Lars Hedegaard sammenligner USA og Danmark her
Jeg har tyvstjålet artiklen
Jeg har lyst til at ulejlige mine læsere med en lille betragtning om amerikansk politik. Grunden er den enkle, at det, der sker i USA, snart kommer til os her i Mette Frederiksen-land. Tænk på, hvordan amerikanske modefænomener lynhurtigt vinder indpas. Det er woke hele vejen rundt med ”anti-racisme”, opgør med en fjern kolonialistisk fortid, transkønnethed, kulturrelativisme, had til hvide og jøder – man kan selv fortsætte.
Danmark ligner også USA på den måde, at hele pressen, uddannelsesinstitutionerne, kirken, centraladministrationen og retsvæsenet trækker på samme hammel i alle afgørende spørgsmål. Disse institutioner ser det som deres opgave at fremme en bestemt ideologi og politik, som i USA falder sammen med det demokratiske parti og storkapitalens, og i Danmark med, hvad man kunne kalde De Forenede Partier. Dvs. alle partier minus Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Det var de amerikanske medier, godt hjulpet af de rigeste big tech-virksomheder, der sørgede for Joe Bidens valgsejr. Alt, hvad han behøvede at gøre, var at tage ophold i en kælder, hvor hans dukkeførere sørgede for, at han udtalte sig så lidt som muligt. Til gengæld kunne de koncentrere sig om at fordømme Donald Trump for hans talrige forbrydelser, selv om de endnu har til gode at fortælle, præcis hvad han gjort sig skyld i.
Men nu er virkeligheden ved at indhente den lallende olding. Hans presse har den seneste uge med beklagelse bemærket, at hans politik har lidt skibbrud, og at hans popularitet synker som en sten i stille vand. Kan storkapitalen overhovedet gøre sig håb om at holde den almindelige befolkning fra magten, når der skal være midtvejsvalg i november?LÆS OGSÅ: Klumme: Danmarks politiske udvikling igennem 50 år– Del 1
Netop nu sidder de i Silicon Valley og Wall Street og spekulerer på, hvem de kan trække af stalden, og som kan sørge for, at ingen antaster deres profitinteresser, og som kan holde de ynkværdige hen med snak.
Næsten alle amerikanske kommentatorer er enige om, at det ser sort ud for demokraterne, men jeg er ikke så sikker. Den herskende klasse har sine metoder. Og hvis det lyder marxistisk, skyldes det, at Marx – i modsætning til vore dages venstrefløj – havde fat i noget.
Taget herfra
USA er nu ikke altid foran Danmark. Tilbage i 70’erne startede socialkammeraterne på at splitte familierne ved at gøre det lettere for børnene at flytte hjemmefra. Man nærmest lærte dem at lave uudholdeligt (for forældrene) ælv og kævl. Præcis som man brugte fagbevægelsen til at nedbryde virksomhederne.
Det, der er det nye, er, at storfinansen i USA samarbejder med venstrefløjen, som bruges som stødtropper i kampen mod de borgerlige. Det kommer vi sikkert også til at opleve i Danmark, med den smule storfinans vi har.
Til gengæld tror jeg ikke på, at vi får en Donald Trump herhjemme. Vi er alt for fedtet ind i velfærd, til at kunne tænke på selv at gøre noget. I stedet for at synke driver vi som vanddrukkent tømmer rundt i vandsøjlen.
De amerikanske marxister er i fuld gang med nye love der skal
sikre at vælgerne ikke får indflydelse på midtvejsvalget. Det er
ikke vælgerne der afgør et valg, det er stemmeoptællerne. Og de
vil ikke regne stemmer til Trump med, undtagen i et beskedent
omfang.