Lars Hedegaard skriver her om Tyskland og Israel
Taget herfra
Sang Wolf Biermann i 1978 i anden sammenhæng, men efter Tysklands skamløse overfald på Israel kommer man uvægerligt til at tænke på den gamle strofe.
Den tyske regering har netop meddelt, at hvis premierminister Benjamin Netanyahu eller forsvarsminister Joav Gallant skulle driste sig til at sætte foden på tysk grund, vil de blive arresteret for krigsforbrydelser. Det har chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol, Karim Khan, besluttet at anklage dem for. Ved samme lejlighed har han udstedt arrestordrer mod tre Hamas-ledere – bl.a. overbødlen Yahya Sinwar.
Der er altså ikke noget at misforstå: På den ene side har vi Netanyahu og på den anden Sinwar, og den ene har ikke noget at lade den anden høre.
Da forbundskanslern Olaf Scholz’s talsmand, Steffen Heberstreit, blev spurgt, om regeringen ville efterkomme Khans krav, svarede han, at det ville Tyskland selvfølgelig.
Tyskland har tidligere gjort meget ud af, at Israel var en del af landets “statsræson” og derfor kunne regne med tysk støtte i tykt og tyndt. Men det har ændret sig, og den tyske regering vil nu forfølge den israelske regering for at forsvare landet mod det mest morderiske overfald på det jødiske folk siden Hitlers Holocaust.
Den nye kurs bliver yderligere tydeliggjort af Michael Blume, der har til opgave at bekæmpe antisemitisme i Baden-Württemberg, men som rejser omkring og forklarer, at Israel er ansvarlig for Hamas’s grusomheden den 7. oktober.
Der er virkelig sket noget i Tyskland siden Holocaust. Adolf Hitler – tyskernes ombejlede “fører” – stod selv for jødernes udryddelse. Nu er Tyskland blevet mere civiliseret og overlader derfor opgaven til Hamas.
Taget herfra
Tyskland med Bonn som hovedstad var mig uendeligt meget mere sympatisk end med Berlin som hovedstad.
Berlin lader til at vaere gift for tyske politikeres hjerner…..
Jamen dog Stolte Olaf, ville din far også ha’ fulgt loven til punkt og prikke, og på stedet udleveret Føreren, fordi en helt uhildet! jødisk anklager havde bedt ham om det? Jeg satser et gæt: Nej vel?
Hvad med alle de vestlige statsleder der har sendt penge til Hamas, skal de ikke snart arressteres for at støtte en terror organisation.