“Man taler meget om en tostatsløsning i Israel/Palæstina konflikten – glem det!”

Svend Lindhardt skriver her om dette fata-morgana, som er afprøvet, men araberne sagde NEJ …

Taget herfra

Israels parlament, Knesset, har lige vedtaget en lov, der forbyder FN-organisationen UNWRA at operere fra Israel. Forbuddet har været under opsejling siden det 7.10 blev klart, at FN medarbejdere fra UNWRA havde deltaget aktivt i den islamistiske terrororganisation Hamas terrorangreb på Israel, hvor ca 1200 civile blev dræbt og 250 blev taget som gidsler.

Meget symptomatisk har reaktionen på Israels forbud mod UNWRAs virke internationalt været en helt ubegribelig fordømmelse af Israel. Kritikerne påstår:

Hvis  FN med UNWRA ikke kan virke i Gaza og derfor ikke stå for distribueringen af nødhjælp til Gazas befolkning, så vil det gå hårdt ud over palæstinenserne i Gaza.

Argumentationen er fuldstændig på månen, og man skal have to hoveder at tage sig til. Hvordan i alverden kan UNWRA først deltage i drabet på og gidseltagningen af uskyldige israelske civile, og så bagefter forvente, at Israel blot vil lade dem fortsætte deres virke i Gaza?

Hvis FN med UNWRA var og er så optaget af Gazas palæstinenseres forsyningssikkerhed, så kunne de jo bare have ladet være med at deltage i angrebet på Israel d.7.10.

Det er et stift stykke, at UNWRA først deltager direkte i Hamas terroraktion for så bagefter at kravle op på den høje hest og få Israel fordømt for dets forbud mod UNWRAs virke i Gaza.

Først forråder vi dem.

Bagefter får vi dem fordømt, fordi de har den frækhed ikke at ville have mere med os at gøre. Man skal være muslim eller en kynisk og principløs vestlig politiker a la Biden eller Lars Løkke for at acceptere dette vanvittige ræsonnement.

En enkelt svale gør ingen sommer

Men kunne man sige, hvis det nu var første gang, at UNWRA med FN havde forrådt Israel til fordel for palæstinenserne og den islamiske fundamentalismes terror, så skulle man måske vælge at sænke paraderne og give dem the benefit of doubt.

Men hertil er blot at sige, at sådan forholder det sig ikke. Faktisk har FNs og UNWRAs ageren siden 1949 været gennemsyret af en massiv propalæstinensisk og antiisraelsk tendens. FN og UNWRA har i mere end 70 år i samarbejde med den arabiske verden med deres krav om palæstinensernes repatriering og den jødiske befolknings fordrivelse fra Israel lagt gift for ethvert forsøg på via en to-statsløsning at sætte en fredsproces i gang.

To-statsløsningens mulighed?

Når vestlige politikere med aktører som Joe Biden og Lars Løkke i spidsen tænksomt lægger ansigtet i de rette folder og tænksomt forsikrer os om, at der ikke er noget alternativ til den to-statsløsning som vi siden 1993 har bekendt os til, så burde vi slå os på lårene af grin over dette massive sludder.

Sandheden om Osloaftalernes to-statsløsning af 1993 er, at de gennem 75 år intet har opnået, for der er ingen af parterne, hverken Hamas, PLO eller israelerne, der vil kendes ved dem. Oslo-aftalerne egner sig til skåltaler, hvor ansvarlige politikere højstemt og selvsmagende forsikrer om deres korrekte sindelag. Men ellers er de bare værre end ingenting.

Abraham Aftalerne

Men måske der med Trump som vinder ved det amerikanske præsidentvalg kan blive sat gang i en ny og mere troværdig fredsproces. I al fald formulerede Trump med Abraham Aftalerne i 2020 forudsætningerne for ny fredsproces, der var kvalitativt forskellig fra den selvdøde to-statsaftale fra 1993.

Det befriende og forfriskende nye ved Trumps forslag er, at det nu ikke bliver palæstinenserne, FN og UNWRA der skal nikke ja til indholdet. Aftalegrundlaget skal være baseret på aftaler mellem Israel og de arabiske kongedømmer og emirater. Det betyder også, at Irans indflydelse på udviklingen i Mellemøsten nu endelig kan blive elimineret.

Et nyt FN

Og hvem ved, måske vi kan være så heldige, at Trump også vil tage initiativ til en fuldstændig reform af det helt utrovædige FN, som vi siden 1949 har været belemret med. Et nyt FN renset for de slyngelstater, der for indeværende udgør flertallet i FNs Generalforsamling.

Det er i al fald på høje tid.

Illustration er et skærmprint fra denne video

Taget herfra

Se også denne artikel, hvor Bill Clinton bl.a. fortæller om det fantastiske tilbud, som Israel – under Camp David forhandlinger – gav Arafat : næsten hele Judæa-Samaria og 2 af de 4 kvarterer i Østjerusalem. Arafat lovede Clinton at acceptere men holdt – selvfølgelig – ikke sit løfte …

Og efter 7 oktober tror næsten INGEN i Israel på at de palæstinensiske arabere vil fred …

Taget herfra