Konsekvenserne af det faderløse (amerikanske) samfund

Her er en interessant artikel, som jeg har tyvstjålet fra synopsis-olsen 🙂

En nation af faderløse

Tim Froehlke Sprogligt og historisk betyder ordet “bastard” en person, hvis forældre ikke er gift (med hinanden). Men udover den ægteskabelige status ved forældrene lå der også i ordet en antydning af en defekt karakter der kun kunne knyttes til en sådan ‘mistænkelig’ herkomst. Man kunne forestille sig, at uden den beskyttelse, vejledning, instruktion og eksempel fra en far, at børn (især drenge) ville erfare barske livserfaringer fra verden, som et barn der kastes i en svømmepøl for at lære at svømme.

At blive smidt ud i den ‘sociale verden’ med kun en smule opdragelse, vejledning kan føre til at et barn udvikler ‘jungle-lignende overlevelses egenskaber. En af dem kunne være at barnet udvikler metoder til at udnytte mennesker for at få hvad de begærer, eller det der føles godt for det. De som er mere heldige eller i stand til at lære, hvordan man manipulerer med andre og lærer at begå sig gør det uden at havne i fængsel. Andre igen er så dysfunktionelle, at de ikke klarer den uden at komme i politiets søgelys. Statistikkerne er entydige:

63% af unge der begår selvmord er fra hjem uden fædre.
90% af alle hjemløse og børn der går hjemmefra er fra hjem uden fædre.
85% af alle børn der lider af tilpasningsvanskeligheder, opfører sig ikke hensigtsmæssigt, kommer fra hjem uden fædre.
71% af alle der springer fra high school før færdiggørelse er fra hjem uden fædre.
70% af unge der kommer i forvaring grundet kriminalitet kommer fra hjem uden fædre.

Relationen mellem at være ‘faderløs’ og fængsling lader formode, at faderskabet er meget vigtigt, dog ofte ikke værdsat som det burde. Resultaterne af hjem uden fædre burde have været alarmerende for 50 år siden. I dag er 40% (hos sorte 80% ) en indikation af et samfund der er alvorligt skadet. Hvis vi ser på de historiske hændelser der bidrog til dette fænomen, kan vi identificere tre hovedårsager: 1. Det specialiserede og kollektiviserede arbejde i industrialderen medførte, at fædre var borte fra hjemmene.. 2. Tvungen offentlig uddannelse bragte børnene bort fra hjemmet 3. Feminismen fik kvinderne ud af hjemmene, Man kan så diskutere værdien af disse dynamiske forhold eller kræfter, men de fleste må være enig i, at det ikke kan standses og da slet ikke laves om. Nogle kan forsøge at stå op imod disse kræfter ved hjemmeundervisning, drive virksomhed fra hjemmet, men de står ofte over for svære vanskeligheder. Familien for blot 100 år siden havde mere tilfælles med familier århundreder tilbage og med kulturen dengang, end det som er det moderne liv i dag.
Det er ikke kun det at børn fødes udenfor ægteskabet der bidrager til ‘bastardiseringen’ af vor nation. Skilsmisser bidrager også til ‘faderløsheden.’ Der er også det man kunne kalde “de facto faderløshed.” Faderen der bor hos familien, men er fraværende på grund af arbejde, eller blot vil hygge sig med TV og alkohol.Indflydelsen fra faderen svinder jo mindre tid man er sammen. Imidlertid fordufter den næsten helt når man sammenligner det med den tid og indflydelse der kan knyttes til lærere, venner, TV og Internettet. Kombinationen ved dette problem er, da denne effekt har stået på og er fremskyndet i adskillige generationer, så kan selv en far der har tid nok til at øve indflydelse på sine børn, stå i den situation at hans indflydelse er ringe, fordi han måske ikke er helt klar over, hvad der sker, og hvorfor, han kan være ude af trit med nutiden. . Adskillelsen af børn fra deres fædre gør ofte at fædrene er mindre interesseret i den udgift og den indsats der følger med i opdragelsen af dem. Drenge der vokser op med stadig mindre indflydelse fra forældrene bliver ofte langt mindre interesseret i det at blive fader. Det er blevet sagt at kuren mod sygdommen ‘at blive voksen’ er den at være forældre. En ung mand der vokser op uden at opleve en faders uselviskhed eller høste gavn af en faders vejledning og disciplin vil ofte blive voksen med en udpræget og forstærket selviskhed, egoisme. Som en ulv blandt får kan en ‘bastard’ vokse op og mene, at da der ikke er nogen far (eller ikke har været en der lever op til det at være en ægte far), skal vedkommende bare have alt der kan fås af andre – uanset metoderne. På den vis kan den unge mand der kun har erfaret ringe forældremæssig indflydelse anses som havende en markant selviskhed. Dette viser sig ofte ved mangel på at kunne vise tillid. For mange gange er man blevet svigtet. Især amerikanere er på en eller anden vis mere sårbare for svigt i tillid, fordi vi plejede at være en mere kristen nation. Kristendommen bidrager til stabilitet i samfundet ved at tillid lettere opbygges. En ‘bastard’ kan operere mere effektivt i samfund, hvor der er er mere tillid til hinanden. I samfund der har færre kristne er der mere forventning om at selviske motiver også hersker. Således kan vi nu se, hvordan udtrykket ‘bastard’ der ellers kun blev brugt om børn født udenfor ægteskabet nu også kan anvendes på en større befolkningsgruppe i forhold til svækkelse af den disciplen, de instrukser og den vejledning der følger med det at have en tilstedeværende fader. https://www.americanthinker.com/articles/2018/12/a_nation_of_bastards.html#ixzz5Zpvk2b8M

Taget herfra

og her

0 Shares