Sådan skriver Asger Aamund i denne herligt ironiske artikel, som jeg har tyvstjålet
Socialdemokratiets klimaevangelist, cand. theol. Ida Auken påstår i Berlingske den 29. september, at om få år vil det være lige så pinligt at spise en rød bøf som at ryge cigar i en vuggestue. Auken hævder frejdigt, at oksekød er det mest klimabelastende, man kan spise, da der skal syv kilo foder til at producere et kilo oksekød. Vi får ikke at vide, hvordan oksekødet konverteres til klimagasser, der opvarmer kloden til Greta Thunbergske højder, hvorfra der ingen vej er tilbage mod der Untergang. Men Aukens dommedagsvision hænger fint sammen med mediernes udlægning af de klimascenarier, der løbende præsenteres af FN’s klimapanel (IPCC), som jo også leverede foderet til Al Gores skrækfilm om vores nært forestående klimadød. Den Oscar belønnede film fra 2006 tager os med på en hæsblæsende tur kloden rundt. Fra solsmeltende asfalt i Indien til smeltevandet, der fosser ud af Arktis, fra skovbrande til tyfoner fra tørke til oversvømmelser. Budskabet var klart: enten en dramatisk grøn omstilling her og nu, eller vi står alle i varmt vand til armhulerne lige om lidt. Nu har vi ventet i 15 år på vores klimadød, men vi er her jo endnu, og det er ikke engang blevet varmere på kloden, så hvad sker der egentlig?
Hvis Ida Auken har ret, skal man kunne påvise en sammenhæng mellem oksekødsspisning og stigende temperaturer. Hvis vi ser på USA, kan vi begynde med at konstatere, at The National Climatic Data Center ikke har registreret nogen temperaturstigning i USA de seneste 90 år. Det er jo ikke til at vide, hvor meget kød, amerikanerne har spist siden 1930, men der må være tale om umådelige mængder i denne kødbegejstrede nation. Det må være milliarder af hamburgers, hot dogs, grillbøffer, kødboller, Kentucky Fried Chicken og kalkuner til Thanksgiving og Jul. Alligevel er disse gigantiske mængder af kød forsvundet op i den blå luft uden, at temperaturen er steget så meget som en enkelt grad.
Ida Auken vil dog nok forklare os, at hvis amerikanerne siden 1930 havde spist grønt og klimarigtigt, ville temperaturen i USA være faldet nogle grader og vi ville have undgået orkaner, oversvømmelser og skovbrande og udhungrede isbjørne. Der foreligger imidlertid til dato ingen videnskabelige undersøgelser, der klart påviser en sammenhæng mellem menneskeskabt udledning af klimagasser og stigende globale temperaturer. Tværtimod viser data fra fortidige iskerner, at det er temperaturen, der styrer CO2 og ikke omvendt. Professor, dr. scient. Johannes Krüger:” Den varmeperiode, vi lever i, er en del af en 1000-års svingning med middelaldervarmen for 1000 år siden, den romerske varmetid for 2000 år siden og bronzealdervarmen for 3000 år siden. Denne 1000-års svingning styres af kosmisk stråling fra verdensrummet som solen skruer op og ned for”.
Medier og politikere ønsker kun at viderebringe synspunkter, der flugter med klimascenarierne fra IPCC, der hidtil har taget fejl i samtlige bud på den klimatiske udvikling. Men man slipper ikke godt fra at lyve for alle mennesker, overalt til alle tider. Så en dag brister boblen og illusionen om klodens klimadød. Greta Thunberg må erkende, at det ikke var klimaet, der stjal hendes barndom, men hende selv. Og i øvrigt har isbjørnene det godt. Bestanden er på 30 000 velnærede dyr og i vækst. Ida Auken er ligeglad. Ud med hakkebøffen. Hvad mon bliver det næste, der ryger? Makrel i tomat?
Taget herfra (oprindeligt aamund.dk)
Som der stod i en bog om Jordens geologiske historie, jeg læste fornylig: “Vi befinder os i opvarmningen efter den sidste istid.”
Ha ja, der endnu ingen der har defineret en “gennemsnits” elle “normal” temperatur for hele jorden. Nok mest fordi der ikke rigtig er nogen.
Godt nok kan man, hvis man vil, se jorden som et lukket system men den er stadig påvirket af verdensrummet hvilket vil sige resten af universet. Så i den forstand er Vi bare en meget lille del af helheden og som sådan har Vi meget lidt kontrol over hvordan jordens udvikling foregå. Dog ved Vi at solen engang om milliarder af år vil opsluge jorden og dermed udrydde ALT liv – for evigt.
Familien Auken synes at være mere eller mindre bindegale.
Mindeværdig er Margrete Aukens udtalelse i forbindelse med et valgspot “Ih, jeg elsker at tale, uden jeg aner, om hvad jeg taler.”
En familiær genetisk fejl, måske.