“Han hyldede Hamas-leder og blev hjemsendt – men nu beholder han sit job i Aarhus Kommune”

Karen Jespersen her viser at der ikke er nogle konsekvenser for at støtte terrorrister i Århus 🙁

Taget herfra

I naive Danmark kan man sagtens hylde en terrorleder og samtidig arbejde i en kommune som socialrådgiver og integrationskonsulent.

Det viser sagen om dansk-palæstinenseren Simon El-Zinab.

Han blev hjemsendt fra sit job som socialrådgiver og integrationskonsulent, fordi han på Facebook havde hyldet en leder fra terrororganisationen Hamas.

Men nu viser det sig at han kan vende tilbage til sit job i Aarhus Kommune. (Lokalavisen, Mit Aarhus)

Leder fra terrororganisationen Hamas blev dræbt

Ismail Haniyeh var topleder i terrororganisationen Hamas. blev dræbt af israelere under et besøg i Iran. Han havde et medansvar for de modbydelige terror mod israelere den 7. oktober og nu  blev han forhindret i at foretage flere ugerninger. Det glædede mange.

Men andre begræd, at terrorlederen blev dræbt.

En af dem var dansk-palæstinenseren Simon El-Zeinab. Han hyldede terrorlederen som en stor helt.

Simon E-Zeinab er ikke en hr-hvem-som-helst. Da han hyldede Hamaslederen var han medlem af regeringens integrationsråd og han var ansat i Aarhus Kommune som socialrådgiver og integrationskonsulent.

Efter lovprisningen af Hamaslederen gik han selv ud af integrationsrådet. Det var integrationsminister Kaare Dybvad meget tilfreds med.

Zeinab blev samtidig hjemsendt fra sit job i Aarhus Kommune. Det skrev Den Korte Avis flere artikler om.

I Aarhus Kommune sagde Anders Winnerskjold (S), der er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, til Jyllands-Posten, at:

”Jeg tager fuldt og helt afstand fra de ytringer der er kommet. Der er ingen tvivl om at Hamas er en terrororganisation,” sagde Anders Winnerskjold og fortsatte:

”At hylde deres leder er ganske problematisk. Den pågældende medarbejder er hjemsendt, mens der pågår en personalejuridisk vurdering af sagen.”

Derfor var der næppe mange, der havde regnet med, at han kunne vende tilbage.

Men jo! Nu får han lov til at beholde sit job som socialrådgiver på trods af sin hyldest af en terrorleder.

Beholder sit job

Det får ingen ansættelsesretlige konsekvenser for den medarbejder i Aarhus Kommune, der for en måned siden blev hjemsendt på grund af et Facebook-opslag om den afdøde Hamas-leder Ismail Haniyeh.

Det er konklusionen på en personaleundersøgelse, oplyser kommunen til Ritzau.

Simon El-Zeinab vender dermed tilbage til sin stilling som socialrådgiver i Aarhus Kommune, skriver Lokalavisen, der fortsætter.

I afgørelsen lægges der vægt på, at opslaget efterfølgende blev slettet, og at Simon El-Zeinab fulgte op med et nyt offentligt opslag.

Her præciserede han hensigten med sin ytring og tog afstand fra, at den skulle tolkes som støtte til Hamas.

Simon El-Zeinab er ansat i Sociale forhold og Beskæftigelse, hvor han blandt andet har til opgave at løse en række kriminalpræventive opgaver primært i Gellerup i det vestlige Aarhus.

Anders Winnerskjold (S), der er rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse i kommunen, holder fast i, at det var den rigtige beslutning at hjemsende ham efter opslaget. Også set i bagklogskabens klare lys.

»Det mener jeg har været helt afgørende, fordi der blev skabt tvivl om, hvilke værdier vi stod på,« siger han til ritzau.

Han forklarer, at det for kommunen har været vigtigt at understrege over for de tusindvis af borgere, der henvender sig, at de fortsat kunne have tillid til de ansatte i kommunen.

Som en konsekvens af sagen vil det nu blive indskærpet over for både ledere og medarbejdere, hvilke rammer, regler og retningslinjer der gælder i forhold til ytringer for ansatte i kommunen.

Der vil desuden være et særligt fokus på de ansatte, der som Simon El-Zeinab arbejder med kriminalitetsforebyggelse, sociale indsatser og integration.

Hvordan kunne han overhovedet blive medlem af regeringens integrationsråd?

Og hvorfor blev Simon El-Zinab overhovedet udpeget til Regeringens Integrationsudvalg senest af integrationsminister Kaare Dybvad Bek? Sådan spurgte Svend Lindhardt i et indlæg i Den Korte Avis, og fortsatte:

Undersøger regeringen ikke holdningerne til integration hos dem, de udpeger til Integrationsrådet?

Ved regeringen overhovet hvad fundamentalistisk eller politisk islam står for?

Simon El-Zainab har som medlem af Det Nationale Integrationsråd fået ekstra gode muligheder for at kontakte og samarbejde med hans formodede venner indenfor Broderismen?

Broderismen er den islamisk ideologi vokset ud af Det Muslimske Broderskab, der er en fundamentalistisk muslimsk bevægelse, der har vundet betydelig indflydelse i Europa.

Simon El-Zainab burde aldrig have været inviteret indenfor i Det Nationale Integrationsråd.

Det er som at sætte ræven til at vogte høns.

Simon El-Zainab har intet at gøre i et integrationsråd. Heller ikke før han skrev sit opslag om Hamaslederen.

Vesten begår selvmord

“Vesten er i færd med at begå selvmord”. Sådan lyder overskriften på et indlæg af filosoffen Eva Selsing i dag i Berlingske.

“Hvorfor er der så få, der kan se, at Vesten er i færd med at begå selvmord?”, spørger hun og fortsætter:

“Den islamiske indvandring. Den kontinuerte grundforandring af vores samfund. Sorte pletter på danmarkskortet, der breder sig og opløser det, vi holder af.”

“Et eksistentielt problem for alle europæere, som vokser uforstyrret, fordi selvmordets mekanisme gør, at enhver, der foreslår løsninger, straks bliver skandaliseret til tavshed. På trods af voldens, utryghedens og terrorens åbenlyshed.”

“Mange ved det. Men ingen skal have klinket noget. Ikke engang for at beskytte deres egne børn.”

Eva Selsings analyse og meddelelsen om Simon E-Zinabs fortsatte job i Aarhus Kommune kunne man læse samtidig i dagens aviser.

https://aarhus.lokalavisen.dk/samfund/ECE17416837/han-blev-hjemsendt-for-hyldest-af-hamasleder-beholder-sit-job-i-aarhus-kommune

Taget herfra

4 Kommentarer

  1. Så Frederik Vads og Rasmus Stoklunds “advarsel” mod islamister var kun tom snak, for at stjæle vælgere fra DF. Kvalmende!🤮

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.