“Storbritannien underkaster sig islam og bliver et autokrati, hvor der ikke længere er ytringsfrihed”

Det skriver Robert Williams i Gatestone Institute her i denne artikel bragt af DKA

Mein Starmer må være meget tilfreds …

Taget herfra

Der gik knap en måned efter valget inden den nye Labour-regering trak Storbritannien ind i en alvorlig intern konflikt, der ødelægger de dyrebare små rester af britiske frihedsrettigheder, navnlig ytringsfriheden.

Teenagesønnen i en migrantfamilie fra Rwanda knivdræbte den 29. juli tre små piger ved et dansearrangement med Taylor Swift-tema i Southport, der er en by nær Liverpool. Mordene udløste protester og oprør hos briter, der tilsyneladende havde fået nok.

Inden for et døgn efter de første protester holdt premierminister Keir Starmer en tale, hvori han knap nok nævnte de myrdede små piger og i stedet kaldte demonstranterne for “højreekstremistiske bøller”, der var kommet udefra til Southport for at lave ballade. Han afviste derved bekymringerne hos flertallet af briterne og deres bekymring for, at masseindvandringen påvirker sikkerheden for deres børn, familier og lokalsamfund. Starmers første handling efter mordene var utroligt nok ikke, som man ville forvente, at forholde sig til bekymringer for britiske borgeres sikkerhed, men i stedet at afsætte midler til et nyt sikkerhedsberedskab for moskeer.

Starmer udtalte:

“En samling bøller tog med tog og busser til et lokalsamfund, der ikke er deres eget… og gav sig dernæst til at smide mursten mod politibetjente… Hvad enten det er i Southport, London – eller Hartlepool… Disse folk viser vores land nøjagtigt, hvem de er. Moskeer er blevet angrebet, fordi de er moskeer. Benzinbomber blev kastet mod statuen af Winston Churchill. En nazihilsen ved kenotafen.”

Han tilføjede, at han opretter en særlig enhed mod voldelig kriminalitet, der dedikeres til at bekæmpe – gæt hvem – demonstranterne:

“Jeg har derfor netop haft et møde med erfarne ledere inden for politi og lovhåndhævelse… For lad os være ærlige. Dette er ikke en protest. Det er ikke legitimt. Det er en forbrydelse… Vi vil sætte en stopper for det… Både en reaktion mod den umiddelbare udfordring, som tydeligvis er drevet af et højreekstremistisk had… Og derfor – kan jeg i dag meddele, at som et resultat af dette møde vil vi etablere en national kapacitet på tværs af politistyrker til at håndtere voldelig uorden.”

For ikke at forspilde krisens muligheder annoncerede han desuden, at regeringen vil udvide brugen af teknologi til ansigtsgenkendelse:

“Disse bøller er mobile. De bevæger sig fra sted til sted, og vi skal have et politiberedskab, der kan gøre det samme… En udvidet brug af teknologi til ansigtsgenkendelse… præventiv handling – ordrer ved kriminel opførsel for at begrænse deres bevægelsesfrihed inden de kan stige ombord på et tog.”

Starmer kunne have standset demonstrationerne ved at lytte – og henvende sig til – “almindelige” folks bekymringer i kølvandet på mordene. Han valgte i stedet at brændemærke dem som “højreekstreme bøller” og ophidsede derved et helt land, hvor demonstrationer og optøjer spredte sig fra Southport til andre byer. Politiet tilspidsede situationen yderligere ved at indsætte deres hunde mod harmløse demonstranter, arrestere mange og sætte håndjern på en 73-årig kvinde med pacemaker, der aldrig var blevet anholdt før, og hvis eneste brøde var at demonstrere fredeligt mod drabet på unge piger.

“Jeg er 73 år gammel, og jeg er her på grund af de små piger, der døde, og jeg bliver anholdt”, sagde kvinden, mens hun var omringet af urobetjente.

Ifølge en beretning ødelagde venstreradikale en kirke i Plymouth, idet de tog sten fra muren og kastede dem mod demonstranterne, men i stedet for at standse de radikale, slog politiet demonstranterne.

Direktøren for den offentlige anklager for England og Wales, Stephen Parkinson, slog straks ned på de sørgelige rester af den britiske ytringsfrihed og for at afskrække folk advarede han om, at deling og retweeting af online indhold om demonstrationerne var en forbrydelse, der ville medføre anholdelse. “Vi har dedikerede politibetjente, der gennemtrævler de social medier på udkig efter dette indhold og derefter følge op med anholdelser”, sagde han.

Omkring samme tid havde Northamptons politi et opslag på X om, at de havde “modtaget anmeldelser om en hadforbrydelse angående et opslag på sociale medier” og som reaktion anholdt en 41-årig kvinde “mistænkt for at opildne til racehad”.

Så retweeting af opslag på X får dig nu sendt i spjældet. Men en muslim, der vifter med et AK-47 gevær på de sociale medier, mens han truer med at blæse folks hoved af, det er åbenbart acceptabelt. Det er tydeligvis også acceptabelt, at muslimske radikale på de sociale medier sværger, at ethvert medlem af “English Defense League” (en islamkritisk gruppering, der blev opløst for omkring et årti siden), der indfinder sig i Walthamstow i det nordøstlige London, vil blive slået ihjel, og deres kroppe vil “forsvinde” i skovene. Muslimer og radikale venstreorienterede mobiliserede faktisk i Walthamstow på grund af rygter om en demonstration imod masseindvandring – som ikke fandt sted – med viftende palæstinensiske flag. Menneskemængden jublede, da det lokale byrådsmedlem for Labour Ricky Jones holdt en tale, hvori han opfordrede til at slå de briter ihjel, der protesterede imod masseindvandring.

“De er modbydelige fascister, og vi er nødt til at skære halsen over på dem og skille os af med dem alle”, sagde han. Da videoen cirkulerede på nettet, havde politiet til sidst ikke andet valg end at arrestere Jones.

Peter Kyle, der er minister for videnskab, innovation og teknologi, har indkaldt repræsentanter for sociale mediegiganter og givet dem besked på at slå ned på brugere, der afviger fra regeringens fortælling.

“Jeg forventer, at platformene sikrer, at dem, der søger at sprede hadefuld tale på nettet, ikke styrkes, og at de ikke kan gemme sig”, udtalte han. Elon Musk, ejeren af X (det tidligere Twitter), blev af den britiske regering kritiseret for at erklære, at Storbritannien bevægede sig mod en borgerkrig.

Inden for få dage havde Starmers styrkede specialenhed anholdt, tiltalt og dømt en britisk demonstrant tre års fængsel for at slå en politibetjent. Alt imens de tre Southport-pigers morder, Axel Rudakubana, først kommer for retten til næste år og voldtægtsofre i Storbritannien, herunder små børn, i gennemsnit venter 358 dage, inden deres voldtægtsmand kommer for retten.

Politiet har iværksat “daggrys-razziaer” mod demonstranter efter at have “gennemgået tusindvis af timers optagelser for at identificere folk, der opførte sig voldeligt”.

Hvad politiet ikke gjorde, var at arrestere bander af bevæbnede muslimske mænd, der gik på gaden i britiske byer. I Birmingham, Bolton og Middlesbrough slog medlemmer af “muslimske patruljer” hvide personer, som de beskyldte for at være med i de masseindvandringskritiske demonstrationer. I Sheffield strejfede machete-svingende muslimer omkring i gaderne på udkig efter hvide “højreekstreme” personer at angribe.

I Birmingham, der er Storbritanniens næststørste by, søgte muslimske bander bevæbnet med sværd efter hvide demonstranter – uden at der var noget politi i sigte. En journalist fra Sky News blev tvunget til at afslutte sit indslag, da en maskeret mand nærmede sig hende og råbte “Free Palestine”, mens andre mænd omringede hende og med hånden imiterede en pistol. Banderne foretog et voldeligt angreb på en uskyldig mand, som de slog ned foran en pub i Birmingham, som han lige havde været inde på. De lukkede også veje og angreb biler efter at have undersøgt, om der sad hvide i dem. Der var intet politi i sigte.

Hvorfor var der ingen politibetjente til stede? Da West Midlands’ politi blev spurgt, hvorfor de ikke gjorde noget ved “en frygtelig masse mennesker bevæbnet med forskellige våben” (muslimske bander) i Birmingham, lød svaret, at det muslimske miljø havde fået lov til at “foretage deres eget politiarbejde”.

West Midlands’ politiinspektør, Emlyn Richards, udtalte:

“Vi har meget stærke forretningsmæssige og samfundsmæssige relationer [med det muslimske miljø]… vi havde mulighed for at mødes med [muslimske] ledere, mødes med [muslimske] forretningsledere… for ligesom at forstå, hvilken slags politiarbejde, vi skulle levere… Så vi vidste, at der ville komme mange mennesker til moddemonstrationen, vi vidste, hvem langt størstedelen af de folk var.”

Han fortsatte med en bemærkning om, at moddemonstrationen (de muslimske bander) havde “de rette intentioner” og at kun “et lille mindretal” af folk havde haft til hensigt at forårsage “enten kriminalitet, uroligheder eller frygt inden for vores lokalsamfund.”

Det britiske politi anerkendte pudsigt nok ikke de “rette intentioner” hos dem, der demonstrerede imod mordene i Southport og at kun “et lille mindretal” begik vold og uroligheder imod politiet, hoteller, der huser illegale migranter, og moskeer.

Richards konkluderede:

“Det, vi så, var en reaktion fra vores [muslimske] miljøer, hvor de forsøgte at sikre sig, at politiarbejdet også blev udført blandt deres egne, og forsøgte af afskrække folk fra at deltage i urolighederne.”

Oversættelse: Enorme dele af Storbritannien er no-go zoner, hvor politiet ikke længere har bemyndigelse.

I modsætning til, hvad politiet sagde, opildnede muslimske “ældste” tilsyneladende medlemmer af deres miljø i Birmingham, der fik besked på at “beskytte Allahs hus” mod “det yderste højre”, og de meddelte Starmer, at de fuldt ud kunne “forsvare sig selv”.

“[N]år tegnet kommer, vil vi forsvare os selv. Vi skammer os ikke over dette, inshallah, og vi vil åbent udsige takbeer [“Allahu Akbar”, “Allah er den største”] når som helst vi føler for det”, sagde en muslimsk ældste til en menneskemængde, der herefter råbte “Allahu Akbar!” Var det en trussel?

Det var det ikke ifølge politichefen for West Midlands, der udgav en video henvendt til regionens muslimer, hvori han hilste dem med et ærbødigt “Salam Alaykum”, forsikrede dem om politiets opbakning og rettede en “stor tak” til deres “ældste” for deres “samarbejde”.

I Stoke-on Trent bad politiet venligt en menneskemængde af bevæbnede muslimer, der havde samlet sig uden for en moské, om venligst at “lægge” deres våben fra sig inde i moskeen. Ingen blev anholdt.

“Giv ikke nogen en grund til at have interaktion med politiet, så hvis der er nogen våben, så skaf jer af med dem, vi kommer ikke til at anholde nogen”, sagde politibetjenten.

I Croydon, London, gik muslimske bander amok, tilsyneladende på jagt efter hvide personer at angribe, men da de ikke fandt nogen, smadrede de alt på deres vej. Politiet kom med et uredeligt opslag på X, hvori de påstod, at de muslimske optøjer i Croydon ikke havde noget at gøre med demonstrationerne, men var en helt anden sag.

Listen fortsætter. De gamle medier rapporterede knap nok om den muslimske vold. BBC påstod – som de fleste medier gjorde i USA under den ophedede sommer med opstande i 2020 – at selvom en pub i Birmingham var blevet angrebet, havde de muslimske demonstrationer “stort set” været “fredelige”.

I modsætning til dette anslag af autoritær undertrykkelse viste Starmer, da han var oppositionsleder i parlamentet, kun forståelse for de mennesker, der deltog i de omfattende optøjer, som Black Lives Matter (BLM) udløste i Storbritannien efter George Floyds død i 2020. Omfattende vold og ødelæggelser, dusinvis af politibetjente såret af BLM-demonstranter og hærværk, herunder skader på kenotafen ved Whitehall, og historiske statuers afhuggede hoveder og ødelæggelse, alt dette generede tilsyneladende ikke Starmer. I stedet viste han på den tid et billede af sig selv knælende for at støtte BLM og en erklæring, hvori han bad den britiske regering “sikre, at vores eksport ikke bruges i undertrykkelsen af de demokratiske rettigheder i USA”.

Ti måneder med ugentlige demonstrationer rundt om i Storbritannien til støtte for terrorgruppen Hamas – orkestreret af Hamas-tilknyttede organisationer og med opfordringer til “Jihad!” og at Israel skal renses for jøder “fra floden til havet”, mens der viftes med jihadistiske og Al Qaeda-flag og man hylder terrorister, der myrdede, voldtog, lemlæstede og brændte uskyldige mennesker levende – har ikke fået nogen som helst konsekvenser for de involverede, der fortsætter deres demonstrationer, selvom både Hamas og Al Qaeda er forbudte terrororganisationer i Storbritannien, og støtte til dem kan føre til en fængselsdom med op til 14 års fængsel.

I mellemtiden har politiet for Manchester og omegn imidlertid, som følge af en klage, fjernet plakater af bortførte israelere. Det gav dog alvorligt bagslag, så de senere måtte undskylde for handlingen. I London fjernede Metropolitan Police også plakater af israelske gidsler for, som de sagde, at “undgå yderlige stigning i spændingerne i lokalsamfundet”. Så ifølge britisk politi “eskalerer” opfordringer til drab på jøder ikke “tingene” eller “øger spændinger i lokalsamfundet”?

Starmer følger i sin konservative forgænger, Rishi Sunaks, fodspor og føler tydeligvis intet behov for at slå ned på jihadister, på opfordringer til en intifada eller råb som “befri Palæstina fra floden til havet” – et slagord, der generelt forstås som en opfordring til Israels ødelæggelse”.

Jihadistiske menneskemængders terroristiske trussel fortsætter den dag i dag, og dog mener den tidligere leder af terrorbekæmpelsespolitiet, Neil Basu, at de igangværende britiske protester mod mordene på små piger og illegal indvandring er dem, der har “krydset grænsen til terrorisme”.

Mange af de steder, hvor der har været demonstrationer og optøjer, er byer som Rotherham, hvor indbyggere med rette frygter konsekvenserne af fortsat masseindvandring. I disse byer fandt der seksuelle overgreb sted af et ufatteligt omfang, med myndighedernes ligeledes ufattelige, bevidste svigt i håndteringen af overgrebene. Alene i Telford voldtog, misbrugte og torturerede muslimske grooming-bander mere end 1.000 små børn og teenagere siden 1980’erne, og i nogle tilfælde myrdede de endda nogle.

Grooming-bander begik lignende forfærdelige handlinger – og begår dem stadig – i Rotherham, Rochdale, Oxford, Peterborough, Keighley, Newcastle og Birmingham. I dag huses mange illegale indvandrere, næsten alle mænd fra uden for EU, i hoteller takket være britiske skatteydere, der angiveligt betaler 70 mio. kroner om dagen for deres ophold i nogle af de selvsamme byer, og de fortsætter angiveligt med at forfølge og chikanere lokale engelske børn. Ifølge et tidligere børneoffer for grooming-banderne forsøger britisk politi stadig at dække over miseren.

Stort set den eneste myndighedsperson, der har sagt noget fornuftigt siden demonstrationerne og optøjerne begyndte, er Donna Jones, politikommissær i Hampshire og Isle of Wright, der henstillede til ro og samarbejde i landet, idet hun opfordrede regeringen til at lytte til demonstranternes legitime klager:

“Premierministerens annoncering af en ny enhed mod voldelig kriminalitet har ført til en beskyldning om dobbelte standarder inden for ordenshåndhævelsen, hvilket har ophidset demonstranter, der erklærer, at de kæmper for at beskytte Storbritanniens suverænitet, identitet og for at standse illegal indvandring… Mens de forfærdelige angreb i Southport i mandags var en katalysator, ser et fællestræk hos de demonstrerende grupperinger ud til at være fokuseret på tre nøgleområder: ønsket om at beskytte britisk suverænitet, behovet for at opretholde britiske værdier og, for at kunne gøre dette, et stop for illegal indvandring…

“Regeringen skal anerkende, hvad der forårsager disse uroligheder, for at kunne forhindre dem. Ved at anholde folk eller danne enheder mod voldelige uroligheder behandler man symptomet og ikke årsagen. Folk ønsker svar på disse spørgsmål: Hvad er regeringens svar på ukontrolleret masseindvandring? Hvordan vil den nye Labour-regering opretholde og bygge på britiske værdier? Dette er den største udfordring, som Kier Starmers regering står over for…

“Vi skal alle arbejde sammen for at standse denne meningsløse kriminelle opførsel, der begås af nogle få personer, mens vi skal forstå synspunkterne hos demonstranterne, der har stærke følelser, men ikke forårsager optøjer.”

Ved ensidigt at bruge de igangværende protester i hele Storbritannien til at slå ned på basale rettigheder, har Starmer haft held med at forværre racekonflikter, betændte spændinger, skabt splittelse, kriminaliseret ytringsfrihed og rynket på næsen ad legitime bekymringer.

Robert Williams er en forsker bosat i USA.

Taget herfra