“Ondskabens ideologi – ikke kærlighedens religion”

Det skriver Pernille Birkler her

Taget herfra

De europæiske politikere har lukket ondskaben ind i Europas hus. En ondskab iført kjortel og tørklæde. Resultatet af politikernes store fejltagelse og manglende dømmekraft bliver stedse mere synlig, og jo mere islam får lov til at vokse og brede sig, jo mere dominerende og aggressive bliver tilhængerne af denne lovreligion.

Og nu breder jødehadet sig igen i hele Europa, og jo flere muslimer, jo farligere bliver tilværelsen for vores fredelige jøder. Er politikerne mon klar over, hvilket had, de har vakt til live med deres omklamring af denne politiske ideologi? For importerer man Mellemøsten, så får man Mellemøsten.

Islams had til jøderne har aldrig været nogen hemmelighed, og Hitler fandt sine åndsfæller i islams tilhængere i dette had. Hitler er heldigvis død, men det er hans politik åbenbart ikke, og med Hamas’ angreb på Israel for nylig blev lunten til jødehadet igen tændt overalt i Europa og blusser nu voldsomt op sammen med det stigende antal muslimer, der fortsat strømmer ind i Europa.

At se muslimer i store flokke råbe og skrige deres jødehad ud i flere af de danske storbyer, mens de jubler over Hamas’ grusomheder, er skræmmende og giver mindelser om, hvad der skete i Europa for omkring 80 år siden. Jøderne i dag, vi andre i morgen? For man skal være ret tungnem – eller politiker – hvis man tror, islams blodtørst er slukket, når den sidste jøde er blevet dræbt.

LÆS OGSÅ: Højrefløjen mangler lederskab, disciplin og ånd

Mennesker, der kan juble over, at andre lider en voldsom og smertefuld død, demonstrerer en afstumpethed og foragt for andres liv, som vist godt må betegnes som en karakterbrist. Eller hvis det er noget, der er indlært gennem det, de kalder en religion, så er denne såkaldte religion modbydelig og indeholder intet positivt.

Det er ikke jøderne, der skal ud af Europa men derimod islam, denne hadefulde lovreligion, som aldrig skulle være lukket ind i vores Europa.

Men hvordan reagerer vores politikere, og hvordan reagerer de danske statsstøttede medier, mens de danske muslimer jubler i gaderne over de grusomheder, Hamas begår mod tilfangetagne israelere i Allahs navn? Begge parter dukker sig lidt og håber, at det hele forhåbentlig løser sig inden længe.

I Danmark tør politikerne ikke gribe ind og stoppe denne hadefulde politiske ideologi, de er bange for, at det kan få taburetten til at vakle under dem, og den politiske karriere er vigtigere end Danmarks fremtid. Vi må heller aldrig glemme, at Lars Løkke Rasmussen som Danmarks statsminister i 2018 tog til Marrakesh og solgte os til islam, og at ingen stoppede ham.

Og medierne? De mainstream-medier, som vi skatteborgere er tvunget til at betale til? Da det for langt de flestes vedkommende er vigtigere at dreje nyhederne efter egne politiske holdninger, skal vi ikke forvente kritik af islam fra den kant, skønt der er så rigeligt at berette om, hvis de ellers smed skyklapperne og så sig omkring ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Og selv i vores stats-tv er de eksperter i at bruge omskrivninger, udeladelser eller direkte løgne, for også her har mange svært ved at skjule egne både sympatier og antipatier.

LÆS OGSÅ: Klumme: Illusionsfabrikken på Christiansborg

Jøderne er vores brødre og søstre. Har alle glemt, hvem der er vores nærmeste, og det er ikke tilhængerne af denne brutale lovreligion, som vi er blevet påtvunget. Har alle glemt nazismen og Hitlers mord på millioner af uskyldige jøder? Er det en tid, nogen ønsker tilbage?

Ganske vist har langt de fleste nulevende danskere ikke oplevet De Fem Forbandede År, men de kender forhåbentlig deres danmarkshistorie og bør derfor ikke vende blikket væk fra det, der nu foregår lige for øjnene af os.

Taget herfra