte

Hele Europa viser Muhammedtegninger
 
Jyllands-Postens karikaturtegninger af Muhammed blev onsdag bragt i aviser i hele Europa  
/ritzau/AFP – 14:45 – 1. feb. 2006  
   
 
Aviser i hele Europa bragte onsdag de karikaturtegninger af profeten Muhammed, der siden de blev bragt i Jyllands-Posten, har skabt furore i den muslimske verden. 

Med henvisning til ytringsfriheden blev karikaturtegningerne trykt i aviser i bl.a. Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien og Island.

– Alle lande i Europa bør bakke op om danskerne og de danske myndigheder i forsvaret af princippet om, at en avis kan skrive det, den ønsker, selv om det måtte krænke nogen, siger generalsekretæren for Journalister uden Grænser, Robert Menard.

Blandt de aviser, der har trykt de 12 Jyllands-Posten-tegninger, er en af Frankrigs mest indflydelsesrige aviser France-Soir. Mens Jyllands-Postens tegninger er bragt på to helsider inde i avisen, har France-Soir valgt at pryde forsiden med dens egen karikaturtegning.

Under overskriften ‘Jo, vi har ret til at karrikere Gud’ ses på forsiden en tegning af Buddha, de kristne og jødiske guder, og Muhammed, der sidder på en sky. Den kristne gud siger: ‘Lad vær med at brok dig, Muhammed, vi er alle blevet karrikeret’.

http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=333089

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.