“How One Line in the Oldest Math Text Hinted at Hidden Universes”

1 Kommentar

1. Matematik der kan bruges til noget.

   Med internettet er der kommet en platform, fra hvilken matematikere kan fortælle om de utroligt spændende ting deres hjørne af faget kan bruges til, i håbet om at almindelig viden om deres ”arbejde” kan holde gang i de rigelige bevillinger, til noget ganske værdiløst.

   For sagen er, hvem bruger matematik og i hvilket omfang? Ja matematikerne, men kun til at holde gang i sig selv, og så levere elendige undervisere til gymnasiernes matematikundervisning. Jeg kunne tale om det i timevis, men det må blive en anden gang. Ud over produktionen af sig selv, er det kun ingeniører, der bruger matematik, og blandt dem kun dem der arbejder med udvikling af tunge sager.

   Men for ikke at fortabe mig i teoretiske overvejelser så lad mig i stedet nævne de relativt få, og fortælle hvad de bruges til, for det er sgu spændende og fantastisk.

   I spidsen ligger Jean-Baptiste Joseph Fourier 1768 – 1830. Han udviklede sin matematik til bla. at studere, tro mig, varmeledning i forbindelse med klodens opvarmning, men det var nu ikke det der gjorde ham til den mest benyttede. Det var transformationen med hans navn, der bruges i stort set al elektronik nu om dage: Alt med billeder og lyd bruger den til komprimering og rensning, ja om det så er PC-musen så finder vi den der. Det havde han ikke regnet med – det er sikkert.

   Nummer 2 må være Johann Carl Friedrich Gauss 1777 – 1855. Ikke fordi han som Fourier stødte på et guldæg, men mere fordi han som det legebarn han var rodede i alt mellem himmel og jord. Som ingeniører er vi glade for hans arbejde med at systematisere ligningssystemer, men også hans arbejde med støj og andet stokastisk bruger vi i ikke ubetydeligt omfang. I en mobiltelefon løser vi overordnet set 20 ligninger med 20 ubekendte 50 gange i sekundet i forbindelse med talekomprimeringen, det er fantastisk, og det var Gauss, der lagde grundstenen. Jo – ham kan vi li.

   Så er der en række andre, som vi bruger mere i teoretiske overvejelse. Laplace – systemer, Shannon – kommunikation, Taylor – rækkeudviklinger, osv. Der er mange.

   Jeg ser ikke længere på pensumlister fra nogen steder, fordi udviklingen er for deprimerende. Der ser ikke ud til at blive brug for matematik i større omfang længere. Det må være Harari, AI og kvantecomputere der er fremtiden i Schwabs og Gates verden.

   Men herligt har det været.

   Besvar