Henrik M. Jensen viser her at de rød-grønne i Berlin ikke kan lide sandheden og derfor ændrer definitionerne : keine hexerei, nur behändigskeit
Taget herfra
En “hvid løgn” er en løgn, der er harmløs og tilgivelig, noget der fortælles i en højere sags tjeneste, og som i sidste ende gør mere gavn end den skade, som løgnen forvolder..
Og noget lignende forholder det sig med en “rød-grøn løgn”. Det er løgn, men meningen er god nok, for den tjener til at fremme et godt politisk formål, som står over den skade, som løgnen forvolder, som f.eks. at forbedre forholdet mellem indvandrere og indfødte. Så må der godt stikkes en rød-grøn løgn..
Rød-grønne løgne fra Berlin
Da den rød-grønne Tysklands-reporter Michaels Reiter fra det rød-grønne Danmarks Radio rapporterede fra de voldsomme nytårsuroligheder i Berlin, stak han behændigt den rød-grønne løgn at kalde muslimske udlændinge, der begår grov kriminalitet, for “socialt belastede” og “utilpassede unge” fra “udsatte områder”, frem for at kalde dem det, de er: Muslimer, der fører krig mod Vesten.
Og i Berlin har den rød-grønne koalition, som regerer byen, pålagt Berlins politi, at kalde flygtninge for “mennesker der søger beskyttelse”, asylansøgere for “asylsøgende” og sydlændinge, især irakere, tyrkere og libanesere, for “vest-asiater” (et begreb der på tysk endnu ikke er belastet). For med denne rød-grønne omskrivning af virkeligheden håber det rød-grønne bystyre at skabe en ny og bedre rød-grøn verden med fred og fordragelighed. Og dette højere formål står naturligvis over løgnen.
Spiegels rød-grønne løgne
For fem år siden blev det normalt ganske troværdige tyske nyhedsmagasin Der Spiegel rystet i sin grundvold, da de måtte tilbagekalde 45 artikler skrevet af en Claas Relotius. Han havde vundet mange priser og stor anerkendelse for sine reportager, som bl.a. beskrev flygtninges besværlige vej til Vesten og kastede et kritisk lys på Trump-tilhængere i USA.
Det viste sig, at Relotius havde siddet derhjemme og opfundet det meste, men der gik flere år, før han blev afsløret. Og hvorfor mon? Fordi hans artikler passede ind i Spiegels rød-grønne agenda.
Det var en skandale for det velrenommerede og ellers så kildekritiske magasin med mottoer som “Sig det som det er” og “Ingen angst for sandheden”, og Spiegel måtte bukke og undskylde.
Men nu er den gal igen, for endnu engang har en rød-grøn løgn fundet vej til Spiegels spalter.
Rent opspind
En familie på flugt fra Syrien har bildt magasinets journalister ind, at et af deres fem børn omkom under flugten ved den tyrkisk-græske grænse som følge af et skorpionbid. Og familien beskyldte det græske grænsepoliti for ikke at gøre noget for at redde deres stakkels lille pige.
En pinlig historie for Grækenland indtil det blev afsløret, at pigen aldrig har eksisteret, og at hele historien var rent opspind i den hensigt at skaffe familien asyl i Tyskland.
Altså endnu en rød-grøn løgn, der tjente et højere og ædelt formål:
At fremme den asiatiske og afrikanske folkevandring, der skal gøre europæerne til mindretal i deres egne lande.
Det tyske nyhedsmagasin Spiegel har traditionelt haft en høj anseelse som et medie, man kunne stole på
„Manches“ deutet darauf hin, dass das tote Flüchtlingsmädchen Maria erfunden wurde
„SÜDLÄNDISCH“ HEISST BALD „WESTASIATISCH, Berliner Polizei schafft Klartext ab
Taget herfra
Merkel ville have været stolt af dem – ligesom Göebbels …
Det meget længe siden man har kunnet stole på Der Spiegel: https://medienkritik.typepad.com/blog/