“LANG DAGS REJSE MOD NAT”

Sådan skriver Asgar Aamund om skabssocialdemokraterne Venstre

Taget herfra

Det liberale borgerlige Danmark nåede sit ideologiske og politiske højdepunkt i 1983, da Anders Fogh Rasmussen provokerede den danske velfærdsidyl med bogen, Fra Socialstat Til Minimalstat. Værket er et godt gennemtænkt og velskrevet manifest for et liberalt samfund, en praktisk manual for, hvordan ansvarlige politikere opbygger et Danmark i vækst, der sikrer borgernes frihedsrettigheder og begrænser statsmagtens indflydelse. Vilde protester rejste sig omgående fra Christiansborgs røde partier, fra DR, Politiken og hele kultureliten. Hylekorets talsmand blev bladtegneren Roald Als, der var overbevist om, at Fogh ville føre Danmark tilbage til stenalderen og tegnede herefter konsekvent den senere statsminister som halvbøgen hulemand med kølle og skægstubbe.

Partiet Venstre fastholdt med besvær en liberal identitet nogle år endnu, indtil Uffe Ellemann tabte valget til Poul Nyrup Rasmussen i 1998. Forinden havde partiet dog måttet indkassere nogle grimme skrammer i den liberale lak, da man i 1983 som part i Schlüters koalitionsregering vedtog udlændingeloven, der blev en bombe under al kontrolleret indvandring og integration af migranter. Tilmed deltog Venstre i samtlige forsvarsforlig helt frem til i dag, hvor forsvaret ligger som en ruinhob. Den seneste tilstandsrapport fra NATO er så pinlig også for de borgerlige partier, at regeringen har nægtet at offentliggøre den. Det store liberale syndefald, hvor Venstre reelt blev aflivet som det borgerlige Danmarks liberale førerhund indtraf, da Anders Fogh Rasmussen overtog statsministeriet i 2001. På det tidspunkt var Danmark i et uafvendeligt skred henimod et socialdemokratisk velfærdssamfund, idet et stort flertal af vælgerne enten blev forsørget af overførselsindkomst eller arbejdede for stat eller kommune. Fogh erkendte, at et liberalt styret samfund var en dødssejler og i samråd med Claus Hjort Frederiksen besluttede han, at det var bedre, at en Venstre-ledet regering førte socialdemokratisk politik, end at socialdemokratiet selv gjorde det. Uden at ryste på hånden stjal hulemanden hele socialdemokratiets velfærdsstrategi. Sven Auken og andre førende socialbasser blev dog ufortrødent ved med at råbe op om Foghs sociale massegrav i det nyliberale skræk- samfund, hvor fanden tager de sidste. I 2010 kunne Claus Hjort Frederiksen sætte gravstenen på Venstres liberale sidste hvilested med ordene: ”Aldrig har den offentlige sektor været større. Aldrig har der i Danmark været flere offentligt ansatte!”. Anders Fogh blev dog stadig i Politiken tegnet som hulemand, selv om han nu havde forvandlet sig til julemand.

Lars Løkke fortsatte som ny statsminister konsekvent Foghs røde velfærdspolitik og var tilmed også arkitekten bag verdens eneste iværksætterskat, der brandbeskatter risikovillig kapital til nystartede og sårbare firmaer. Så kan det vist ikke blive mindre liberalt. Og dog, det kunne det godt. I valgkampen 2019 erklærede Lars Løkke og Jakob Ellemann samstemmende, at Venstre var klar til at bruge hele det anslåede økonomiske råderum på 70 milliarder kroner på en udvidelse af velfærdssamfundet. Som Jakob Ellemann sagde til DR: ”Venstre er et liberalt parti, men vi er også et socialt parti!” Lars Løkke gik den sidste meter ved at foreslå et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre, det som nu ser ud til at blive en realitet her fire år senere. Det borgerlige Danmark eksisterer ikke mere, og det er ikke de dominerende venstresnoede mediers skyld, som mange ellers påstår. Den moderne vælger har fået andre værdier end de borgerlige. Vi vil have harmoni og fællesskab og ikke dele os efter anskuelser. Vi vil have tryghed og sikkerhed. Til helvede med fædrelandet og friheden. Også ytringsfriheden, som jo allerede er kastet på møddingen. Vi vil have et liv hen over midten, der hvor der er rart og varmt at være. Der hvor der er plads til os alle sammen.

Jakob Ellemann og det nye socialdemokratiske Venstre er efter sigende på vej med en bog, der forklarer partiets nye ideologiske grundlag. Det forlyder, at titlen skulle være: Med Venstre fra Socialstat til Formynderstat. Vi har noget at glæde os til.

Taget herfra