Hej bror
Du har måske undret dig over at jeg igen og igen har forsøgt at tale politik med dig, eftersom du igen og igen har givet udtryk for at vi ikke kan overbevise hinanden om noget.
Vi lever i ekkokamre, og lytter kun til dem vi er enige med – har du flere gange generaliseret.
Det generer mig ikke at du generaliserer, men at du bruger generaliseringen som en dårlig undskyldning. Tyv tror hver mand stjæler.
Måske har du ret i at vi ikke kan overbevise hinanden om noget vedrørende politik. Men så er årsagen til at du ikke kan overbevise mig forskellig fra årsagen til at jeg ikke kan overbevise dig.
Du kan vanskeligt præsentere mig for argumenter, jeg ikke allerede kender, mens jeg let kan præsentere dig for argumenter, som du ikke kender i forvejen.
Du ønsker nemlig slet ikke at høre sådanne argumenter, hverken fra mig eller fra nogen andre.
Jeg kan godt forstå hvis du ikke ønsker at FØLE dig uvidende, men forstår du hvorfor jeg ikke ønsker at VÆRE uvidende?
Det kan være pinefuldt at tilegne sig viden, men det er i længden mere pinefuldt ikke at gøre det. Ikke altid direkte for en selv, andres politiske uvidenhed har også kostet mange mennesker livet, og gør det fortsat.
Når du falder for en usandhed kan du vanskeligt undgå selv at blive dens agent. I mit selskab er du selvfølgelig ikke særligt åbenmundet, du er utvivlsomt mere tilbøjelig til at sprede usandheden videre blandt mennesker, der er mere sårbare overfor den.
Vi kan ikke vide hvad der er sandt – siger du, og prøver derfor heller ikke.
Du tror på videnskaben som en autoritet, nærmest som et kleresi.
Vi kan ikke vide hvad der er sandt – siger du, men du tror at de kan.
Du bruger politik som religionserstatning, og som undskyldning for at fralægge dig ansvar.
Jeg tror på videnskaben som en metode.
Vi kan ikke vide hvad der er sandt – men vi kan afsløre en masse usandheder, og hver gang vi gør det kommer vi sandheden lidt nærmere. Dette er vi efter min mening moralsk forpligtet til, ikke mindst hvad angår politik, hvor usandheder synes at have de allerbedste vækstmuligheder.
Kærlige og empatiske mennesker er ikke automatisk immune overfor menneskefjendske løgne, fabrikeret af psykopater. Tyskerne tillod ikke nazisternes folkedrab af mangel på empati, men af mangel på fantasi. De kunne ikke forestille sig noget så umenneskeligt.
Selvfølgelig krævede nazisternes industrialiserede massemord en flok psykopater, men det krævede langt flere tyskere der troede på sundhedsministeren, og på hvad de læste i avisen og hørte i radioen.
Vi to er ikke uenige om alt.
Du tror at demokratiet er under angreb. Det gør jeg også.
Du tror at vi lever i en meget farlig tid. Det gør jeg også.
Måske er vi også enige om følgende?
1) Vi to står uhyggeligt langt fra hinanden i vores tro på hvem og hvad, der udgør en trussel imod os.
2) Drastiske ændringer er uundgåelige og nært forestående.
3) Så langt som vi to står fra hinanden, må én af os have kurs direkte mod historiens mødding.
Den triste destination kan jeg nok ikke redde dig fra, men jeg kan ikke lade være med at prøve.
Hvordan du kan er mig både en gåde og en skuffelse.
At tale med dig er som at tale til en dør, men jeg nærer et håb om at du en dag vil være berøvet så mange af dine trosfæller, at klaustrofobi vil tvinge dig ud af dit lille ekkokammer.
De løgne du abbonerer på er allerede blevet mange for tykke, flere og flere falder fra hver enste dag.
Selv om jeg regner dig for mere intelligent end de fleste, frygter jeg at du vil være blandt de sidste der fatter tragikomikken.
Få er så urokkelige i deres autoritetstro som du, og derfor skriver jeg dette som et åbent brev.
Mange må kunne genkende problematikken, og kan måske have nytte af at se den formuleret.
Måske kan de lade sig inspirere, eller måske lære af fejl, som du eller jeg har begået.
Din bror
Ja, kender det godt selv, måske ikke så meget med min egen bror, men med så mange andre i min omgangskreds.
Men det er svært at flytte noget pga den daglige propaganda i medierne og fra særligt udvalgte “eksperter”.
De arbejder topprofessionelt med en masse skattekroner i ryggen.
Det er meget mærkeligt. Ellers intelligente
mennesker kan være utrolig verdensfjerne
når det gælder politik. F.eks. skulle det
være let at forstå at fortsat masseindvandring
af kulturfremmede fra Afrika snart kan ende i
“svenske” tilstande med kaos, terror og mord.
Det burde også være nemt at begribe, at hvis
man overlader for megen magt og lovgivning til
politik-kvinder og rabiate/woke feminister,
kan det give bagslag. Men den typiske mand er
naiv og dummere end dum, eller hjernevasket
og feminiseret til at være en lallende nar,
når det gælder hvordan kvinder bruger magten
når de får den. For de bruger den til at
rage fordele til sig på mændenes bekostning,
og til skade for familierne, børnene, landets
økonomi og sikkerhed.
Og hvorfor dog stemme på politikere som gang
på gang har løjet om deres hensigter? Og
hvordan kan man helt ignorere hvad der sker
i Nordkorea og Kina? Eller hvad der skete
i 1. og 2. verdenskrig? Helt uvidende er
det da næsten umuligt at være.
Danske mænd finder sig i så meget at det
ligner slaphed, afstumpethed og blindhed.
De finder sig at at blive diskrimineret,
tyranniseret og nedvurderet, både i forhold
til indvandrere og kvinder. De finder sig
i at blive hånet og hetzet af DR og
damebladene, de finder sig i at være 3.
klasses borgere i deres eget land, de
accepterer at blive hundset med af
diverse bureaukratiers feminister, og
de de tåler det utålelige når det
gælder WEFs, WHOs og EUs planer for
deres fremtid.
På sigt kan det betyde Danmarks og de
danske mænds undergang.
Se Black Pigeon: “Why women destroy families,
nations and civilizations”.
Sådan, someone’s daughter.
Altså som sådan er den store udfordring for mig at se Islam. Det er som om der er en form for apeacementcencus uanset dens karater over hele linjen. Det er på trods af alle dens selvafslørende og endda til tider åbne og ærlige hensigter. Det er dens konstruktion som er total umulig til at få til at harmore med en fri åben verden og Demokratiet – usekulær diktattorreligion med et bizart Førerprofetideal-. Det er med allerdybeste foragt jeg lægger mærke til den dyne af ligegyldighed og overraskelser over dens modbydelighedsrepressentation, som for lang tid siden burde være selvfølgeligheder, og min nutidige generatins ligegyldighed, bortforkalringer, og ingorantion. Så skal man høre på det retningsforvirrende bortforklaring og dovne dovne argumenter om højre -venstre orientering. Som blot er fejhedsundskydning for ikke at forholde sig til Islam. Jeg kunne ligesågodt være socialdemokrat som konservativ i den sammenhæng. Det rager mig en papand. Jeg elsker Danmark for den frihed hun har.
Bortset fra det, så er jeg enig med det problem vi har med klimaet og CO2, men jeg mener ikke det lokalpolitisk har nogen løsning (Jorden er overbefolket, og CO2 forbandelsen lå allerede latent fra dengang vi lærte at tæmme ilden, og vi derfor overlevede til vi kunne blive flere og flere på kortere og kortere tid).De skiftende danske regeringer har kun en eller anden.-Vi skal have et lille diplomløsning fordi vi er nogen gode dukse i CO2 reduktions- løsninger. Og selvom vi blev topdukse eller forsvandt fra landkortet, som et hul, ville det ikke betyde en skid. Det er lande som Indien, Kina, Den arabiske verden, USA etc, som skal ændre sig totalt, og det kan vi vel ikke forlange af fattige folk, som har brug for brænde til at overleve….vel? Måske der er teknologiske løsninger (Brint- A-kraft), som kan ændre det. Ellers er det vist sikkert vi ender som klimaet på Venus. Her er jeg uenig med de fleste herinde. Helt ok. Der skal være plads til uenighed. Jeg gider heller ikke lytte til den overeksponerede fornærmede ligepigemoral fra Thunberg, som burde være i skole. Men uanset hvad er det altså Islam, som jeg er paf over man så fejt overser i forhold til alle de andre udfordringer vi har med at beskytte friheden og demokratiet. Det er med forbavsende foragt jeg betragter nutidens ingorering og manglende bekæmpelse af. Der er ingen undskyldning.