“Kupforsøget’: Nationale socialister, en Trumphader… og en mand der ‘kan se ind i højere dimensioner”

Sådan skriver Kim Møller i denne udmærkede artikel, som jeg har tilladt mig at tyvstjæke

herfra

Qanon-shamanen Jake Angeli, 2020; Foto: Youtube

Berlingske navngiver i dag otte deltagere i det der kaldes et forsøg på at ‘kuppe det amerikanske demokrati’, og nævner at der var en overvægt af ‘nazister’. Det være sig Matthew Heimbach, der omtales som propagandachef for ‘National Socialist Movement’. Tilstede var også ‘nazisten’ Tim Gionet, der ifølge artiklen flere gange har ’skiftet mellem nazisme og antinazisme, nationalisme og libertarianisme’. I 2019 mente han, at ‘nazisterne havde hjernevasket ham’, men ’sidst på året var han tilbage på det ekstreme højre’, som det noteres af avisen. Bid mærke i ordvalget – Poul Høi skifter umærkeligt mellem nazisme og højreorienterethed. Det er vigtigt her.

Man undrer sig umiddelbart over, at der ikke var flere helt almindelige Trumpstøttende amerikanere – Trump fik trods alt i omegnen af 74 mio. stemmer. Flere end folkekære Barack Obama. Det giver ikke sig selv, at nationale socialister støtter Trump (Richard Spencer anbefalede eksempelvis Joe Biden), og blandt Qanons mange teorier er eksempelvis, at staten bruger medierne til at skabe splid’ – “… the problem was never capitalism or socialism, Democrat or Republican, black or white, Muslim or Christian” (Qanon, 2018). Qanon går imod det etablerede fra alle retninger, og det afspejler sig i tilhængerne – en broget flok.

Kuplederen var ifølge medierne Jake ‘Q sent me’ Angeli, der sidste år under et tv-interview fortalte at han har kontakt med flere dimensioner. Han virker ikke ligefrem som en type, der er motiveret af politisk ideologi.

“Som shaman er jeg en multidimensionel eller hyperdimensionel skikkelse, jeg kan modtage adskillige frekvenser af lys, der går ud over mine fem sanser. De tillader, at jeg kan se ind i højere dimensioner og finde disse pædofile, voldtægtsmænd, mordere, disse virkelig højtstående mennesker, der skjuler sig i skyggerne.” (Cit. fra EB.dk, 8. januar 2021)

Når ekstremismeforskerne skal forsøge at forklare islamisk terror, ender de ofte med at væve om terroristernes iboende oprørselement, der blev aktiveret af online-imamer. Terrorangrebet var kulminationen på en personlig tragedie, og havde i virkeligheden meget lidt med Koranen at høre. Tænk hvis man brugte samme forklaringsmodel her, hvor den giver mere mening. De her typer har meget lidt til fælles.

På højrefløjen spredes rygter om at det hele var iscenesat af den yderste venstrefløj, men jeg er endnu ikke stødt på noget der er værd at bringe her på siden. Eneste faktuelle bekræfter blot ovenstående forklaringsmodel. Det viser sig at videoen af det dræbende skud mod Asli Babbit blev filmet af John Sullivan under aliasset ‘Jayden X‘. Han var i Washington for at protestere imod Trump, og deltog efter eget udsagn for at dokumentere uroligheder. Der er ingen grund til at tro ham på ordet. Han har skabt ‘Insurgence USA’, hader det etablerede system, og samler penge ind for ‘creating a revolution’. Han hader også Trump, men forstår godt aktionen. Måske er oprøret det samlende aspekt, ikke trumpisme.

John Sullivan, lige efter han havde filmet det dræbende skud; Foto: Twitter)

“Protesters weren’t really, like, trying to burn anything down, they weren’t really trying to break anything, their main motive was to make it into the chambers.” (Venstreradikale John Sullivan, KUtv, 7. januar 2021)

Taget herfra

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.