Selvgjort er vejgjort – “Det er ikke synd for Zuckerberg”

Lars Hedegaard er en smule skadefro her, og det forstårman godt 🙂

Taget herfra

Det er rigtig grimt at glæde sig over andres ulykke, men der er undtagelser.

I betragtning af Mark Zuckerbergs politiske bedrifters, må man med tilfredshed notere, at Big Tech-guruen har sagt farvel til det meste af sin formue. Torsdag tabte hans Meta – den virksomhed, der ejer Facebook og Instagram – yderligere $11 milliarder efter at have måttet bløde $100 milliarder på 13 måneder.

Zuckerberg var engang god for en personlig formue på $142 milliarder, men må nu ifølge finansmagasinet Forbes tage til takke med $35,9.

Det er naturligvis ærgerligt for den 38-årige finansfyrste, men indebærer den uvurderlige fordel, at han nok vil betænke sig på atter at bruge flere hundrede millioner på at gribe ind i kommende valg, som han gjorde under præsidentvalget i 2020 – i den hensigt at sikre en demokratisk sejr. Måske vil han tilmed afholde sig fra at undertrykke nyheder, der kan skade det demokratiske parti – som den om Biden-klanens korruption, der blev afsløret i New York Post få uger før præsidentvalget. Det lige så korrupte FBI havde fortalt ham, at der var tale om ”russisk disinformation”, og det valgte han at tro på, har han forklaret til radioværten Joe Rogan.

Metas og Zuckerbergs økonomiske nedtur hænger blandt andet sammen med tvivlsomme investeringer, men også, at Meta på linje med andre Big Tech-virksomheder er ramt af den stigende inflation og frygten for yderligere recession..

Men disse ulykker har Zuckerberg selv været med til at fremkalde gennem sin støtte til Joe Biden og hans bagmænd, som har haft held til at ødelægge den amerikanske økonomi på blot to år.

Også i politik skal man være varsom med, hvad man ønsker sig, for man risikerer at få det.

Taget herfra

2 Kommentarer

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.