2 artikel om optøjerne i Frankrig

Fra Lars Hedegaard og Hans Rustad:

En dag vågner du uden et fædreland

Lars Hedegaard:

Taget herfra

Når man hører om den franske samfundsopløsning i forbindelse med de seneste optøjer, kommer man uvægerligt til at tænke på W.B. Yeats’s verseline fra digtet ”The Second Coming”: ”Mere anarchy is losed upon the world”.

Hvor mange, der opfatter situationen på den måde, er svært at sige. Mennesker er nu engang skabninger, der klynger sig til en mere eller mindre indbildt normaltilstand, indtil de en dag vågner og må erkende, at den gamle verden er rykket væk under deres fødder. Med rædsel må de indse, at den samfundsorden, de antog for givet, er gået i opløsning og erstattet af en radikalt anden politisk virkelighed. Nemlig en tilstand uden et fungerende demokrati, uden en retsstat og uden en ordensmagt, der kan eller vil beskytte dem mod ugerningsmænd.

De færreste gør sig klart, hvor hurtigt det kan ske. Man bemærker, at det er blevet usikkert at gå på gaden efter mørkets frembrud, man hører, at kulturfremmede er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken og ligger samfundet til byrde. Man fornemmer, at man ikke længere kan sige sin uforbeholdne mening, fordi man hele tiden skal frygte at komme i kløerne på aktivistiske medier, politikere, politi og retsvæsen. Der er fremvokset en hel industri af stikkere og advokater, som ligger på lur for at tjene en skilling ved at angive deres medborgere for at have ytret forkerte meninger. Anklagemyndigheden er kun alt for villig til at slæbe de formastelige for retten, og i medierne, der også har meldt sig ind i det nye muhamedanske moralpoliti, er der ingen hjælp at hente, hvis man har overskredet de grænser, som den islamo-socialistiske falanks har sat.

Men foreløbigt er det en gradvis proces, der imidlertid en dag vil vise sig at slå over i revolution. Som de gamle marxister plejede at sige: Kvantiteten slår over i kvalitet. Først er det lidt mere af det samme, lidt flere knæbøjninger for islam, et par ekstra skiver af salamien, lidt mere muslimsk indvandring, lidt mere accept af muhamedanske normer, lidt mere usikkerhed. Men samfundsordenen findes dog – indtil den dag, den ikke findes mere. Omslaget fra kvantitet til kvalitet går lynhurtigt, og få erkender det, før det er sket.

I lande som England, Frankrig, Tyskland og Sverige er løbet kørt. De gamle nationalstater, der endnu fandtes for 50 år siden, er gået i opløsning og står næppe til at redde. Fremtiden tilhører de mest beslutsomme og velbevæbnede gadekæmpere – især i skikkelse af muhamedanske krigere og deres marxistiske allierede. På papiret vil der fortsat være en ordensmagt, og staten vil påberåbe sig et voldsmonopol – vel vidende, at den ikke har kræfter til nedkæmpe sine udfordrere.

Politikerne, medierne og statens tjenere påberåber sig, at de ikke kunne forudse konsekvenserne af deres indvandringspolitik. De kunne ikke tro andet, end at muslimer ville være parate til at blive assimilerede, når de fik adgang til Vesten og overtage vores værdier.

Vores herskeres historiske viden indskrænker sig desværre til, hvad der er sket siden vidste valg. Islams 1400-årige virkningshistorie interesserer dem ikke, og Muhameds blodtørstige befalinger gider de ikke sætte sig ind i. For i Politiken kan de læse, at der ikke er noget at se.

Hvordan det skal ende? Enten med total overgivelse til barbarerne eller væbnet modstand.

Taget herfra

og

Venstrefløjen fisker i oprørte vande

Hans Rustad: “Det er de første alvorlige optøjer, hvor et etableret parti aktivt går ind for at puste til uroen, vel vidende om, at utilfredsheden i forstæderne gør det let for dem”

Taget herfra

Den franske efterretningstjeneste DRPP har udarbejdet et notat, der viser, at det yderliggående parti LFI, La France Insoumise, sammen med fagforeningsrepræsentanter var til stede på gymnasier og højskoler og opfordrede til uro og optøjer. Der er tale om en infiltration med undergravende hensigt. Venstrefløjen leger med oprør og revolution.

Efter mødet lagde statsminister Sébastien Lecornus ikke skjul på, at venstrefløjen puster til ilden.

Nu kan de franske medier Le Figaro og Le Monde berette om flere af de konkrete oplysninger, som de franske ministre fik indblik i.

Begge medier har således fået adgang til et notat udarbejdet af DRPP, politiets regionale efterretningstjeneste i Paris.

Notatet fremhæver konkrete enkelthændelser og angiver, hvem der var til stede.

I notatet beskriver den parisiske efterretningstjeneste »gymnasieaktionerne«, der begyndte i Seine-Saint-Denis, som »lige så voldelige som pludselige«.

Ifølge DRPP »ligger bevægelsens oprindelse åbenlyst i en instrumentalisering af studenterfaglige organisationer og politiske bevægelser tæt på den yderste venstrefløj«.

Notatet beskriver ifølge Le Monde 27 aktioner foran gymnasier i 12 byer i Seine-Saint-Denis mellem 21. og 25. september.

Ved seks af de 27 aktioner nævner DRPP tilstedeværelsen af fagforeningsfolk, studerende eller venstreorienterede folkevalgte.

Det er de første alvorlige optøjer, hvor et etableret parti aktivt går ind for at puste til uroen, vel vidende om, at utilfredsheden i forstæderne gør det let for dem.
Områder som Saint-Denis uden for Paris, hvor der kun er få spor af fransk kultur.
Der er valg til foråret, og valget bliver en magtkamp mellem La France Insoumise og National Rassemblement. Partileder Jean-Luc Mélenchon viser sin magt over de unge i forstæderne, som han kalder »vores børn«.
Officielt tager Mélenchon afstand fra vold, men han fordømmer politiets »vold«, og det dobbelte budskab er ikke til at misforstå. Den brutalitet og sadisme, de unge har udvist, er terror mod den franske befolkning. De skal intimideres til underkastelse.
Eric Coquerel er formand for finansudvalget i parlamentet. Han repræsenterer en venstrefløj, der nu argumenterer for »spis de rige«. De fattige er fattige, fordi de rige har taget det, der tilhører dem. Det er krig mellem samfundsklasserne, præcis som hos bolsjevikkerne i Rusland.
Coquerel går også ind for en mildere behandling af pædofile. Venstrefløjen fører den samme politik i hele Vesten. De har taget alle seksuelle minoriteter under sine vinger, også pædofile.

Parlamentsmedlem Éric Coquerel (LFI) ønsker at voldtektsmenn som har begått overgrep mot spedbarn skal reintegreres: «En person som voldtar ett eller flere spedbarn, er ikke nødvendigvis uhelbredelig. Når vedkommende slipper ut av fengselet, må vi sikre at det ikke skjer noen tilbakefall.»

Amy Mek skriver på X.

Desværre har franskmændene overgivet deres land og er begyndt at acceptere deres islamiske fremtid…

Lad os se nærmere på, hvad muslimer, der bor i Frankrig, tror på, og hvordan de opfører sig. Og vigtigst af alt: Lad os se, hvad de mener om det land, de er flyttet til, og dets ikke-muslimske indfødte.

I januar offentliggjorde det franske ugeblad Le Journal du Dimanche den mest omfattende og detaljerede undersøgelse af, hvad muslimer i Frankrig mener.

Det første spørgsmål i undersøgelsen handlede om jøder. 17 % af de franske muslimer indrømmer, at de hader jøder. 39 % siger, at de har en dårlig eller meget dårlig opfattelse af jødedommen.

Frankrig er det eneste land i det 21. århundredes Europa, hvor jøder regelmæssigt er blevet myrdet, simpelthen fordi de er jøder. Siden bortførelsen, torturen og mordet på Ilan Halimi i januar 2006 er alle jøder, der er blevet myrdet i Frankrig, blevet dræbt af muslimer.

År efter år, i mere end tyve år, er næsten alle voldelige antisemitiske handlinger begået i Frankrig begået af muslimer.

45 % af de franske muslimer siger, at de ønsker Israels totale ødelæggelse. Et tilsvarende antal franske muslimer betegner massakren, voldtægterne, torturen, halshugningerne og levende afbrændingen af jøder begået af Hamas-terrorister i Israel den 7. oktober 2023 som en »modstandshandling«.

42 % af de franske muslimer sætter respekten for den islamiske sharia-lov højere end respekten for Den Franske Republiks love (procentdelen stiger til 57 % blandt unge muslimer i alderen 18 til 25 år).

37 % af de franske muslimer siger, at de støtter Det Muslimske Broderskab – hvilket heller ikke er overraskende: den største franske muslimske organisation, Musulmans de France (»Frankrigs muslimer«), er den franske gren af Det Muslimske Broderskab.

Vær opmærksomme, kristne….

49 % af de franske muslimer ønsker, at katolikker skal konvertere til islam, og 36 % ønsker, at kirker skal omdannes til moskéer. En række kirker er allerede blevet omdannet. Undersøgelsen afslører også, at 25 % af de franske muslimer sagde, at ordet »Frankrig« er et ord, de afviser.

Frankrig er et af de eneste lande i den vestlige verden, hvor muslimer har halshugget mænd. (Det andet er Storbritannien, hvor to muslimer forsøgte at halshugge den britiske soldat Lee Rigby i 2013.)

Skolelæreren Samuel Paty blev halshugget den 16. oktober 2020. Hervé Cornara, en iværksætter med en lille virksomhed, blev halshugget den 26. juni 2015 i Romans-sur-Isère, en lille by i det sydøstlige Frankrig.

Og fader Jacques Hamel fik halsen skåret over og blev halshugget den 26. juli 2016 i Saint-Étienne-du-Rouvray i Normandiet, mens han holdt messe i en næsten tom kirke.

Frankrig er også det land i Europa med det største antal »no-go-zoner«. Der er mindst 751 udpegede Zones Urbaines Sensibles (»følsomme byområder«), hvor muslimske bander og radikale imamer har magten.

Ikke-muslimer kan stadig bo der på betingelse af, at de accepterer status som dhimmi (tolereret andenklasses borger), bøjer hovedet og indrømmer, at de bor i et område, der styres af islam.

Medlemmer af muslimske bander har ingen respekt for politiet. Hvis der opstår en konfrontation mellem en politibetjent og et bandemedlem, følger der optøjer, og politiet modtager ordre om, at de ikke må anholde nogen, hvis situationen risikerer at eskalere.

Frankrig er et land, hvor over 70 % af fængselsindsatte er muslimer. Ifølge rapporter er kriminalitetsraten blandt den muslimske befolkning høj.

For tre årtier siden havde Seine-Saint-Denis, et fransk distrikt i forstæderne til Paris, et stort jødisk samfund. Næsten hele distriktets jødiske befolkning flyttede væk for at bosætte sig andre steder, efter at have været udsat for konstante trusler. De få jøder, der er tilbage, skjuler, at de er jøder.

Overalt i Frankrig skjuler jødiske mænd deres kippaher under en hat, jødiske kvinder gemmer deres Davidstjerne-halskæder inde under tøjet, og mange jødiske familier anbringer ikke længere mezuzah’er ved indgangen til deres hjem.

Jødiske familier i Frankrig har af forsigtighedsgrunde forladt det offentlige skolesystem og indskrevet deres børn på private skoler. I årevis har myndighederne, når en jødisk elev bliver mobbet på en offentlig skole, undladt at iværksætte disciplinære foranstaltninger mod mobberne; i stedet beder de måske forældrene til det jødiske barn om at flytte barnet til en anden skole.

Franske kristne, der synligt bærer et kors på gaden, bliver udsat for fornærmelser. Hvert år bliver snesevis af franske kirker skændet og ransaget.

Der finder mere end 120 knivangreb sted i Frankrig hver dag, og de kan ske når som helst og hvor som helst. De fleste af disse angreb begås af muslimske mænd, der bagefter fortæller politiet, at de gjorde det, fordi de hader vantro og hader Frankrig. Kun de knivangreb, der resulterer i dødsfald, kommer i aviserne; de øvrige forbigås i tavshed.

I de største franske byer er røverier og overfald blevet hverdagskost. Der begås også mere end 200 voldtægter hver dag i Frankrig, de fleste begået af muslimske mænd, der er kommet ulovligt ind i Frankrig. Kun 7 % af de ulovlige indvandrere, der har fået påbud om at forlade Frankrig, bliver faktisk udvist.

Da den tidligere politiker Jean Messiha, en egyptiskfødt koptisk kristen, der flyttede til Frankrig, advarede om den voksende trussel fra et islamiseret Frankrig, sagde han: »Jeg vil råde jer til at lære islamiske bønner på arabisk for at undgå at blive stukket ned.«

Desværre har franskmændene overgivet deres land og er begyndt at acceptere deres islamiske fremtid…

Lad os se nærmere på, hvad muslimer, der bor i Frankrig, tror på, og hvordan de opfører sig. Og vigtigst af alt: Lad os se, hvad de mener om det land, de er flyttet til, og dets ikke-muslimske indfødte.

I januar offentliggjorde det franske ugeblad Le Journal du Dimanche den mest omfattende og detaljerede undersøgelse af, hvad muslimer i Frankrig mener.

Det første spørgsmål i undersøgelsen handlede om jøder. 17 % af de franske muslimer indrømmer, at de hader jøder. 39 % siger, at de har en dårlig eller meget dårlig opfattelse af jødedommen.

Frankrig er det eneste land i det 21. århundredes Europa, hvor jøder regelmæssigt er blevet myrdet, simpelthen fordi de er jøder. Siden bortførelsen, torturen og mordet på Ilan Halimi i januar 2006 er alle jøder, der er blevet myrdet i Frankrig, blevet dræbt af muslimer.

År efter år, i mere end tyve år, er næsten alle voldelige antisemitiske handlinger begået i Frankrig begået af muslimer.

45 % af de franske muslimer siger, at de ønsker Israels totale ødelæggelse. Et tilsvarende antal franske muslimer betegner massakren, voldtægterne, torturen, halshugningerne og levende afbrændingen af jøder begået af Hamas-terrorister i Israel den 7. oktober 2023 som en »modstandshandling«.

42 % af de franske muslimer sætter respekten for den islamiske sharia-lov højere end respekten for Den Franske Republiks love (procentdelen stiger til 57 % blandt unge muslimer i alderen 18 til 25 år).

37 % af de franske muslimer siger, at de støtter Det Muslimske Broderskab – hvilket heller ikke er overraskende: den største franske muslimske organisation, Musulmans de France (»Frankrigs muslimer«), er den franske gren af Det Muslimske Broderskab.

Vær opmærksomme, kristne….

49 % af de franske muslimer ønsker, at katolikker skal konvertere til islam, og 36 % ønsker, at kirker skal omdannes til moskéer. En række kirker er allerede blevet omdannet. Undersøgelsen afslører også, at 25 % af de franske muslimer sagde, at ordet »Frankrig« er et ord, de afviser.

Frankrig er et af de eneste lande i den vestlige verden, hvor muslimer har halshugget mænd. (Det andet er Storbritannien, hvor to muslimer forsøgte at halshugge den britiske soldat Lee Rigby i 2013.)

Skolelæreren Samuel Paty blev halshugget den 16. oktober 2020. Hervé Cornara, en iværksætter med en lille virksomhed, blev halshugget den 26. juni 2015 i Romans-sur-Isère, en lille by i det sydøstlige Frankrig.

Og fader Jacques Hamel fik halsen skåret over og blev halshugget den 26. juli 2016 i Saint-Étienne-du-Rouvray i Normandiet, mens han holdt messe i en næsten tom kirke.

Frankrig er også det land i Europa med det største antal »no-go-zoner«. Der er mindst 751 udpegede Zones Urbaines Sensibles (»følsomme byområder«), hvor muslimske bander og radikale imamer har magten.

Ikke-muslimer kan stadig bo der på betingelse af, at de accepterer status som dhimmi (tolereret andenklasses borger), bøjer hovedet og indrømmer, at de bor i et område, der styres af islam.

Medlemmer af muslimske bander har ingen respekt for politiet. Hvis der opstår en konfrontation mellem en politibetjent og et bandemedlem, følger der optøjer, og politiet modtager ordre om, at de ikke må anholde nogen, hvis situationen risikerer at eskalere.

Frankrig er et land, hvor over 70 % af fængselsindsatte er muslimer. Ifølge rapporter er kriminalitetsraten blandt den muslimske befolkning høj.

For tre årtier siden havde Seine-Saint-Denis, et fransk distrikt i forstæderne til Paris, et stort jødisk samfund. Næsten hele distriktets jødiske befolkning flyttede væk for at bosætte sig andre steder, efter at have været udsat for konstante trusler. De få jøder, der er tilbage, skjuler, at de er jøder.

Overalt i Frankrig skjuler jødiske mænd deres kippaher under en hat, jødiske kvinder gemmer deres Davidstjerne-halskæder inde under tøjet, og mange jødiske familier anbringer ikke længere mezuzah’er ved indgangen til deres hjem.

Jødiske familier i Frankrig har af forsigtighedsgrunde forladt det offentlige skolesystem og indskrevet deres børn på private skoler. I årevis har myndighederne, når en jødisk elev bliver mobbet på en offentlig skole, undladt at iværksætte disciplinære foranstaltninger mod mobberne; i stedet beder de måske forældrene til det jødiske barn om at flytte barnet til en anden skole.

Franske kristne, der synligt bærer et kors på gaden, bliver udsat for fornærmelser. Hvert år bliver snesevis af franske kirker skændet og ransaget.

Der finder mere end 120 knivangreb sted i Frankrig hver dag, og de kan ske når som helst og hvor som helst. De fleste af disse angreb begås af muslimske mænd, der bagefter fortæller politiet, at de gjorde det, fordi de hader vantro og hader Frankrig. Kun de knivangreb, der resulterer i dødsfald, kommer i aviserne; de øvrige forbigås i tavshed.

I de største franske byer er røverier og overfald blevet hverdagskost. Der begås også mere end 200 voldtægter hver dag i Frankrig, de fleste begået af muslimske mænd, der er kommet ulovligt ind i Frankrig. Kun 7 % af de ulovlige indvandrere, der har fået påbud om at forlade Frankrig, bliver faktisk udvist.

Da den tidligere politiker Jean Messiha, en egyptiskfødt koptisk kristen, der flyttede til Frankrig, advarede om den voksende trussel fra et islamiseret Frankrig, sagde han: »Jeg vil råde jer til at lære islamiske bønner på arabisk for at undgå at blive stukket ned.«

Taget herfra