“EU hylder resultatet af klimatopmødet; fattige lande er skuffede”

Klimahystaderne i de vestlige lande lod sig presse til 300 mill $ om året til “klima” i den 3 verden , dvs korruption, CO2-fup og sandsynligvis spild af penge …

verden vil bedrages, og det bliver den …

Klimahystade finker er selvfølgelig utilfredse – hvornår er de ikke det ?

EU er selvfølgelig tilfreds – det skriver Erling Marthinsen om her

Taget herfra og her

EU glæder sig over, at de vestlige lande får lov til at uddele omkring 3.300 milliarder kroner årligt i klimabistand til de fattige lande. Men de fattige lande er ikke tilfredse.

Målet var 1.000 milliarder dollars årligt, overførsler, som skulle være med til at redde verden fra den kommende klimakrise. Men slutresultatet blev 300 milliarder dollars om året til penge til at reducere udledningen og tilpasse sig klimaforandringerne i de fattige lande.

Beslutningen blev endelig truffet efter halvandet døgns forhandlinger på overtid. Nogle lande klappede, men andre følte, at de slet ikke blev hørt, da den aserbajdsjanske formand for mødet, Mukhtar Babayev, pludselig fik beslutningen igennem, skriver NTB’s Are Føli.

»Jeg vil gerne sige, at vi ikke kan acceptere dette,« sagde forhandleren Chandni Raina fra Indien, verdens mest folkerige land.

Raina var meget kritisk over for indholdet af den beslutning, der var blevet truffet.

»Dette dokument er næppe mere end en optisk illusion. Efter vores mening tager det ikke den enorme udfordring, vi alle står over for, alvorligt,« sagde Raina ifølge nyhedsbureauet AFP.

– En fornærmelse

Den nationale tv-station Nkiruka Maduekwe fra Nigeria var endnu mere direkte.

»Det er en fornærmelse,« sagde han om resultatet af klimamødet COP29.

EU vil bidrage med flest midler til klimabistand. Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen er tilfreds og kalder resultatet af klimatopmødet for starten på en ny æra for klimasamarbejde og -finansiering.

»EU vil fortsat føre an og fokusere på at støtte de mest sårbare,« skrev von der Leyen på X messaging service.

Beslutningen i Baku vil ifølge von der Leyen føre til nye investeringer i den grønne omstilling og udviklingen af modstandsdygtighed over for klimaforandringer.

– Glad for løsning

Norges fungerende klimaminister Tore O. Sandvik, som ledede den norske delegation i Baku, var også tilfreds.

»Jeg er glad for, at vi fandt en løsning. Klimafinansiering er vigtig og absolut nødvendig,« sagde han i en udtalelse.

Løsningen var et nyt mål for klimafinansiering, som uden tvivl omfatter mange penge. Alt i alt er planen at sikre 1.300 milliarder dollars hvert eneste år til de fattige lande inden 2035.

1300 milliarder dollars årligt begynder at nærme sig omkring 8 gange så meget som Marshall-hjælpen, som trods alt blev fordelt over fire år. Desuden er det helt usikkert, om disse enorme summer vil have nogen reel effekt. Korruption er trods alt ikke ligefrem et fremmedord i mange af modtagerlandene.

Langt størstedelen af dette vil være lån fra private aktører. Det betyder, at udviklingslande, som allerede kæmper med høj gæld, kan blive endnu mere forgældede som følge af de grønne tiltag.

Striden op til klimamødet drejede sig om, hvor mange penge de rige lande skulle bidrage med mere direkte. Resultatet blev 300 milliarder dollars årligt i 2035.

Overførsler og lån

De 300 milliarder USD vil bestå af statslige overførsler og lån med lav rente. Andre finansieringskilder nævnes også, f.eks. mulige nye skatter på flytrafik og skibsfart. Under alle omstændigheder vil regningen for alt dette blive sendt videre til skatteyderne i donorlandene, og Norge vil sandsynligvis toppe listen over bidrag pr. indbygger, når det gælder klimabistand.

Ifølge AFP er investeringer fra den private sektor også inkluderet. Kritikere frygter, at dette udvander målet, og at for mange af pengene vil komme i form af lån.

Miljøforkæmpere påpeger også, at det nye mål strengt taget ligger et årti ude i fremtiden.

»Checken er sendt med posten. Men liv og levevilkår i sårbare lande går tabt nu,« siger Mohamed Adow fra tænketanken Power Shift Africa.

Nogle af de mest sårbare lande er alligevel lidt mere positive.

»Det er langt fra nok, men det er en begyndelse,« siger klimaudsending Tina Stege fra Marshalløerne, som er stærkt truet af stigende havniveauer.

Biden: – Historisk

Efter beslutningen i Aserbajdsjans hovedstad Baku sagde FN’s klimachef Simon Shell, at det ikke var tid til at fejre.

»Ingen lande fik alt, hvad de ønskede, og vi forlader Baku med et bjerg af opgaver foran os. Så vi har ikke tid til at tage sejrsrunder her.«

Den amerikanske præsident Joe Biden er tilfreds med resultatet af Baku-mødet, som han kalder historisk. I en udtalelse sagde han også, at ingen nu kan stoppe den overgang til vedvarende energi, der er i gang i USA.

Klimatopmødet begyndte mindre end en uge efter det amerikanske valg, og Donald Trumps sejr prægede forhandlingerne. Det forventes, at Trump endnu en gang vil trække USA ud af det internationale klimasamarbejde og nægte at bidrage med klimamidler til fattige lande.

Det kan efterlade andre rige lande med en større del af regningen.

– Forfærdeligt at være fra Norge
.
I år valgte en række stats- og regeringschefer at droppe ud af COP29, herunder vores statsminister Jonas Gahr Støre (Ap). Det har også givet anledning til kritik fra klimaaktivister.

»Lige nu er det virkelig pinligt at være fra Norge. Ikke alene deltager vores statsminister ikke i Cop29, men vi giver ikke et eneste løfte om økonomiske bidrag under forhandlingerne,« siger Marte Hansen Haugan, leder af Changemaker.

Matilde Angeltveit, klimarådgiver i Kirkens Nødhjælp, mener, at de rige lande på mødet har udvandet deres egne forpligtelser.

Samtidig indrømmer hun, at de 300 milliarder dollars til klimafinansiering er en tredobling af det nuværende niveau. Hun opfordrer den norske regering til også at tredoble Norges bidrag til klimafinansiering.

Taget herfra