Det skriver Asger Aamund her og kommer med disse interessante oplysninger ” islam blev udviklet som ideologi gennem de to hundrede år, der fulgte efter profeten Muhammeds død i 632 således, at islams hellige skrifter først var klar til omkring år 900. For nogle år siden fandt man på Birmingham Universitetsbibliotek et koran-skriftsted, der blev kulstof-14 dateret til omkring år 570, altså inden profeten overhovedet blev født. Profeten Muhammed er således ikke urfaderen til islam”
Taget herfra
Den danske islamforsker, professor Thomas Hoffmann, er blevet stemplet som islamofob i et anonymt smædeskrift fra en gruppe ansatte på det amerikanske Georgetown University. Karakterattentatet på Hoffmann vakte kortvarigt en del postyr i de danske medier, som ikke har megen kendskab til islamisk ideologi og politisk praksis. Man mærker i mediernes og politikernes reaktioner en vis forargelse og skuffelse over angrebet på professor Hoffmann, når nu Danmark med koranloven har kriminaliseret ’utilbørlig’ kritik af islam, kærlighedens og fredens religion, som dog i virkeligheden er hadets og krigens ideologi, hvad de islamiske samfund i daglig praksis til fulde demonstrerer. Aktionen mod den danske professor er ikke en enlig svale, men blot endnu en dag på kontoret i islam, som bekæmper enhver islamforskning, der ikke udføres af troende muslimer, der jo er uløseligt bundet til troen på myten om islams tilblivelse og udvikling.
Hoffmann er i godt selskab med førende sekulære isamforskere som danske Patricia Crone, tyske Gerd Puin og britiske Tom Holland, der alle er blevet ramt af dødstrusler og intriger fra islamiske autoriteter. Moderne sekulær islamforskning har for længe siden påvist, at islam ikke er dikteret af Allah til Muhammed i en klippehule ved hjælp af ærkeenglen Gabriel, der var stukket af fra sin prominente stilling hos jødernes og de kristnes Gud. Det er tværtimod klarlagt, at islam blev udviklet som ideologi gennem de to hundrede år, der fulgte efter profeten Muhammeds død i 632 således, at islams hellige skrifter først var klar til omkring år 900. For nogle år siden fandt man på Birmingham Universitetsbibliotek et koran-skriftsted, der blev kulstof-14 dateret til omkring år 570, altså inden profeten overhovedet blev født. Profeten Muhammed er således ikke urfaderen til islam, men en figur der langt senere er skrevet ind i fortællingen. De sekulære islamforskere går imidlertid stille med dørene og publicerer deres resultater diskret i snævre videnskabelige kreds, fordi de ved, hvad der venter dem, hvis sandheden kommer for bredt ud i offentligheden.
Det kommer sandheden da heller ikke, idet islam siden 1980 gradvist har vundet så meget kontrol med vestlige medier, parlamenter, erhvervsliv og universiteter, at selv velunderbygget kritik af den islamiske ideologi i teori og praksis ikke eksisterer eller fremføres i særdeles afdæmpet form. Det er er således ikke tilfældigt, at fatwaen mod professor Hoffmann kommer fra lige netop Georgetown University, som er USA’s førende skole for diplomater og akademikere i udenrigstjenesterne. Siden 1980’erne har USA’s universiteter modtaget mere end 13 milliarder USD fra arabiske donorer, hvoraf 900 millioner USD er gået til Georgetown, hvis islamisk styrede fakulteter sørger for, at professorerne er muslimer eller ideologisk godkendt af de arabiske donorer. Denne politik gennem mange årtier medfører som altid, at den, der betaler orkestret, bestemmer hvad der skal spilles. Og i dette tilfælde vil de mange hundrede grønne diplomatspirer, der forlader universitetets Walsh School of Foreign Service være vaccineret til at betragte islam som udelukkende en fredens og kærlighedens religion og ikke som den grusomme totalitære ideologi, den også er. Kun tre dage efter Hamas’ massakre på 1.200 israelske jøder den 7. oktober advarede 9 professorer fra Georgetown offentligt om, at Israel planlagde et folkemord på den uskyldige palæstinensiske befolkning. Islam får således noget for pengene.
Denne holdning er sivet så grundigt ind i USA’s statsadministration, at præsident George Bush dagen efter, at islamiske terrorister havde knust World Trade Center med 3.000 dødsofre, kunne besøge en moské og offentligt erklære, at islam var kærlighedens og fredens religion, der ikke havde det mindste med terroraktionen at gøre. Der er millioner af arabiske petrodollars investeret i alle de amerikanske eliteuniversiteter. Flest i Cornell Universitetet, der har modtaget over to milliarder USD, som bruges til at uddanne et stort antal studerende fra asiatiske og islamiske lande, men også Harvard har haft tiggerskålen fremme, hvori der nu ligger 260 millioner rare USD.
Også i sportens verden er islam i gang med at købe sig good will og aflad for sine mange grusomheder mod kvinder, seksuelle minoriteter, jøder og kristne. Arabiske petrodollars ejer nu fodboldklubberne Newcastle, Paris Saint Germain, Manchester City, Malaga og tyske TSV 1860 München. Saudi- Arabien har købt sig til VM i fodbold i 2034 og har nu også overtaget den internationale golfturnering.
De uudtømmelige arabiske pengetanke har sat sig på store dele af underholdningsindustrien. De ejer nu store dele af Disney, de er tæt forbundet med National Geographic og BBC. Islamiske investorer ejer filmproducenten Miramax og store dele af Nintendo. Islam har store aktieposter i alle førende amerikanske trykte og elektroniske medier. Den arabiske dominans i erhvervslivet er også til at få øje på. Islam er storinvestor i Alphabet (som ejer Google), Amazon, Microsoft, BP, British Telecom, Jaguar Landrover og uendeligt meget mere.
De grænseløse islamiske investeringer i de vestlige samfund gennem de seneste 40 år har nu nået et omfang, hvor arabiske interesser ikke kan ignoreres, men accepteres. Det er sådan, at professor Thomas Hoffmann med hjælp af islams danske lakajer blev kastet under bussen. Og det er sådan, at Danmark fik sin koranlov. Det er bare noget, vi ikke taler om.
Taget herfra
Hvordan ville verden se ud, hvis ikke den muslimske verden tilfældigvis sad på meget store olie/gas depoter ?
Så ville den arabiske verden være det fattigste område i verden, og selv Frankrig og EU ville sk… på dem
Jamen det siger vel sig selv. Har tidligere skrevet om jødedommen og kristendommen i samme videnskabsteoretiske omfang. Gentager om Islam her. Islam er højst sandsynligt opstået, som en Reaktion på samling af biblen i konstantinobel i år 300,-400 tallet under et konvent. En del skrifter kom ikke med. Man har så skabt en anden version, hvor hvor diktator profetnavnet opstod. Navnet var ikke kendt som et navn dengang. Det eksisterede ikke. Men lidt omskrevet har det været en titel. “Den ophøjede” eller “apostlen “. Altså en klanleder eller høvding. Det passer meget godt med at det officielt var Uthmann, og nogle andre klanledere fællesskab samlede Koranen. E. Mere ko Kreta ordret bog udenfor tid og sted med påstået guds ord ordret, end den mere svævende tågede bibel. Diktator profetien var altså en samling af mange personer der var klanledere. Det giver mening. Man kan kritisere religionen men ikke klanlederne, så er man vantro og skaber splittelse etc. Derfor har rettroende muslimer fået mental spændetrøje på, og moral og etik er gået over i idealet og bort fra mennesket. Derfor er islam en menneskelig mental koldbrand. Jeg vil anbefale Ibn warraq “Derfor er jeg ikke muslim”. Jess Asmussens bog om “Islam” ( politisk korrekt, men finder også paradokser-koran: hvad vi end glemmer eller ihukommer, vi sætter noget bedre istedet.-dvs gud har altzheimer) er fra 70 erne. Diverse bøger af Lars Hedegaard, især “Muhammeds piger”. Samt Helle Merete Brix….og mange andre. YouTube -hjørnesparket ( en lærer der fremviser paradokserne, også i dialog med muslimer) . Rolf Slots Henriksen-bøger. Etc.
Du glemte “What the modern martyr should know” med undertitlen “Seventy-two grapes and not a single virgin — The New Picture of Islam” af Norbert G. Pressburg, som udkom i 2009 på tysk og 2012 på engelsk.
Norbert G. Pressburg er selvfølgelig et pseudonym, for en tysk forskergruppe, da ingen af dem turde stå frem ved eget navn. De redegør i bogen for at de uforståelige tekster i korenen oprindeligt er kristne tekster skrevet på en aramæisk dialekt og da man langt senere valgte at tilføje vokaler, troede man at de var skrevet på arabisk og tilføjede dem derfor på forkert vis. Læser man dem i stedet som var de skrevet på den aramæiske dialekt får man kristne tekster, som ligger tæt op af allerede kendte tekster på andre sprog.
Tak for input Allan.
Velbekomme og tak for dit indlæg også, der er nu noget på dansk jeg skal have checket ud selv.
Jeg betragter selv “What the modern martyr should know” som ret væsentlig, da den var med til at gøre offentligheden opmærksom på problemerne med kritisk religionshistorie og tekstanalyse, når det drejer sig om Islam. Der var stort set ingen forskere som offentligt turde stå frem med kritik og fremhæve inkonsistensen og problemerne i den muslimske historiefortælling. Siden bogen er der kommet en række nye forskere som både anonymt og under eget navn, har leveret mere ved til bålet under de muslimske løgne.
Jeg kan i øvrigt varmt anbefale kanalen PfanderFilms https://www.youtube.com/@pfanderfilms og deres hjemmeside https://www.pfandercenter.org/ som reelt søger at udføre kristen mission overfor muslimer. Selvom de har en kristen bias er de stadig en god kilde til megen af den nyere kritiske islam forskning, da de netop benytter denne til at dokumentere overfor muslimer at islam er et falsum.
Rettelse: En mere konkret ordret bog ( intet med Kreta at gøre. :-))
Bekæmp islam. En usekulær diktator religion med et bizart førerprofet ideal, som hader den frihed alle andre har. Bl.a støt http://www.siaddk.wordpress.com og foreningen frafalden. God tirsdag. Mvh Michael Unna
Small wonder then der er så stor modstand i landet mod DJT, der ikke lader sig trække rundt ved næsen af islam.
Men chokerende at erfare hvordan US har holdt brandudsalg af egne værdier.
God Bless Allahmerica
Det er på tide at den vestlige verden frigør sig fra afhængighed af arabisk olie. Og frigør sig fra afhængighed af mellemøstlige petrodollars.
For sent.
De, der bestemmer i den vestlige verden, det vil sige Underholdningsindustrien, sportsidoler og MSM, har allerede solgt sig til den muslimske pengetank. Politikerne følger med strømmen.
Præcis – se hvor mange af de største fodboldspillere, der lader sig lokke af de eksorbitante lønninger i bl.a. Saudi Arabien.
Man bider jo ikke i den hånd der fodrer en…
Ja. Det burde de have gjort siden 70 erne ( oliekrisen). Men de leflende istedetfor.