“Netanyahu inviterer til dannelsen av en national kriseregering”

Det skriver Hans Rustad her samt om pæstilensernes massakrer på civile, som først nu begynder at komme frem ( ikke i danske medier, selvfølgelig). Også en artikel fra den korte avis

Taget herfra

Invitationen blev fremsat under et møde med Yair Lapid og Benny Gantz, og begge accepterede invitationen. Dog bemærkede Lapid, at den nuværende regering ikke er kvalificeret til at føre en krig. Han henviste til de to partier på højrefløjen, Religiøs sionisme og Otzma Yehudit, og det kunne tolkes som en betingelse, at de skulle ekskluderes.

Hæren har oplyst, at terrorister kontrollerede 22 forskellige steder i det sydlige Israel.

Dødstallet er nu over 200 dræbte og 1.400 sårede, mange af dem alvorligt.

Der rapporteres om uudholdelige massakrer.

Dusinvis af lig fjernes fra åstedet, hvor israelere blev massakreret til en naturfest nær Kibbutz Re’im, rapporterer Kanal 12.

Reporteren siger, at synet af de døde israelere er uudholdeligt.

Ligene tages nu væk som begyndelsen på identifikationsprocessen af ofrene, siger hun.

Indtil nu har vi kun skrabet i overfladen. Der vil sandsynligvis komme mange individuelle historier med tiden, og de vil ændre israelernes syn på palæstinenserne og deres tolerance for, hvad de kan leve med.

Taget herfra

Her er en artikel fra den korte avis af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow

Taget herfra

“Vi er i krig” – Hamas har invaderet Israel med blodige nedslagtninger: Det kan sprede sig, og ny krig i Mellemøsten truer

Lørdag morgen indledte den palæstinensiske organisation Hamas et omfattende og blodig angreb på Israel.

De palæstinensiske styrker kom til fods og på motorcykel over landjorden. Skibe deltog i angrebet fra vandsiden. Og andre kom med paraglider gennem luften over grænsen.

Med bulldozere pløjede bevæbnede mænd fra den militante islamistiske organisation Hamas sig gennem den svært bevogtede grænse fra Gaza og ind i Israel.

5000 raketter blev affyret fra Gaza mod Israel, siger Hamas. 2.200 siger israelske kilder.

Flere landsbyer, militærbaser og grænseovergange blev besat.

Der er mange forlydende om grufulde angreb på civile israelere. Det bliver i flere medier beskrevet, hvordan bevæbnede mænd gik fra dør til dør og skød beboerne. Tilfældige mennesker på gaden blev skudt, og civile og israelske soldater blev ført bort over grænsen ind i Gaza.

Det er blandt andet kommet frem i telefonopkald fra israelere tæt på grænsen til Gaza: Vi bliver slagtet, kom og hjælp os. Det skriver det store israelske netmedie ynetnews.

Mindst 70 israelere meldes dræbt og op mod 800 såret.

Dusinvis af israelere er taget som gidsler.

Angrebet kom på 50-årsdagen for arabiske staters angreb på Israel, Yom Kippur-krigen i 1973. Timingen er ikke nogen tilfældighed. Yom Kippur-krigens angreb på Israel står for mange palæstinensere som et eksempel til efterfølgelse. Det aktuelle angreb mod Israel er det voldsomste siden Yom Kippur krigen.

“Vi er i krig”

Premierminister Nethanyahus svar er klart: “Vi er i krig.”

Han lover omfattende gengældelse. Det tegner til at blive en blodig gengældelse.

I Danmark har både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen reageret på angrebet mod Israel, som de kalder ‘terrorisme’.

Hvorfor var Israel ikke i stand til at stoppe angrebet?

Men hvordan kunne dette omfattende angreb komme så vidt uden at blive bremset af Israel? Det spørgsmål bliver stillet i Israel og andre steder i verden.

Israel har et af verdens stærkeste efterretningssystemer med både Mossad og Shin Bet. De har meddelere overalt og er kendte for deres effektivitet.

Hvorfor vidste de ikke noget, så de kunne have forhindret angrebet og drabene?

Der er indtil videre ikke noget svar på spørgsmålet, skriver BBC.

Det kan også være en faretruende varsel om, at de militante kræfter i Gaza ikke bliver nemme at slå ned.

Angrebene kan sprede sig

Fra Gaza kommer der nu opfordringer til palæstinensere og andre muslimer i Israel til at gribe til våben og deltage i angrebet på Israel.

Samtidig advarer BBC om, at angrebet fra Hamas hurtigt kan sprede sig til andre militante kræfter i Mellemøsten. Det er først og fremmest militante islamister og andre på Vestbredden. Men også den militante islamistiske organisation Hizbollah, der har fået stor magt i Jordan.

I 1973 var det flere arabiske lande der angreb Israel anført af Egypten og Syrien.

Har de militante islamister vokset sig stærke nok til et større angreb?

Det er ikke nogen nyhed, at rabiate palæstinensiske kræfter nærer et brændende ønske om at rette blodige slag mod Israel. Det har de drømt om gennem lang tid.

Men det opsigtsvækkende ved det aktuelle angreb er, at det tilsyneladende formåede at tage Israel på sengen. Det store spørgsmål bliver nu: Hvordan kunne et så stærkt efterretningsvæsen som det israelske lade sig overrumple i en sådan grad, at det lykkedes at gennemføre et mindre blodbad mod borgere i landet?

De kommende dage vil formentlig kunne sprede mere lys over, hvem der organiserede angrebet, og hvordan det blev gennemført.

Foreløbig kan man bemærke sig, at angrebet var ualmindelig eksplosivt og brutalt i sin vildskab.

Det var ikke bare en enkeltstående terroraktion. Det var et større slag med blodige gadekampe og massive raketbombardementer.

Den islamistiske terrororganisationen Hamas, der efter alt at dømme har spillet en central rolle i angrebet, praler med, at man har gennemført en “militæroperation” mod Israel.

Måske har de israelske myndigheder undervurderet, hvor meget Hamas og dets sympatisører er blevet parat til at skrue op for volden.

På videoer af de dramatiske gadekampe, der er kommet ud på det sociale medie “X”, kan man få en fornemmelse af gadekampenes voldsomhed.

Hamas og dets støtter ser nu ud til at være parate til at føre krig mod Israel og andre i en ny og mere brutal form.

Det, som Israel netop har oplevet, var ikke bare nogle nålestiksoperationer, som rabiate kræfter brugte til at gøre opmærksom på deres eksistens. Det var krigshandlinger med en ambition om at ramme Israel militært og terrorisere den israelske befolkning.

Det var – og er – voldsomt. Så voldsomt, at det åbenbart overrumplede de israelske myndigheder.

Forude venter dramatiske og voldsomme opgør. Israel vil få rigeligt brug for sine traditioner for at føre benhård og kløgtig krig mod kræfter, der vil nedbryde den demokratiske samfundsform.

Taget herfra

1 Kommentar

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.