“Rusland og Ukraine: Skyld og ansvar”

Sådan skriver Bent Jensen her:

Taget herfra

Jeg så en TV-udsendelse på Radio Svoboda i går om, hvordan forskellige russere forestiller sig Ruslands fremtid, efter at Putin-regimet for øjnene af hele verden nu i snart et år har været i gang med systematisk at ødelægge nabostaten Ukraine.

Radio Svoboda (det betyder frihed) blev oprettet af USA under Den kolde Krig og blev af demokratiske, anti-totalitære mennesker i Sovjetunionen højt værdsat som en pålidelig nyhedsstation. Det er den også i dag, hvor den på russisk og ukrainsk sender kvalificeret oplysning om udviklingen i Rusland og Ukraine.

Det var gribende at høre bl.a. fire russere, en skuespiller, en journalist, en forfatter og en frivillig soldat i krigen på ukrainsk side berette om deres dybe skam og vrede over, at den russiske nation – deres nation – er sunket så dybt, som tilfældet er under det nuværende regime i Kreml. Deres sindsstemning svarer til mange af min kones og mine russiske venner, hvoraf mange har måttet forlade Rusland. De, der er blevet, overvintrer og håber på bedre tider, når Putin-regimet engang er væk.

Især Viktor Sjenderovitj gjorde indtryk. Han fremhævede, at enhver russer må gøre op med sig selv, hvordan han eller hun vil reagere, og han bebrejdede ikke dem, der går mere stille med dørene end ham selv. Alle fire understregede begreberne SKYLD og ANSVAR. Først og fremmest må det nuværende regime fjernes, og et nyt påtage sig den kollektive skyld, som Rusland som nation har pådraget sig med ødelæggelserne i Ukraine. De skyldige skal drages til ansvar. Der blev draget paralleller til Tyskland efter det nazistiske regimes sammenbrud. Det store og ubesvarede spørgsmål er, hvordan og af hvem Putin-regimet fjernes. Sjenderovitj mener som mange andre, at et eftertrykkeligt russisk militært nederlag er den første og nødvendige forudsætning for en forandring.

Man væmmes over den kvalmende og latterlige førerdyrkelse, der iscenesættes omkring Putin. Ligeledes, når man ser regimets brutale politistyrker tæske løs på fredelige demonstranter, der sparkes i hovedet og underlivet, før de bliver kastet ind i et salatfad og kørt væk. Og man forfærdes over de enorme og systematiske ødelæggelser og menneskelige tragedier, de russiske styrker har forvoldt og daglig forvolder i Ukraine. Dem er der ingen undskyldning for.

De store fremskridt på alle områder, som blev gjort under Jeltsin i 1990´erne, er for længst blevet lagt i graven under Putin, som også har isoleret Rusland internationalt som kulturnation og som ansvarlig og troværdig aftalepartner. På lidt længere sigt vil regimets ødelæggende politik naturligvis også skade den russiske økonomi og befolkningens levevilkår. Man kan jo nu engang ikke trække sig selv op ved hårene.

Men personer som Viktor Sjenderovitj og de andre, der optrådte i Radio Svobodas udsendelse – herunder også jævne russere – er lys i mørket og giver håb om en lysere fremtid for den russiske nation.

Taget herfra

9 Kommentarer

  1. MAN BØR I DENNE TID LÆSE GRAVITAS, SNAPHANEN, HODJA, REDACTED OG TUCKER CARLSON MINDST EN TIME OM UGEN..
    3. januar 2023 ved 10:22

    Der har været krig i Ukraine siden 2014, fordi områder med
    russisktalende borgere ønskede at få deres egne republikker
    eller at blive dele af Rusland. Disse områder har Ukraine
    bekæmpet med krigslignende angreb. Ifølge Gravitas og andre
    kilder er det hele ikke så enkelt og sort-hvidt som Bent
    Jensen udlægger det. Men det er rigtigt at Putin på flere
    måder har dummet sig gevaldigt. Men det har Biden, Pelosi
    og Obummer også.

  2. Dårligt skrevet af Bent. De ca. 8 millioner russere, der lever i Ukraine har været udsat for systematisk diskrimination fra myndighedernes side. Det hører vi ikke meget om.

    Udover dette er der mange andre misforståelser i artiklen.

    PS lad da russerne oprette en “Sovjetrepublik” på Cuba. Den er USA da helt med på.

  3. Måske var Radio Svoboda engang en pålidelig nyhedskilde og det var Bent Jensen måske også.
    Those days are now long gone.

    Hvad angår krigen i Ukraine er Radio Svoboda langt mere ensidig og langt mindre pålidelig end selv MSNBC, BBC eller DR.
    Jeg kan ikke komme i tanker om en ringere nyhedsdækning fra MSM end den Bent Jensen her forherliger.

    Fint nok at lade Bent Jensen komme til orde hist og her, men vattet ikke samtidigt at påtale hans sentimentale vås.

  4. Bent Jensen ved udmærket, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Det har han så valgt at se bort fra og har skrevet, som var det en kronik til Politiken.

    • Uden at prale for meget vil jeg nok mene, at jeg har rejst Ukraine mere tyndt end de fleste i de sidste 30 år. Jeg er meget bekendt med de mange millioner russere, der lever i Ukraine, selvom skellet mellem russere og ukrainere i praksis var umuligt, før Putin begyndte at indtage sindsforstyrrende medicin. Men at russerne har været udsat for systematisk diskrimination fra myndighedernes side, har jeg aldrig set eller hørt et eneste eksempel på. Der vil selvfølgelig altid være nogle med en overeksponeret krænkelsesparathed, der vil finde systematisk diskrimination overalt. Det kender vi også til bevidstløshed fra woke- og indvandrerkredse i DK. At Ukraine har haft en sprogpolitik, der fremmer ukrainsk som myndighedssprog, kan næppe kaldes systematisk diskrimination.

      • Hvis du har rejst Ukraine tyndt siden 2014, uden at få øje på etnisk udrensning, så er det bestemt ikke noget at prale af.
        Diskrimination via klyngebomber og mortergranater er noget mere alvorligt end diskrimination via vejskilte.
        Jeg tror at du har set for meget TV traveler.

  5. Nogle udlægger det sådan at de russisk-talende blev
    chikaneret og undertrykt af Ukraines regering, at
    områder som ville løsrive sig, blev udsat for brutale
    overgreb og angreb, og at disse regioner blev forsvaret
    af frivillige militser. Der har været en delvis eller
    lav-intensiv borgerkrig i gang siden 2014 iflg. diverse
    kilder. Det har også spillet en rolle at Nato vistnok
    ville opstille raketter få km fra Moskva? Det havde
    været bedre for ukrainerne hvis man havde fundet en
    forhandlingsløsning med Rusland.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.