Det viser Dan Harder her
Taget herfra
Som altid, når Israel er i krig, kører propagandamaskinen for fulde omdrejninger, også i danske medier. Og denne gang er ingen undtagelse. Der har været lyspunkter. Alle ved i dag, at sundshedsmyndighederne i Gaza er kontrolleret af Hamas’ diktatur. Nogle forstår, at man derfor skal tage dets oplysninger med et gran salt. Mange danskere har også forstået, at de fleste palæstinensere rent faktisk støtter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober sidste år. Og at palæstinenserne, også de moderate, i virkeligheden kæmper for en stat “from the river to the sea.”
Det er godt, for hvis man forstår et problem, har man bedre mulighed for at løse det. Hvis danske politikere skal kunne bidrage til at realisere visionen om to stater, side om side i fred, som støttes af et flertal af danskerne (undertegnede medregnet), er det helt afgørende at have sine fakta på plads. Det kræver først og fremmest en retvisende mediedækning.
Men der er desværre endnu et stykke vej, før det er tilfældet herhjemme. Nogle medier, ikke mindst Danmarks Radio, fortsætter ufortrødent med at formidle manipuleret eller endda direkte falsk information. Både om aktuelle forhold og historiske. Her er nogle af de seneste eksempler.
DR’s historieforfalskning: En “rabiat” jøde, og ikke Yassir Arafat, var skyld i Oslo-processens kollaps
DR påstod i en anti-israelsk mikrofonholder-artikel på dr.dk (19. januar 2024), at Yigal Amirs attentat på den israelske premierminister Yitzhak Rabin i 1995 var årsag til Oslo-processens kollaps. Det er en ofte gentaget påstand blandt Israels modstandere. Og det er selvfølgelig særligt fristende for de venstreorienterede af slagsen at lægge skylden på en højreorienteret jøde. Men det er alligevel totalt usandt. Fredsprocessen endte først fem år senere, da palæstinensernes leder, Yassir Arafat, i 2000 afviste et tilbud om oprettelsen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel. Artiklen fritager også palæstinenserne fra ansvaret for den femårige terrorkampagne, som i perioden 2000-2005 kostede omkring 1.000 civile israelere livet. Det hele er ren historieforfalskning.
Efter min klage har DR (31. januar 2024) anerkendt problemerne med de mest uhensigtsmæssige formuleringer og foretaget nogle rettelser i artiklen. Se her under “Fejl og fakta” på DR’s hjemmeside.
Misvisende beskrivelse af bosætteres vold i Berlingske
Berlingske skrev (24. januar 2024), at “300 palæstinensere er blevet dræbt af bosættere eller israelske soldater siden krigens start.” Det er en særdeles misvisende beskrivelse af forholdene. I realiteten er langt hovedparten dræbt under regulære kampe med israelsk militær. Blot 10 palæstinensere blev i 2023 dræbt af israelske bosættere, mens mange flere bosættere i samme tidsrum blev dræbt af palæstinensere på Vestbredden. Alle drab på civile er tragiske og helt uacceptable, men det er vigtigt at sætte tingene i perspektiv. Palæstinenserne dræber stadig flere bosættere end omvendt.
Læs mere her…
Jeg har klaget til Berlingskes udlandsredaktion, men endnu ikke modtaget noget svar.
TV2 støtter udbredt myte om sikkerhedsrådsresolution 242
TV2 fremstiller (19. januar 2024) FN’s Sikkerhedsråds helt afgørende resolution 242 fra 1967 på samme måde, som araberne og deres vestlige kampfæller, nemlig ved at udelade den anden halvdel af princippet “land for fred.” Resolutionen knæsatte netop det princip, som hele fredsprocessen med Egypten, Jordan og palæstinenserne er baseret på. TV2’s beskrivelse af resolution 242 lyder mere som “land for ingenting.” Og det er jo ikke just det internationalt anerkendte princip.
Læs mere her…
Jeg har klaget til TV2, men endnu ikke modtaget noget svar.
DR-journalist Sean Coogan citerer Netanyahu for at opfordre til drab på civile
I forbindelse med den af Sydafrika anlagte sag ved den internationale domstol i Haag med en anklage om, at Israel begår folkemord på palæstinenserne i Gaza, skrev DR-journalist Sean Coogan på dr.dk (13. januar 2024), at Israels premierminister Benjamin Netanyahu i et brev til israelske soldater på vej i kamp i Gaza skal have citeret følgende fra Bibelen: “Drag ud, angrib Amalek og forbyd alt, der tilhører ham. Skån ingen, men dræb på samme måde mænd og kvinder, småbørn og spædbørn”. Det hele er løgn – både at Netanyahu har skrevet sådan, og at Sydafrika har påstået det.
Læs mere her…
Efter min klage har DR (16. januar 2024) anerkendt, at påstanden om, at Netanyahu skulle have citeret det meget voldsomme bibelvers, var forkert. Se her på DR’s hjemmeside under “Fejl og fakta.”
Og et par nye eksempler på det tilbagevendende problem med formidlingen af tabstal i Gaza:
DR støtter Hamas’ propaganda: Alle dræbte i Gaza er civile!
I TV-Avisen (23. januar 2024) fortælles det, at “mindst 25.490 civile palæstinensere mistet livet” i den aktuelle krig. Det er naturligvis ikke sandt. Tallet (der er uverificeret) dækker de samlede tab i Gaza. Israel mener nu at have dræbt 10.000 militante palæstinensere. Den åbenlyse fejl er en konsekvens af DR’s aktive støtte til Hamas’ strategi med ikke at nævne terrorgruppens militære tab. Formålet er at få folk til at tro, at Israel stort set kun dræber civile i Gaza. Og når manipulationen virker selv på DR’s egne journalister, så gælder det nok også for danskerne i almindelighed.
Læs mere…
Jeg har klaget og bedt redaktionen hurtigst muligt bringe en korrektion, men har endnu ikke fået svar.
Falske, indbyrdes modstridende, tabstal fra Hamas på dr.dk
28. januar 2024 – Danmarks Radio viderekolporterer igen helt ukritisk Hamas’ tabstal – denne gang inklusive specifikation af antal dræbte kvinder og børn. Men hvis DR, i stedet for at fungere som talerør for Hamas, valgte at udøve blot et minimum af kildekritik, ville det fremgå, at den angivne fordeling mellem civile mænd, kvinder og børn er falsk. Tallene går nemlig ikke op. DR bør som minimum understrege, at Hamas’ tal ikke kan verificeres uafhængigt, ligesom man naturligvis har pligt til også at nævne de israelske estimater, sådan at begge krigens parter kommer til orde.
Læs mere…
Jeg har klaget til DR og afventer svar fra udlandsredaktionen.
Som det ses, er der endnu store problemer med sandfærdigheden i dækningen af krigen, ikke mindst hos DR, der endda, som public service-institution, har en særlig forpligtelse til at levere fair, retvisede og balancerede nyheder til danskerne.
Taget herfra
Her er et eksempel fra TV2 tekst-tv ( dvs stort set sige ritSAU):
Tv2 synes jo ikke der er nogen grund til at nævne de “dræbte tre palæstinensere” tilhørte hamaSS eller at de havde våben på hospitalet …
Nej, for så ville alle jo vide at IDF slog 3 hamaSS terrorister ihjel
Dan Harder.
Man skal godt nok være lidt speciel, ved at tro, det vil fungere med en To-Stats-Løsning.
Tænk engang. Bo op og ned af terroristrederne, som Gaza og Vestbank.
To-Stats-Løsning er: STEN DØD.