“Danneskiold-Samsøe debatten, ytringsfriheden og ”normative enighedsrum” “

Det skriver Michael Pihl om her

Taget herfra

Danneskiold-Samsøe-debatten i sommer om visse gruppers støtte til æreskultur og social kontrol i offentlige institutioner endte desværre med at blive noget aborteret. Forhåbentlig kan Kaare Dybvads kommende undersøgelse af problemet kvalificere og frigøre denne debat?

På den ene side brugte en række kollegaer på Københavns Professionshøjskole i sommer deres ytringsfrihed til at lave underskriftindsamling og skrive debatindlæg mod en kollega, som de var uenig med. På den anden side opfattede den angrebne kollega kritikken som en usaglig hetz og som udtryk for hidsige automatreaktioner, der stoppede en nødvendig debat og i et videre perspektiv kan begrænse ytrings-og forskningsfriheden for offentlig ansatte?

Sagen kort

I foråret tilsluttede Lektor Sofie Danneskiold-Samsøe (SDS) sig Frederik Vads såkaldte tredje erkendelse i udlændingedebatten, om at religiøse og kulturelle forhold spiller en større rolle i integrationen end mange på venstrefløjen hidtil har antaget. ”Fænomenet æreskultur ligger til grund for det, Vad kritiserer. At der er mennesker med baggrund i æreskultur, som infiltrerer danske institutioner. Det er evident”, skrev Danneskiold-Samsøe i Berlingske. Og tilføjede, ”Der, hvor jeg underviser, kan der være studerende, der siger, at de ikke kommer til at anbringe børn fra muslimske familier, fordi det strider imod deres værdier, hvor familien skal holde sammen. De siger, at de ikke vil ødelægge familien ved at anbringe børn. Det er jo at misbruge sit erhverv”.

Hendes budskab var altså, at hun fra undervisningen på Københavns Professionshøjskole genkendte, at nogle studerende af anden etnisk herkomst – men absolut ikke alle –  udtrykte modvilje mod at følge faglige instrukser for fx tvangsanbringelse af børn. Baggrunden var angiveligt, at mange, men ikke alle, med baggrund i MENAPT-kulturer ikke mener, at familier bør adskilles, uanset hvilke problemer, der er tale om.

Dette afstedkom en massiv reaktion fra 188 (ud af cirka 1.800) kollegaer i form af en underskriftindsamling og et presseindlæg i dagbladet Information. Kollegaerne mente blandt andet, at SDS mistænkeliggjorde de studerende. Og det uanset at der faktisk var et solidt fagligt belæg for SDS´s betragtninger. Herefter fulgte omtaler i Berlingske, som beskrev den omfattende organisering mod SDS og, hvad hun selv opfattede som offentlig udskamning af hende fra kollegaerne.

I den mere kuriøse afdeling udviste en af de underskrivende kollegaer i en podcast på Pilestræde en påfaldende uklarhed om, hvori den faglige utilfredshed med SDS egentlig bestod?

I debatindlæg i Information beskyldte han og andre kolleger Danneskiold-Samsøe for at afspejle ”et udtryk for etnisk profilering, der samtidig er ude af trit med de faglige perspektiver på kultur, som en tidssvarende antropologi bygger på i vores globaliserede samfund”. Direkte adspurgt, hvorfor DS som anført skulle være fagligt ”ude af trit…” , svarede kollegaen: ”Det skal jeg ikke kunne svare på… Jeg kan ikke gå ind i detaljerne i det … Jeg er ikke inde i det forskningsfelt”.

SDS har uddybende i en kronik medio august fortalt, at hun følte sig nødsaget til at trække sig fra debatten om social kontrol og æreskultur blandt nogle muslimer og at hun frygtede for den generelle undervisnings- og forskningsfrihed efter den kollegiale hetz mod hende.

For nylig har en af de kritiske kollegaer i Politiken forsvaret mobiliseringen mod SDS.

Taget herfra