Christian Skaug citerer her en sydkoreanske miljøforsker Seok Soon Park
Taget herfra
Forskere i Asien er meget tilbageholdende med at kritisere klimahysteriet, men der er nogle undtagelser: Klimaet styres af solen, havstrømme og skyer, ikke af CO2, sagde den sydkoreanske miljøforsker Seok Soon Park i et interview med den italienske avis La Verità den 20. februar.
Park, der har en ph.d. i miljøvidenskab fra Rutgers University i USA, grundlagde Institut for Miljøvidenskab på det prestigefyldte private sydkoreanske universitet Ewha Womans University i Seoul. Han er en af de mere end 1.900 forskere, der har underskrevet Clinton Global Climate Declaration fra tænketanken for klimavidenskab og -politik. Den er blevet underskrevet af mange i Vesten, men næsten ingen i Asien.
Der er reelle miljøproblemer, siger den sydkoreanske professor, og det er kapitalismen, der skaber de værdier, der gør det muligt at løse dem – men CO2 er ikke et af de problemer. Hans eget nabolag illustrerer dette:
De grønne og venstrefløjen hævder, at kapitalismen har skabt miljøkrisen, og at socialisme er løsningen, men det er en illusion, hvilket den koreanske halvø beviser. Nordkorea står over for ekstrem fattigdom og alvorlige miljøproblemer. I 2006 besøgte jeg Pyongyang og de omkringliggende områder i Nordkorea og blev vidne til den katastrofale situation: Socialisme er ikke et system til at forbedre menneskeheden, men et politisk bedrag for at få magt. Desuden er det endelige resultat af socialisme fattigdom, som også er miljøets værste fjende. Hvor der er velstand og kapitalisme, er der også miljøbeskyttelse.
I årevis troede jeg faktisk på, hvad IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) fortalte mig. Da USA’s præsident Donald Trump i 2017 meddelte, at han ville trække sig fra Paris-aftalen og erklærede, at “global opvarmning er et totalt og meget dyrt fupnummer”, besluttede jeg mig for selv at undersøge sagen.
Ligesom den amerikanske fysiker Steven Koonin indser Park, at det, videnskaben siger om klimaet, er meget forskelligt fra det, offentligheden får serveret:
Jeg studerede den tilgængelige litteratur, og det var et chok for mig at opdage, hvor forvrænget den bliver fortalt til politikere og journalister. Ved at studere Jordens klimahistorie indså jeg, at der, ikke kun, ikke er nogen klimakrise, men også at vi lever i en velsignet tid. Jeg lærte, at IPCC’s argumenter ikke er videnskab. Og der er mange uden moral og samvittighed som er forskere.
Professoren siger, at skepsissen over for FN’s klimafortælling er voksende i hans hjemland:
Hvordan opfattes dette emne i Sydkorea?.
Indtil for nylig troede næsten alle i det koreanske samfund, at mennesket var skyld i klimaforandringerne, og at en klimakatastrofe ville indtræffe, hvis ikke industrien og menneskets livsstil blev ændret. Årsagen var, at lederen af FN’s klimapanel indtil juli sidste år var koreaner, Hoe-sung Lee. Og en anden koreaner, FN’s tidligere generalsekretær Ki-moon Ban, fortsatte med at støtte klimaindsatsen, efter at han var vendt tilbage til Korea. I dag er tankegangen hos dele af den koreanske intellektuelle klasse gradvist ved at ændre sig.
Park har skrevet en række bøger om miljøspørgsmål til det koreanske marked, herunder to nyere bøger om det, han mener, er myter og svindel på klimaområdet.
I den første bog diskuterer jeg, hvordan teorien om menneskeskabt global opvarmning er en kolossal manipulation, der har været mulig takket være fejlbehæftede teknikker for undersøgelser. Den anden bog skrev jeg efter den sjette IPCC-rapport. Der tilbageviste jeg de falske nyheder om klimakrisen, og jeg viste specifikt, hvordan kulstof neutralitet er dyrt og ineffektivt.
Park minder os om, at den vigtigste drivhusgas ikke er CO2, men vanddamp.
Men vi får at vide, at uden kulstof neutralitet vil vi få en klimakatastrofe…
Mere end 90 procent af drivhuseffekten skyldes vanddamp, og det menneskeskabte CO2-bidrag er ubetydeligt. Klimaet styres af solaktivitet, havstrømme og skyernes temperaturregulerende funktion: Menneskeskabt CO2 er baggrundsstøj. Stigningen i CO2 er en konsekvens af menneskehedens øgede velstand på grund af brugen af fossile brændstoffer.
CO2 gør jorden grønnere, siger han:
Dertil kommer, at jorden er blevet grønnere, og fødevareproduktionen stiger på grund af øget CO2. CO2 kan ikke påvirke jordens klima, men har en gunstig effekt på jordens biomasse. Brugen af fossile brændstoffer og stigningen i CO2 er guddommelige velsignelser. Alt, hvad jeg har sagt, understøttes af solide empiriske beviser.
Han siger også, at det ikke er sandt, at der vil komme mere ekstremt vejr:
Den koreanske halvø er traditionelt kendt for at være udsat for alvorlige tørker og oversvømmelser. Antallet af tyfoner, der har ramt Korea og Japan, er faldet i de seneste årtier. Det modbeviser klimaaktivisternes påstande om, at stigende CO2-niveauer fører til historisk hidtil usete hedebølger, tørker og oversvømmelser.
Karbonnøytralitet er ganske enkelt ikke mulig, konkluderer Park:
For tre år siden erklærede Sydkorea også, at landet ville være CO2-neutralt i 2050. Hvad synes du om det?
Klimakrisen er måske den største løgn i menneskets historie, og CO2-neutralitet er et økonomisk selvmord, der skyldes nogle menneskers afstumpethed. Det er uopnåeligt af mindst tre grunde. For det første vil havene, som dækker 70% af jordens overflade, frigive noget af denCO2, der er opløst i dem, hvis planeten opvarmes. For det andet fortsætter den hurtige industrialisering i Kina, Indien og andre udviklingslande med at øge forbruget af fossile brændstoffer. For det tredje vokser verdens befolkning fortsat med omkring 80 millioner mennesker om året, især i underudviklede lande, hvorCO2-udledningen pr. indbygger fortsætter med at stige.
Tiden er moden til et paradigmeskift på klimaområdet, men som Martin Durkins nye film Climate: The Movie, er der mange korrupte interesser, der er afhængige af den fremherskende klimafortælling – så mange, at de vil kæmpe med næb og kløer.
Vi har ingen klimakrise, og den eneste krise er klimapolitikerne, hvilket i dag vil sige næsten alle politikere i de vestlige lande. Det eneste spørgsmål er, hvor meget af Vesten klimapolitikken kan ødelægge.
Taget herfra
Klimafup og svindel
Lars Hedegaard her
Taget herfra
Det har i praksis vist sig umuligt at afvende befolkningen fra den tvangstanke, at verden er på randen af et sammenbrud på grund af klimaforandringer, som skyldes menneskets udledning af CO2. Alle medierne beretter om denne katastrofe, politikerne prædiker konstant om den og indretter deres politik efter at forhindre den. Hele videnskaben – i det mindste den, man hører om – står klar med uigendrivelige beviser på denne forklaring. ”The science is settled”, som eventuelle skeptikere får slynget i hovedet.
Men nu har den tidligere revolutionære kommunist, Martin Durkin, lavet en dokumentar med en række fremstående videnskabsmænd, bl.a. nobelpristageren i fysik 2022, John Clauser, der forklarer, at hele klimahysteriet bygger på fup og svindel.
Jordens temperatur er ikke faretruende høj. Faktisk befinder vi os i en relativt kold tid, hvis vi ser på de seneste 500 millioner år – en istid, siger Patrick Moore, som var en af stifterne af Greenpeace. For 200 millioner år siden – da der ikke fandtes mennesker – var klodens temperatur sandsynligvis 13 grader højere end i dag.
Siden verden for et par hundrede år siden kom ud af en længere kuldeperiode, som forskerne kalder ”den lille istid”, er temperaturen steget med 1 grad, men det underlige er, at stigningen indtraf før 1940, dvs. før den menneskelige udledning af CO2 tog fart. Og efter, at det skete, indtraf der en afkøling indtil 1970’erne, der fik medierne til at advare mod en forestående overisning af store dele af kloden. Efter 1970’erne har temperaturen rettet sig til 1940-niveauet.
Men hverken afkøling eller opvarmning har noget med CO2 at gøre. Alle boringer i indlandsisen eller havbunden, studier af træringe og geologiske undersøgelser viser samstemmende, at der godt nok er en sammenhæng mellem mængden af CO2 og temperaturen, men det er den omvendte af den, som medierne, politikerne, EU, FN prædiker om: Først kommer opvarmningen, og langt senere øges atmosfærens indhold af CO2.
CO2 kan med andre ord ikke være årsag til hverken afkøling eller opvarmning. Som den danske professor, Henrik Svensmark, fortæller, skal de reelle drivkræfter findes ude i rummet, som menneskene ikke har nogen indflydelse på: supernovaer, Jordens bane om Mælkevejen og mere umiddelbart mængden af solaktivitet.
Hvad livet på Jorden angår, skal vi være glade for den øgede udledning af CO2, der er et resultat af industriproduktionen. I de seneste 500 millioner år har CO2-mængden gennemgående været betydeligt højere end i dag, og den er nu tæt på at være så lav, som den nogen sinde har været, nemlig 400 dele pr. million. For 20.000 år siden var CO2-mængden så lav, nemlig 180 dele pr. million, at alt liv var på grænsen til udslettelse. Som medierne, politikerne og FN undlader at nævne, lever planterne – og dermed alt liv – af CO2, og mere CO2 medfører mere planteliv og dermed større biodiversitet.
Ingen af de klimamodeller, som FN’s klimapanel arbejder med, giver ringeste mening, hvis man sammenligner deres forudsigelser med de faktiske målinger. De er nonsens.
Der er heller ikke hold i de gentagne påstande om et voksende antal skovbrande, tyfoner, tørkeperioder, ødelæggelse af koralrev eller lignende formodede udslag ef ”ekstremvejr”.
Men hvordan lykkes det at holde gang i det største videnskabelige svindelnummer i mange hundrede år, og hvem har fordel af det?
Det sidste spørgsmål er nemt at besvare: De begunstigede er politikerne og de internationale organisationer, der har fået alle tiders redskab til at detailstyre borgernes liv – lænse dem for penge, regulere, hvordan de må bo, hvad de må spise og hvor meget de må bevæge sig. Og da ”klimakrisen” jo er global, venter der for enden et globalt diktatur.
Men videnskabsmændene er jo enige. Der er konsensus om menneskets altødelæggende indflydelse på verden, hører vi.
For det første er der ikke konsensus. Konsensus opnås kun ved at udelukke videnskabsmænd, der opponerer mod den rådende påstand. Det er imidlertid nemt at forklare, hvorfor vi sjældent hører fra dem. Der er nemlig hverken penge eller karriere i at mene noget andet, end hvad magthaverne dekreterer. Er du ud-til-bens, kan du sige farvel til forskningsmidler og karrieremuligheder. Altså skal du sørge for at inddrage noget om klimaet, hvis du vil have penge til et forskningsprojekt.
Hvis man f.eks vil forske i kakerlakkers sexliv, skal man huske at tilføje, at det er under indtryk af klimaforandringerne.
For det andet har det aldrig været videnskabens formål at opnå konsensus. Tvært imod skyldes alle videnskabelige fremskridt, at der har været afvigere og originale tænkere, der bevægede sig væk fra det, som alle troede.
”Klimakampen” er således ikke en kamp om sandheden, men handler om penge, magt og politik. De rige og magtfulde kan ikke tåle, at den industrielle masseproduktion har gjort det muligt for almindelige mennesker at nyde en levestandard, som man før i siden skulle være greve eller baron for at have.
Nu kommer straffen for denne opsætsighed: Fra nu af skal vi spise insekter, helst ikke gå ud og glæde os over at være overvåget døgnet rundt.
Taget herfra
Netop hjemkommet fra en familiemiddag må jeg konstatere at co2 forblændelsen er total.
Tosserne i familien betaler med glæde afgifter til staten for strøm man selv producerer, blot for glæden ved at reducere co2, som er en uskadelig og esentiel resource.
Den grønne omstilling kræver følgende antal årsværk:
180 års produktion af kobber,
Nickel 400 år,lithium 9920 år, cobolt 1233 år, grafit 3287 år, silicium 5,7 år, vanadium 7101 år, neodym 40 år, germanium 29113 år. Osv.osv. Ingen lytter. Og hvad værre er har ingen en fornemmelse af den tragedie, der rammer folk og ikke mindst børn, der må arbejde under slave lignende forhold for at understøtte selvfedmen hos klima dyds mønstrene.
# Hr. Frederiksen
Ja, jeg har desværre også mange hjernevaskede familiemedlemmer, der gladeligt vil betale CO2-afgift, for at “redde klimaet”.
Man fatter ikke, at voksne veluddannede mennesker så let lader sig indoktrinere – men vi så jo det samme mønster under Covid, hvor folk frivilligt gav afkald på deres frihed.