“Ukraine har til dels overtaget initiativet i Ruslands angrebskrig” (opdateret)

Sådan skriver Bent Jensen her:

Taget herfra

I løbet af august er der sket en dramatisk ændring i den af Rusland påbegyndte krig mod Ukraine. Det er lykkedes de ukrainske militære styrker på nogle fronter at overtage initiativet i krigsførelsen og herved påtvinge de russiske angrebsstyrker sin strategi. Det skyldes i høj grad den målrettede ukrainske anvendelse af vestlige præcisionsvåben mod russiske militære mål som broer, brændstof- og ammunitionsdepoter.

I de seneste mange uger har de russiske styrker, som under hele krigen har lidt og fortsat lider meget svære tab, stort set ikke været i stand til at trænge videre frem. Det er lykkedes ukrainerne at omringe tusindvis af russiske tropper på den højre bred af floden Dnjepr og samtidig afskære dem muligheden for at trække sig tilbage over floden til den anden bred. Det er sket ved ødelæggelsen af de broer, der forbinder de to flodbredder. Hvis disse russiske styrker ikke overgiver sig, risikerer de at blive systematisk tilintetgjort.

Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014, og som spiller en afgørende rolle for Ruslands krigsførelse i Ukraine, er blevet hærget af kraftige eksplosioner på militære baser, herunder to militære flyvestationer og hovedkvarteret for den russiske krigsflåde i Sevastopol. Desuden er militære depoter, brændstoflagre og et jernbaneknudepunkt blevet ødelagt. Efter først at have sagt, at der var tale om skødesløs omgang med tobaksrygning taler Rusland nu om sabotage. ANNONSE

Psykologisk er det et kæmpenederlag for Kreml og for Putin personligt, men militært er der også tale om et alvorligt problem. De russiske angrebsstyrker modtager nemlig forsyninger via Krim, og Rusland er ikke i stand til at forhindre de ukrainske angreb på halvøen og det besatte område omkring byen Kherzon på fastlandet. En planlagt folkeafstemning i området har ikke kunnet gennemføres, russiske officerer og embedsmænd evakuerer deres familier.

Ukrainske talsmænd taler nu åbenlyst om, at næste mål er Krim-broen, der bruges både til lastbil- og togtransport. Det besatte Krim er ikke folkeretligt anerkendt som en del af Rusland, og Ukraine kan derfor med USA´s billigelse bruge de amerikanske missiler (HIMARS) mod militære mål på halvøen og andre besatte dele af Ukraine. De ukrainske styrker har kun modtaget et meget begrænset antal af disse missiler.

Ukraine har tilsyneladende selv udviklet et avanceret langtrækkende missilvåben, GROM2, og ukrainske partisanenheder opererer i de russisk besatte områder inklusive Krim. Omvendt har Rusland mere end vanskeligt ved at hverve soldater til indsættelse i krigen, og man forsøger nu at få kriminelle fanger og asiatiske gæstearbejdere til at trække i uniform. De beskrives af ukrainske militæreksperter som kanonføde, uegnede til krigsførelse. 

De mange tusinde invaliderede soldater, som er sendt væk fra fronten, er nu synlige for den russiske befolkning. I den russiske TV-propaganda opfordres befolkningen indtrængende til ikke at kritisere det russiske militær, men i stedet udtrykke støtte. Det i sig selv afslører, at det går skidt med angrebskrigen. Hvideruslands diktator har da også forsikret, at han ikke agter at angribe Ukraine. 

Det russiske militær kan dog fortsat ramme ukrainske byer med langtrækkende missiler og angrebsfly, som Ukraines hær ikke har et effektivt forsvar imod. Forleden nat blev et passagertog pulveriseret og godt tyve civile inkl. børn dræbt. Desuden har Rusland omfattende beholdninger af våben, ammunition og brændstof til fortsat krigsførelse. Krigens byrde er for Ukraine derfor forholdsvis langt større end for det store Rusland med en befolkning, der er fire gange større end Ukraines, og som ikke til daglig er udsat for ødelæggelse af deres boligkvarterer og andre civile mål. 

PS. Ukrainske efterretningskilder siger, at russerne planlægger at gennemføre en skueproces mod ukrainske krigsfanger anbragt i jernbure i den af russerne ødelagte by Mariupol. 

Ukraine har til dels overtaget initiativet i Ruslands angrebskrig (22. august 2022)

Taget herfra

[ Jeg har fjernet en ekstra kopi af teksten, som er sluppet med i dokument.dk ]

Jeg er lidt ambivalent om situationen i Ukraine.

Jeg synes at Sky News og Bent Jensen har mange relevante punkter, men samtidig er spørgsmålet jo om Vesten – specielt USA – vil fortsætte med at støtte Ukraine i det relativt store omfang, det har været nødvendig indtil nu …

Og jeg har svært ved at se at Rusland kan tabe på længere sigt med 10 gange så stor befolkning og masser af olie og gas …

Jeg har altid syntes at Ukraine burde deles i 2 efter hvem , der vil være en del af Rusland og hvem, der vil være en del af Europa:

Kortet ovenfor viser at Ukraine er opdelt i netop to dele : en blå, der vil være en del af Rusland og en gul-rød, der vil være en del af Europa

Men om Ukraine og Rusland/Putin kan blive enige om det, er p.t. yderst tvivlsomt, og derfor vil krigen fortsætte 🙁

(opdateret):

Her er en interessant video om hvilken effekt , krigen i Ukraine vil få på den russiske våbenindustri:

6 Kommentarer

  1. Hej trumfes
    Du skriver “Og jeg har svært ved at se at Rusland kan tabe på længere sigt med 10 gange så stor befolkning” Nu er befolkningstallet kun 3,3 gange større, nemlig 144 mod 44 millioner.

    Stemmeopdelingen mellem Janukovych og Tymoshenko i 2010 er ikke længere retvisende. Putins fremfærd har fået mange ellers Ruslands-venlige ukrainere til vende 180 grader. Det ser man f.eks. både i Odesa og Kharkiv. Putins militære bidrag er, at han i den grad har skudt sig selv i foden.

    • Hej Traveler
      jeg forestiller mig ikke at nogen vil bruge præcis den 2010 stemmefordeling som udgangspunkt for en deling

      Der ville i givet fald skulle en helt ny – og neutralt kontrolleret – afstemning/optælling til.

      De lande, der har løst deres grænseproblem på den måde, har jo fredelige grænser, i hvert fald de demokratiske lande.

      Den dansk-tyske grænse er jo resultatet af en sådan afstemning, selv om de sejrende magter havde tilbudt Danmark at genetablere grænsen fra før 1864 !
      Men det var danske politikere kloge nok til ikke at tage imod 🙂

      Ligeledes ville Václav Havel i 1990 ikke regere over en fjendtligt indstillet slovakisk befolkning og afholdt folkeafstemning , der “delte” Tjekkoslovakiet i Tjekkiet og Slovakiet., som idag har et godt forhold til hinanden

      Jeg ville ønske at det samme kunne gøres i Ukraine
      mvh TrumfEs

      • Selv før krigen var der ikke flertal for i Donetsk at blive en del af Rusland. Det er korrekt at de er russisk talende og russisk sindede, men de betragter sig selv som ukrainere og ikke som russere.

        Det de ønskede tidligere var selvstyre under Ukraine, men er nu mere blevet til selvstændighed, altså uden ukrainsk eller russisk overophøjethed. Rusland vil med glæde gå med til dette, men det vil de ukrainske nationalister ikke. Problemet for Ukraine er også at det er her deres største olieressourcer ligger.

  2. KRIGEN I UKRAINE ER EN VIRKELIG DUM KRIG. LIGE SÅ DUM SOM 1. VERDENSKRIG, OG DUMMERE END 2. VERDENSKRIG SOM TRODS ALT SKYLDTES FORSVAR MOD NAZI-BLODTØRST OG JAPANSKE GRUSOMHEDER...
    28. august 2022 ved 12:28

    Det var tåbeligt og kynisk at Biden og Nato ikke
    ville give Rusland/Putin nogle indrømmelser, for
    så var krigen nok blevet undgået, og det var tåbeligt
    at starte et angreb på et så stort land som Ukraine
    med meget små styrker. Det er også dårligt og risikabelt
    at krigen fortsætter. Det er dårligt for millioner af
    mennesker, og det er farligt fordi krigen kan blive
    udvidet og løbe ud af kontrol. Se Gravitas.

    • Hvad får dig til at tro at krigen ikke er bevidst fremprovokeret af de liberale imperialister og neokonservative i USA?

      Adam Shiff har direkte udtalt i kongressen, at de skulle sende militære midler til Ukraine, så de kunne bekæmpe russerne der og ikke her (altså i USA). De sidste 15 års antirussisk propaganda i medierne har været med det formål at få befolkningerne til at tro at alt er Ruslands/Putins skyld, så derfor skal han bekæmpes.

      NATO har i årevis både trænet og leveret våben til Ukraines militær og militser, fordi de vidste at denne krig ville blive fremprovokeret.

  3. Rusland har lovet Polen, at de kan få det gamle Østpolen tilbage – dvs Vestukraine.
    Skal jeg gætte på, at Polen får en frihandelsaftale med Rusland samt 2års gratis gas og dermed farvel til EU.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.