“Så er der tilbud på valgflæsk”

Sådan skriver Pernille Birkler her

Taget herfra

Sommerudsalget er startet, og i år er der en vare, der helt sikkert vil tiltrække sig ekstra opmærksomhed, da den normalt kun kommer på tilbud hvert fjerde år.

Skønt der endnu ikke er udskrevet folketingsvalg, er valgkampen for længst skudt i gang, for som i så mange andre situationer kan det betale sig at være i god tid – og Mette Frederiksen er jo blevet stillet overfor et ultimatum, hvor nedtællingen er begyndt. Og det er helt vildt, hvad vi arme vælgere får stillet i udsigt, hvis vi bare vil sætte vores lille kryds ved den ene håbefulde politiker eller den anden. Valgløfterne bliver mere og mere forgyldte og stråler om kap med politikernes indladende smil. 

For øjeblikket fører blå blok, så rød blok graver dybt i posen med valgløfter for at kapre stemmer. Ikke mindst Mette Frederiksen kan mærke statsministertaburetten vakle under sig, og det må være en rigtig grim fornemmelse, der nok kan gøre hende en anelse svimmel, så hun har erkendt, at makrelmadder og den slags reklame ikke længere slår til, hvis hun vil generobre vælgernes gunst.

Så Mette Frederiksen har lagt stærkt ud med frit valg på alle kønsidentitetshylder. Er man ikke tilfreds med det køn, man er født med, så bare vælg noget andet. Selv helt små børn skal have lov til at vælge frit – hvordan de så skal kunne det, de arme børn aner vel dårligt nok, hvad der gemmer sig i bleen.

Og da det tilsyneladende ikke flyttede nok på stemmerne, måtte en ny sag på banen. De muslimske pigebørn i grundskolen skal smide det islamistiske kendetegn, tørklædet. Det udløste et ramaskrig hos ideologiens kvinder, der omgående gik i store optog på de københavnske gader, for ingen skal blande sig i, om de vil være andenrangs mennesker og være manden underdanig, for den slags kan en vantro slet ikke sætte sig ind i. En enkelt gik endda så vidt, at hun truede med at forlade Danmark, hvis den lov blev til noget. Jamen halleluja, det hører vist ind under begrebet, at tomme tønder buldrer mest.

LÆS OGSÅ:Klumme: Danmarks svar på Quisling

Naturligvis kom også den pan-islamistiske og fundamentalistiske organisation Hizb ut-Tahrir på banen, de ønsker sig brændende Danmark indlemmet i en verdensomspændende islamisk stat, hvor islams love hersker, og hvor demokrati og frihed er noget, der hører fortiden til. De erklærede, at det tørklædeforbud er en direkte krigserklæring mod det muslimske fællesskab, hvilket blot endnu engang understreger, at muslimer ikke føler sig forbundet med det danske fællesskab.

Argumenterne for og imod det muslimske tørklæde er nu blevet så forplumret af alle dem, der intet aner om, hvad islam er, og hvilke signaler tørklædet sender, at forslaget kommer til at ende som en død sild.

Men de borgerlige partier vejrer morgenluft, og de to statsministerkandidater kappes om, hvem af dem der kan få solgt de største stykker valgflæsk. Indtil videre fører Søren Pape Poulsen fra de Konservative stort. Men i begge lejre er man villig til at give køb på hvad som helst, dog vil ingen af dem gå ind for løsningen af Danmarks allerstørste problem, den stadige tilstrømning af utilpassede og arbejdssky ballademagere fra den tredje verden og dermed en stigende islamisering af Danmark.  Den slags hører tilsyneladende til i småtingsafdelingen hos både de Konservative og Venstre, der blæser på, om det kommer til at koste Danmarks fremtid som et kristent demokrati.

De Radikale, der er ophav til, at vi sandsynligvis skal til stemmeboksen i utide, vrider sig og forstår ikke, at det ser ud til at koste dem stemmer, at de har været så obsternasige. De skulle vist i stedet have valgt at stemme for at sende den røde dronning for en rigsret. Men når man gambler, risikerer man at tabe, og vi kan da håbe på, at de Radikale bliver skåret ned til sokkeholderne. I så fald kom der da lidt godt ud af det.

De to andre af Mette Frederiksens støttepartier, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, befinder sig så langt udenfor pædagogisk rækkevidde, at Danmark er bedst tjent med, at de forbigås i stilhed. Enhedslisten er et sammenrend af kommunister og betonsocialister, og de elsker mangfoldighed. Det er blot ikke gået op for dem, at mangfoldigheden i dette tilfælde vil forsvinde i takt med, at islam overtager Danmark. Socialistisk Folkeparti slår sig op på lighed, frihed og respekt for mennesker, hvilket slet ikke hænger sammen med deres kærlighed til muslimer. Islam kræver netop ulighed (mellem kvinder og mænd) og ufrihed (for alle ikke-muslimer). Men da begge de to venstrefløjspartier også slår på stortromme for klimaet, får det mange vælgere til at gå i fælden. 

LÆS OGSÅ:Er du på A- eller B-holdet?

Nye Borgerlige, et af de få partier der ikke lægger skjul på, at islams politiske ideologi ikke skal have den mindste indflydelse i Danmark, klør på med krum hals med et par af deres mærkesager, at de kriminelle udlændinge skal verfes ud af Danmark efter første dom, og ønsker man at bosætte sig i Danmark, skal man forsørge sig selv. Man kan egentlig undre sig over, at den slags ikke er blevet kutyme for flere år siden, for det er jo logik for perlehøns. Men de danske domstole og politikere er tilsyneladende ikke logiske. Nye Borgerlige ser ud til at vinde stemmer på deres politik. 

Anderledes ser det desværre ud for Dansk Folkeparti, der nærmer sig spærregrænsen. Men alt kan ske i en valgkamp, og måske kan der flyttes socialdemokratiske stemmer tilbage til Morten Messerschmidts parti. Mon ikke der sidder mange socialdemokratiske vælgere, der har opdaget, at Socialdemokratiets udlændingepolitik kun er en stor pose varm luft, der intet har med virkeligheden at gøre – og også at mange danskere er blevet fattigere under Mette Frederiksens regime.

Det ser også ud til, at Liberal Alliance er ved at genvinde fatningen, efter at den tidligere så stålsatte alfahan er kravlet ned fra træet, og styret er overladt til den næste han i flokken.

Og på sidelinjen står flere nye partier på spring. Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne ser ud til at brage ind på Christiansborg, og Lars Løkke Rasmussens Moderaterne, som blot er gammel vin på nye flasker, ser også ud til at komme ind. Lars Løkke forsøger ihærdigt at sælge sig selv som den store kongemager – mon ikke han i stedet stiler efter en ministertaburet. For meget kan man sige om Lars Løkke, han har altid først og fremmest forsøgt at sælge sig selv.

LÆS OGSÅ:Klumme: Løgn og politik

Endnu flere små nye partier kæmper også for at komme ind i varmen på Borgen, som om et så lille land som Danmark ikke har så rigeligt med politiske partier i forvejen. Der er dog et enkelt nyt parti, som absolut ikke bør få foden indenfor på Christiansborg. Dets stifter lægger ikke skjul på sit had til Danmark og os danskere. Må både ham og hans parti blive vist vintervejen ved det kommende folketingsvalg. 

Så nu er der serveret, og der er valgflæsk til alle. Hvilken slags krydderi, de enkelte stykker er krydret med og tiltaler vælgeren mest, må den enkelte så selv afgøre. Men én ting kan man være helt sikker på, når folketingsvalget til sin tid er overstået, ligger langt det meste af valgflæsket på den politiske mødding indtil næste valg, hvor det tages frem igen til endnu en omgang afpudsning og tilsat nye krydderier for så at blive serveret for vælgerne endnu engang.

For langt de fleste politikere er naiviteten overfor islam så stor og muren af berøringsangst overfor samme så massiv, at der skygges for en realistisk løsning på den stigende islamisering af Danmark, for de danske politikere har endnu ikke fattet islams rædselsfulde kerne. Og hvis muren omsider bliver væltet, vil det være for sent, og køen ved håndvasken vil være lige så lang som rækken af dårlige undskyldninger.

Taget herfra

Jeg hørte lige i morges at Venstres Ellemann-Jensen nu vil have el-afgiften ned på niveau med EFs mindstekrav. Pape og Mette Mink er enige …

I hvertfald lige nu. Lad os se om det stykke valgflæsk holder længere end til valgdagen …