Lars Hedegaard her om klimareligionens fremfærd
Taget herfra
Det bliver stadigt tydeligere, at ”klimakampen” intet har med klimaet at gøre, men er en religionserstatning og et udtryk for den herskende klasses konstante bestræbelser på at detailregulere borgernes adfærd ved at påtvinge dem et nyt økonomisk og politisk system. Politikere er ikke til for at tjene borgernes interesser. Borgerne er til for at tilfredsstille politikernes magtbegær.
For at det skal lykkes, har man opfundet en ny religion til erstatning for den kristendom, som stadigt færre tror på. Men religionens magt vil altid være konstant. Tror man ikke på Gud i den gamle forstand, tror man bare på noget andet, og i dette tilfælde på klimaet.
Ligesom kristendommen har også klimareligionen sin arvesynd i form af menneskenes udledning af drivhusgasser, og det må klimasynderne naturligvis straffes for gennem en ny fortolkning af den gamle skærsild. Mennesket skal meget ondt igennem for at få adgang til klimaparadiset, der består i, at Jordens temperatur holdes konstant. Derefter kan vi sige farvel til alle sorger og gøre hver dag til en fest.
Pyt så med, at de mere besindige klimaforskere nu afviser, at vi står umiddelbart over for helvedes flammer, og at den globale temperatur sandsynligvis maksimalt vil stige med 1-2 grader inden udgangen af det 21. århundrede – dvs. at det bliver som i vikingetiden, hvor varmen jo ikke lagde en dæmper på virkelysten eller foretagsomheden. Klimaforskeren Judith Curry – her i en samtale med Jordan Peterson – anser det tilmed for muligt, at temperaturen vil falde i løbet af de kommende 30 år. Og hvad angår CO2’s opreklamerede skadevirkninger, påpeger Curry og Peterson, at den øgede CO2-udledning har bidraget til en kraftig vækst i Jordens grønne dække. For ikke så mange år siden fik vi at vide, at ørkenerne bredte sig katastrofalt. Det modsatte er sket, men denne glædelige udvikling beskrives ikke som en grøn omstilling, for det ville stride mod den nye religions trossætninger.
Indtil videre fejrer klimaets ypperstepræster stadigt nye triumfer. Som André Rossmann påpeger i 24NYT, må danskerne lide under tårnhøje energipriser, fordi vind og sol efter 50 års satsning stadig ikke kan sikre en stabil energiforsyning. De mange job i den ”grønne” sektor, som vi fik stillet i udsigt, er heller ikke blevet til noget. Den grønne fuldtidsbeskæftigelse er kun steget med ca. 16.300 fra 2012 til 2019. Det svarer til en stigning fra 2,8 pct. til 3,3 pct.
Ifølge Rossmann har den grønne mafia kun haft held til at demonstrere, at den grønne omstilling er luftkasteller. Men den grønne galskab har heller ikke med forsyningssikkerhed at gøre. Den udspringer af en post-kristen syndsbevidsthed og deraf afledt flagellantisme, som magthaverne dagligt kan glæde sig over og gør alt for at opmuntre.
Taget herfra
Det med klima-“krisen” er først og fremmest et stort
svindel-nummer, en klam forretningsfidus og en snedig
fortælling der skal lokke folk til at stemme på røde
og radikale partier. Se kommentar hos Snaphanen.
Mange aktivister/politikere der spiller kloge når
det drejer sig om co2, aner ikke hvad de snakker om
eller er kyniske løgnere. Ofte benytter de sig af
fraser og sætninger de har lært uden ad. Se PragerU
ang. co2.
Intet på denne jord skræmmer en gruppe mennesker så meget, som budskabet om at man har lavet en opfindelse, der giver jordens befolkninger rigeligt med billig energi. De mennesker, hvis vi da kan kalde dem det, der er tale om, er politikere og deres tågehorn i pressen.
Med buler af billig energi, kunne vi sende politikerne på kurser, hvor de lærte at gøre gavn: Feje veje og sådan noget, og pressen kunne vi overhøre.
I mine mere konstruktive øjeblikke, og de er få, drømmer jeg om at lave en mini a-kraft ovn (mAO), på bare 10 MW. Så kunne man rive vindmøller ned, og erstatte 10 af dem med bar en enkelt mAO. Tårnene kunne man lave nyttige jern-ting af, og generatorerne kunne man bruge sammen med mAO’erne. Vingerne kunne brændes.
Men glem det indtil videre. I Danmark har politikerne befolkningerne i et jerngreb. De deler stjålne penge ud til deres vælgere, som takker med det eneste de har: Sikre stemmer.
Fru Curry er en flink dame, men klimaet fatter hun ikke en brik af. Jordan Peterson er som altid en glimrende tænker.