“Dyr kunst gemmes væk i en baggård”

Finn Rudaizky fortæller her om Københavns Kommunes logik : køb en masse kunst for kommunens skattekr for 3 mill kr og gem den langt væk … men fortsæt med at købe kunst

Taget herfra

Københavns Kommune køber kunst for millioner. Meget af det bliver gemt væk i et baggårdslokale på Vesterbro. Jeg har med Berlingske været ude og se på det støvede depot på Enghavevej. For øjeblikket ligger der 228 kunstværker til en samlet værdi på omtrent tre millioner kroner, betalt af københavnske skatteydere.

Det er Rådet for Visuel Kunst som sammen med tre politikere fra hovedstadens kulturudvalg, årligt køber mellem 40-70 værker. Holder man det tal op imod størrelsen på kunstdepotet, så svarer depotets kunstsamling til mellem 3 og 6 fulde års kunstindkøb.

Det er helt vildt, at vi fortsætter med at købe kunst, når vi har et fyldt depot for millioner af kroner. Skulle vi ikke hellere se, at få den støvede og oplagrede kunst ud til borgerne, hvor den kan gøre nytte. Nogle finkulturelle politikere siger, at “vi som kommune skal repræsentere kunstmiljøets mangfoldighed”. Men, det ville da være en bedre mangfoldig kunst, hvis det er kunst som bliver udstillet og hængt op. Kommunens indkøbte kunst, skal selvfølgelig anvendes. Kun derved bliver den et spejl af samfundet.

Og når vi så skal sørge for, at kunsten benyttes, så bør vi tænke på, om flere borgere kan få nytte af kunsten. Jeg vil foreslå, at vi tilbyder udlån af kunst til f.eks. hospice, bostæder, væresteder, idrætsklubber og genoptræningssteder.

Det er på tide, at der sker en udvikling på området.

Taget herfra