“Lars Løkke kritiserer det demokratiske Israel, men ikke det terrorstøttende diktatur i Ramallah”

Dan Harder viser her på glimrende vis, HVOR ensidigt – og forkert – fadbamsens påstande om Bibi Netahyanu og Israel er

ovenstående karrikatur er fra 2014, men desværre lige aktuel …

Taget herfra

I et interview til Berlingske fortæller Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, at han har røget cigarer med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og derfor kender ham og ved, at den israelske leder er totalt afvisende overfor en tostatsløsning på konflikten med palæstinenserne.

Debatindlæg af Dan Harder, redaktør på israel-online.dk

Så langt, så godt. Det ved vi andre også – uden at ryge cigarer.

Det foruroligende ved interviewet er ikke karakteristikken af Netanyahu, men derimod, at der er nogle ting vedrørende konflikten og dens parter, som Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende slet ikke forstår.

Det er forstemmende, at hans kritik i overvældende grad rettes imod det demokratiske Israel, mens det palæstinensiske diktatur på Vestbredden, som gennem to årtier har nægtet at forhandle fred og bruger i omegnen af halvanden milliard kroner på støtte til terror imod israelske civile, præsenteres som de rene fredsduer.

Interviewet er simpelthen spækket med usande oplysninger og påstande.

Løkke: Israelerne er nådesløse, skånselsløse og skruppelløse

Ifølge Berlingskes journalist vidste Lars Løkke Rasmussen allerede den 7. oktober 2023, at Israels reaktion på Hamas’ mega-terror ville blive, ikke bare “hård” eller “for hård,” men også “nådesløs”, “skånselsløs”, “grænsende til skruppelløs.”

Men der er absolut intet belæg for at påstå, at israelerne skulle være hverken nådesløse, skånselsløse eller skruppelløse. Tværtimod har den israelske regering og hær gjort sig enorme anstrengelser for at skåne den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza – uanset at en majoritet af den støtede helhjertet op om Hamas’ mega-terror (se meningsmåling her, “table 27”).

Intet andet militær i verdenshistorien har på samme måde advaret om, præcis hvor man ville angribe, inden man gjorde det. Ingen har gjort tilsvarende anstrengelser for at få flyttet sin fjendes civilbefolkning ud af kampzonen (trods det internationale samfunds protester). Netop fordi man udviser “nåde” og har “skrupler.”

Det er en rædselsfuld, hadefuld påstand, som aldrig ville blive rettet imod noget andet demokrati.

Ingen talte om den internationale koalitions nådesløshed, skånselsløshed eller skrupelløshed, da man nedkæmpede ISIS i Mosul i 2017. Her skal man huske, at Irak, som var en del af koalitionen, kæmpede for at befri sine egne borgere. Alligevel endte operationen med at koste mellem 9.000 og 11.000 irakiske civile livet, for at få has på et tilsvarende (eller lavere) antal ISIS-folk. Sådan er bykrig.

De hårde, hadefulde anklager er altid kun reserveret til den jødiske stat. Og så undrer man sig over, at antisemitismen er stigende i vores samfund.

Jo, en fremtidig israelsk regering kunne godt søge fred

Berlingske-journalisten spørger (ledende):

“Der er vel ingen tegn på, at et nyt regeringsflertal i Israel på den anden side af Netanyahu vil se anderledes på det. Og heller ingen udsigter til, at Hamas vil blive afløst af noget bedre?”

Hvortil Lars Løkke Rasmussen svarer:

“Nej. Den her konflikt fremmer ekstremister på begge sider af hegnet. 7. oktober har jo fremkaldt en kæmpe, kæmpe vrede i Israel”.

Tak for kaffe! Danmarks udenrigsminister kalder både Israels nuværende og eventuelt kommende regering – altså alle relevante politikere i det demokratiske Israel – for ekstremister og sammenligner dem med Hamas.

Det er en helt urimelig parallel at drage. Israel havde en pligt til at fjerne Hamas, der umiddelbart efter 7. oktober 2023 lovede flere angreb i samme stil.

Til trods for en enkelt uigennemtænkt udmelding og et par kommentarer (som blev systematisk fejlciteret af medierne) i det umiddelbare kølvand på Hamas’ angreb har den israelske regering håndteret krigen professionelt, med ro og overblik.

De kræfter i den israelske regering, som eventuelt kan kaldes ekstreme, har stort set ingen indflydelse haft på slagets gang. De har ikke engang siddet med i krigskabinettet, hvor beslutningerne i det første halve år af krigen blev truffet.

Og Israels forrige premierminister, Yair Lapid, som har en god chance for at komme i regering efter næste valg, stod på FN’s talerstol for kun to år siden og rakte hånden ud til palæstinenserne i et håb om fred gennem en tostatsløsning.

Så det er simpelthen ikke sandt, hvad Lars Løkke Rasmussen siger.

Nej, selvstyret har ikke udvist reel interesse i en tostatsløsning

Men det bliver værre endnu. For umiddelbart efter citeres Lars Løkke Rasmussen på følgende vis:

“[Lars Løkke] nævner den eneste relevante part, som faktisk er interesseret i en tostatsløsning: det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden.”

Det er der intet belæg for at påstå.

Det palæstinensiske selvstyre er blevet tilbudt en stat ved siden af Israel i henhold til den amerikanske præsident, Bill Clintons, parametre hele to gange. Selvstyrelederen Yassir Arafat afslog et tilbud fra den israelske premierminister Ehud Barak i 2000, og Arafats efterfølger, Mahmoud Abbas, afviste et tilsvarende tilbud fra Ehud Olmert i 2008.

Så Løkkes påstand er ganske enkelt forkert. Det er lige omvendt. Skiftende israelske regeringer har tilbudt tostatsløsninger, mens selvstyret gennem 24 år systematisk har afvist både fredsforslag og forhandlinger.

Hvorfor tilbageholder Israel mon penge fra selvstyret?

Og det bliver desværre endnu værre. For hele fire gange i interviewet beskylder Lars Løkke Rasmussen Israel for at være skyld i selvstyrets manglende evne til at søge fred.

Årsagen er angiveligt, at Israel tilbageholder penge fra selvstyret. Det drejer sig om told og skatter, som Israel inddriver på selvstyrets vegne. Men det forklares ikke, hvorfor israelerne tilbageholder de midler. Det gør de, fordi palæstinenserne bruger et tilsvarende beløb – svarende til omkring halvanden milliard kroner om året – på at tilskynde og belønne terror imod israelske civile.

Det er dét palæstinensiske selvstyre, som Lars Løkke Rasmussen, stik imod empirien, påstår, er den eneste part, der reelt ønsker en tostatsløsning. Samme selvstyre, som dagligt hjernevasker sin befolkning med, at jøderne ingen historisk tilknytning har til det hellige land, og at jøderne ikke har ret til nogen som helst del af landet, hvor der en dag skal oprettes en palæstinensisk stat “from the river to the sea.”

Lars Løkke Rasmussens fantasi om, at hvis blot selvstyret havde flere penge, så var alt godt, er helt ude af trit med virkeligheden.

Løkke: Palæstinenserne vil demokrati, Israel ødelægger det

Lars Løkke Rasmussen fortæller, at han har haft samtaler med unge palæstinensere, som egentlig gerne vil demokrati og “spiller efter reglerne.” Men desværre ødelægger Israel angiveligt det hele med bosættelser.

Men det er jo heller ikke retvisende. Hvis palæstinensiske unge bliver forhindret i “alt det her demokrati,” som Løkke udtrykker det, er det ikke Israels skyld. Det palæstinensiske selvstyre fungerer som en politistat. Der har ikke været valg i snart 19 år. Der er ingen ytringsfrihed. Ingen forsamlingsfrihed. Ingen retssikkerhed.

Man skal huske, at ikke alt er jødernes skyld.

Løsningen: Mere pres på Israel, intet på selvstyret

Journalisten vil gerne vide, hvad løsningen så er: “Så Europa burde samle sig og lægge større pres på Israel?,” foreslår han. Hvortil Lars Løkke Rasmussen svarer:

“Helt klart.”

I forhold til Lars Løkkes chef, Mette Frederiksens, besynderlige udmeldinger på det seneste om, at man skal “tvinge” parterne til at acceptere en tostatsløsning, måske endda gennem militær indgriben, har Lars Løkke sin egen plan – man skal insistere på en våbenhvile. Han uddyber:

“En del af den insisteren er jo så at lægge et hårdt pres på Israel.”

Taget herfra