Nej, selvfølgelig ikke. Der har altid været oversvømmelser i Pakistan . Det dokumenterer synopsis-olsen her i denne artikel af Jeffrey Folks, hvor denne perle findes : Alt, uanset om det er regn, prisen på broccoli, siges nu at være resultatet af klimaforandring 🙂

Taget herfra

Oversvømmelse i Pakistan tegn på klimaforandring?

Jeffrey Folks

Vi får af en hoben klimaaktivister at vide, at den seneste måneds oversvømmelser i Pakistan er en følge af klimaforandring. Det overrasker ikke. Alt, uanset om det er regn, prisen på broccoli, siges nu at være resultatet af klimaforandring. Så desperate er venstrefløjen i brug af klimaforandring som en undskyldning for at overføre mere magt til regeringen, især magten til at regulere energi.

Realiteten er, at oversvømmelser er almindelige i Pakistan, som det er tilfældet i det meste af Syd Asien. Sådan har det været, formodentligt, lige siden mennesker bosatte sig i regionen. 

1974 oversvømmelsen i Bangladesh dræbte 28,700, Monsunen i 1993 i Sydasien dræbte  3,084, og oversvømmelsen i Nordindien i 2013 5,748.  Oversvømmelsen i 2007 dækkede dele af fem lande, herunder Pakistan og krævede flere end 2000 liv. Udbredte oversvømmelser skete i de samme lande igen i 2017.

Til sammenligning slog oversvømmelse i Kina mellem 500000 til 4000000 mennesker ihjel i 1931. Da Den Gule Flod gik over sine breddet i 1887 døde mellem 900000 og 2000000. Ingen af disse oversvømmelser skyldtes klimaforandring, således sandsynligvis  heller ikke oversvømmelsen i Pakistan i år.

Oversvømmelsen i 2022 i Pakistan siges at være “en af de værste i landets historie,” dækkende mere end en tredjedel af landet og krævet flere end 1200 liv. Dog skyldes oversvømmelsen det selvsamme mønster med Monsunvejr der rammer landet hvert år. Oversvømmelsen i 1974 i Bangladesh, et godt stykke tid før æraen med klimaalarmisme, dræbte næsten 30 gange så mange mennesker. Kinas store oversvømmelse i 1931 slog op til  3,333 flere mennesker i hjel. Igen, længe før klimaforandring blev en bekymring.

Jeg benægter ikke oversvømmelsernes ødelæggende effekt i år i Pakistan. Sammen med dødstallet er der sket stor skade på landbruget og infrastrukturen, herunder rent drikkevand, og hundredtusinder har mistet deres hjem. Men oversvømmelser af langt større omfang er sket førhen – længe før – og disse oversvømmelser var ikke resultatet af global opvarmning.

De flest oversvømmelser på Jorden skete lang tid før mennesket opfandt hjulet for slet ikke at nævne noget om forbrændingsmotorer, som klimaaktivister forsøger at få fjernet som årsagen til global opvarmning. Et helt særligt eksempel skiller sig ud. 

William Ryan og Walter Pitman forklarer i  Noah’s Flood: The New Scientific Discoveries about the Event That Changed History (Simon and Schuster, 1999), at arkæologerne bekræftet at en Kæmpe Oversvømmelse af i sandhed episke proportioner ramte Sortehavsregionen for cirka 7,500 år siden hvor Sortehavet på det tidspunkt var et tørlagt bassin omgivet af en ferskvandssø og hvor der boede en betragtelig folkemængde der anvendte avancerede landbrugstekniker. Denne avancerede civilisation blev fuldstændig udslettet da flodbølgerne pludselig fyldt bassinet, og skabte det vi idag kalder Sortehavet. Erindringer om denne episke oversvømmelse, herunder Bibelens om vandfloden på Noas tid blev optegnet i mange nedskrevne beretninger (nogle af dem var før den bibelske version).

Der findes indiskutabelt bevis på at denne Vandflod fandt sted som resultatet af smeltende is som følge af ophøret af Den Store Istid. Da isen mod nord smeltede, fyldte smeltevandet Middelhavet, der på det tidspunkt var delvist udtørret og da vandstanden steg gav den skrøbelige landtange ved Bosporus efter og flodbølgen væltede ind i Sortehavet. Alle indbyggerne i landbrugssamfundende blev tvunget til at flygte – nogle mod Vest, nogle mod Nord og Øst, og nogle til de oldgamle bibelske lande mod Syd, og de medbragte erindringer om den store Vandflod. 

Noa’s Vandflod var ikke resultatet af klimaforandring, dog var det den største oversvømmelse som arkæologer kender til. Den var resultatet af Jordens naturlige cyklus med opvarmning og afkøling, en cyklus der har fundet sted millioner af gange i Jordens historie. 

Omfanget af denne cyklus af hændelser er noget klimaalarmisterne ikke kan forestille sig. Det værste scenarie som, the U.N.’s IPCC forudser er at havene vil stige med cirka tre fod i 2100.. I oldtiden må havene været steget med 120 meter eller cirka 360 fod over en periode på 13000 år, men kollapset af Bosporustangen må været sket langt hurtigere. Videnskabsforskere vurderer at Sortehavsbassinet gik fra tørt landbrugsland til det dybe hav vi har i dag, Sortehavet, på mindre end et årti, og at kystlinjen rejste sig med cirka 1 meter om dagen. Det kan ikke undre at de som flygtede medbragte de uforglemmelige erindringer om hændelsen og lod den gå videre til senere generationer.

Ingen tvivl om at den seneste oversvømmelse i Pakistan har været ødelæggende, men oversvømmelser i Sydasien er en årlig tilbagevendende kendsgerning og ganske forudsigelig, ligesom tornadoer er en livs kendsgerning i Amerikas hjerteland og orkaner i Atlanterhavet og langs Amerikas Gulfkyster. Der er ingen beviser på at disse naturkatastrofer er blevet hyppigere eller mere alvorlige. Dødstallene ved naturkatastrofer er blevet langt fære siden 194o’erne, og de fortsætter med at falde hvert årti da mennesket finder metoder til at beskytte sig fra de farer naturen byder på. Farer der altid har været der og altid vil være der. 

Intet som klimaaktivisterne kan finde på vil få oversvømmelser, eller andre ødelæggende vejrrelaterede hændelser til at høre op. På Noas tid var den eneste løsning af flygte fra naturen. Nu med avanceret teknologi og med de mange ressourcer vi kan benytte kan vi i de fleste tilfælde overleve stormen og fortsætte vore liv. 

En oversvømmelse i størrelsesorden som på Noas tid vil ske igen i den forudsigelige fremtiden. Dog vil den kunne indtræffe når Jordens naturlige cyklus skifter fra den nuværende lange opvarmningsperiode til en afkølingsperiode, og så igen tilbage til varme.  De er de klimahændelser vi skal være bekymret for, og de har intet med at gøre med det som lige for tiden benævnes “klimaforandirng.” 

Jeffrey Folks is the author of many books and articles on American culture, including Heartland of the Imagination (2011).

Taget herfra