Lars Hedegaard her med nogle reaktioner på hans – og mange andres – ønske om en snarlig fredelig løsning af Ukraine-Rusland konflikten
Taget herfra
Når man en sjælden gang skriver noget om Ukraine-krigen, vælter det ind med kommentarer – mange af dem fjendtlige. Således har nogen foreslået, at jeg skulle udleveres til en islamisk stat, mens en anden peger på, at jeg engang var kommunist og derfor må være ivrig for at gå Putins ærinde. Alt sammen fordi jeg anser en kompromisfred for at være den mest oplagte udgang på krigen.
Det mente Zelenskij også engang, indtil vestlige udsendinge overbeviste ham, at krig var at foretrække.
Jeg forstår de mange, der sidder ved tastaturet og agiterer for, at Ukraine skal slås, så længe det tager. Et år, to år, fem år, ti år? Men det synspunkt kan man vel kun have, hvis man tror, at Ukraine i den sidste ende kan besejre Rusland og dets allierede?
Jeg skal ikke afvise, at Rusland kan lide nederlag, hvis de vestlige magter så som Tyskland, Storbritannien, Frankrig og USA væsentligt optrapper deres militære støtte og eventuelt sender kamptropper, fordi Ukraine lider af mandskabsmangel.
Moderne krige vindes imidlertid ikke bare på slagmarken, men i lige så høj grad på hjemmefronten. Vi så det tydeligt under Vietnam-krigen, der endte med et amerikansk nederlag – ikke fordi USA havde tabt på slagmarken, men fordi den hjemlige amerikanske opinion ikke længere ville være med.
På samme måde tror jeg, at der er en grænse for, hvor længe og hvor meget den vestlige opinion er parat til at støtte Ukraines fortsatte krigsførelse. Det er vel det, der bl.a. er kommet til udtryk i Donald Trumps valgsejr og i tyske, franske og italienske meningsmålinger.
Man kan så mene, at en sådan indstilling er afskyelig, umoralsk, defaitistisk eller tilmed ”kommunistisk”, men så må man anvise en vej til at ændre på den offentlige mening og få folk til at indse, at de må ofre mere – betydeligt mere – for at afstive Ukraines krigsindsats og om nødvendigt selv kaste sig ind i krigen.
Det kunne være interessant at høre fra nogen, der tror, at det er muligt. Eller skal vi helt opgive at tale om realpolitik og udelukkende lade os lede af følelser?
Taget herfra
Siden 2014 har Zelenskij myrdet mange tusinde russisk talende ukrainere i østlige Ukraines fælles grænse med Rusland, måske et påskud (skjult agenda) da Putin offentlig meddelte at han agter at beskytte (disse russere) befolkningen, som offentlig bekendtgjorde ved folkeafstemning ønske om at hører under russisk overherredømme.
Selvfølgelig bør denne krig snarest stoppes og de krigsliderlige socialister bør helt og fuldstændigt ignoreres. USA´s nye præsident er fornuftig, kan sikre USA´s fremtid og forhåbentlig snart opløse Europas totalitære diktaturets modbydelig socialisme og genetablere ytringsfrihed og opløse den dybe Stats censur og mishandling af danske borgere ved brug af importerede modbydelige muslimsk bande-vold og- mord, ildpåsætte bygninger og biler m.m.
Utroligt, at man aldrig hører om nogen af de skide politikere, der kunne forestille sig, at der kom realistiske fredsforhandlinger. Ukraine kan aldrig vinde den krig, som de selv er årsag til er opstået. Under alle omstændigheder vil der komme en fredsforhandling uanset om parterne/Ukraine vil det eller ej. Man vil nok ikke acceptere en ny 30-års krig eller værre endsige betale til en sådan galskab. Derfor kan man lige så godt nu som siden efter endnu mange hundrede tusinde menneskers unødvendige død, komme i gang med det nødvendige, nemlig at lade russerne få herredømmet over de områder, som i øvrigt selv ønsker det. Satans til krigsliderlige politikere inklusive vor krigsliderlige Mettte Fup.
Det vælter ganske rigtigt frem med uvidende aber, hvis man sætter spørgsmål ved vestlige tåbeligheder i Ukraine. Altid uden argumentation overhovedet.