“24NYT retter nyheden om AE”

André Rossmann her

Taget herfra

Kommunikationschefen i den røde tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Jesper Kirkbak, har åbenbart masser af ledig tid i sit job, da han har nærlæst 24NYTs nyheder, fundet et par ”graverende” unøjagtigheder og beskyldt os for groft brud på god citatskik.

Da vi for alt i verden ikke ønsker at have den slags beskyldninger siddende på os, bringer vi hermed det korrekte citat fra den artikel, som Berlingske har bragt, og som handler om AE:

En helt ny jubelprognose fra den socialdemokratiske og regeringsvenlige tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forudser en vækst for hele året på 4,2 procent.

Igen skal vi gøre os den umage at sætte en sådan vækst i perspektiv. Groft sagt så brager dansk økonomi fremad med samme styrke som Kina, med dobbelt så stor kraft som den amerikanske og med tre-fire gange så meget fart som de lande, vi normalt sammenligner os med i Europa og Norden.

Regeringens venner, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kan kun se én side af mønten i deres nye prognose. Alt er rosenrødt. Hurra, hurra; AE ligner en grandniece til komiske Ali.

Det ligner elementær pligtforsømmelse, at økonomerne i AE ikke forholder sig til, at væksten i Danmark er dobbelt så høj som forventet i lyset af, at arbejdsmarkedet er stramt, energipriserne tårnhøje og boligmarkedet temmelig varmt trods tegnene på en vis nedgang”.

Man må sige, at det ikke er høje tanker, Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, har om AE’s faglighed. Han kalder dens prognose ”jubeloptimistisk”, for det er helt hen i skoven at puste Danmarks væksttal op og påstå, at landets vækst vil overstige væksten i bl.a. USA, Kina og andre lande, Danmark sammenligner sig med.

Det kan derfor ikke undre, at Thomas Bernt Henriksen kalder AE ”en grandniece til komiske Ali” – den irakiske kommunikationsminister, der som bekendt kom med flere vildledende udtalelser om Irak-krigens gang i 2003.

Retfærdigvis må man sige, at AE på sit website ikke reklamerer med, at tænketanken leverer ”troværdige analyser”. Under overskriften ”Troværdig samfundsøkonomisk analyse” (jf. https://www.ae.dk/om) står der blot, at ”Det er afgørende, at AE’s analyser, beregninger og undersøgelser har høj faglig kvalitet”.

Der står med andre ord intet om, at AE leverer ”troværdige analyser”, kun at tænketanken mener, at det er afgørende, at dens analyser har høj faglig kvalitet. Det svarer til, at et bilfirma i sin markedsføring skriver, at det er afgørende for dem, at deres biler har 4 hjul, i stedet for at skrive, at alle deres biler leveres med 4 hjul.

På AEs website står det desuden, at tænketanken ”udarbejder og formidler viden om vigtige temaer fra et samfundsøkonomisk perspektiv, der kan kvalificere den offentlige debat og vejlede beslutningstagere”.

På Berlingske mener man ikke, at AEs ”jubeloptimistiske” analyser kvalificerer noget som helst. Man mener derimod, at det ”ligner elementær pligtforsømmelse”, at AE ”kun kan se én side af mønten, hvor alt er rosenrødt”.

Det er også et spørgsmål, om der er mange beslutningstagere i dette land (bortset fra politikerne i S, SF og Enhedslisten), der har lyst til at blive vejledt af AEs analyser.

Rent kommunikationsmæssigt er AEs website i øvrigt ”a disaster”, og det burde Jesper Kirkbak se på, nu hvor han har så god tid i sit job.

André Rossmann

Taget herfra

2 Kommentarer

  1. Rossmann er knivskarp! Læs hans Ledere på 24NYT!
    Nu åndede alt lige fred & idyl inde hos AE. Kirkbak havde endelig fået noget fra hånden på bestilling fra Barbara.
    Som medlem af den dysfunktionelle gruppe, “de A-sociale” optræder Kirkbak som alle de andre i denne gruppe. Dybt uanstændig & skamløs!
    Hvem mon betaler lønningerne i AE? Jeg gætter på MetteFUSK (hun bruger skatteydernes til at fremstå som det danskerne mangler).
    AE er vel med i Medie-Loven, så ved regimet hvad AE vil skrive.

    Direkte Demokrati NU! P.

  2. På AEs hjemmeside er der en søgefunktion. Hvis man skriver “Årsregnskab”, kommer der ingen rsøgeresultater frem.
    ‘nough said.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.