PLudselig mener Berlingske at medierne IKKE bør fortue etniciteten på forbrydere. Det skriver André Rossmann om her
Taget herfra
I en kommentar harcelerer Berlingskes debatredaktør Pierre Collignon over udenlandske myndigheders og mediers praksis med at fortie muslimske kriminelles og voldsmænds etnicitet. Det er udtryk for berøringsangst, og det holder ikke at benægte, at de impliceredes etnicitet kan spille en rolle i de kriminelle handlinger, de begår, mener Collignon.
Det var f.eks. tilfældet for nylig, hvor de første dage slap intet officielt ud om de formodede gerningsmænds identitet efter et knivstikkeri og efterfølgende uroligheder i den lille franske landsby Crépol. Det blev kun oplyst, at den hovedmistænkte var fransk statsborger.
Sidste uge udbrød der voldsomme uroligheder i Dublin efter et knivstikkeri uden for en folkeskole. Hverken myndighederne eller medierne ville afsløre gerningsmændenes etniske baggrund, og ifølge en politichef skyldes urolighederne en ”vanvittig hooliganfraktion drevet af højreekstremistisk ideologi”. Senere viste det sig, at gerningsmanden var en indvandrer fra Algeriet.
”Så længe der er systematisk forhøjet kriminalitet forbundet med indvandring fra bestemte verdensdele, så er etnicitet i en generel forstand også relevant for den politiske debat. Vi har set samme reflekser igen og igen i Vesteuropa. Frygt for at udløse racisme eller styrke indvandrerkritiske partier får myndigheder til at vige tilbage fra at give oplysninger om etnisk baggrund, men det kan være en stakket frist. Sandheden er konkret, og sandheden er nogle gange ubehagelig. Opgaven for ansvarlige medier og debattører er hele tiden at forsøge at tilvejebringe valide og relevante informationer i samfundsdebatten. Både medier, myndigheder og politikere mister troværdighed, hvis de bliver set som nogen, der forsøger at dække over fakta”, skriver Collignon.
At Berlingske og andre danske medier den dag i dag fortier muslimske kriminelles etnicitet, er Collignon tavs om. Den slags informationer er hans avis nemlig ekspert i at undertrykke. Det har vi skrevet om igennem mange år, f.eks. her, her, her og her.
Det er ikke kun, at sandheden er ubehagelig. Det er også det, at det er barnligt, latterligt og useriøst for en avis at hemmeligholde kriminelles etnicitet. Dels er det en kraftig undervurdering af læsernes intelligens, og dels kommer sandheden jo frem før eller senere.
”Opgaven for ansvarlige medier og debattører er hele tiden at forsøge at tilvejebringe valide og relevante informationer i samfundsdebatten. Både medier, myndigheder og politikere mister troværdighed, hvis de bliver set som nogen, der forsøger at dække over fakta”, skriver Collignon.
Så sandt, så sandt. Den troværdighed har Berlingske mistet for længst. Collignon burde feje for egen dør og tilstå, at også Berlingske har gjort og fortsat gør sig skyldig i at dække over fakta og dermed formidle fake news – ofte med propagandatjenesten Ritzau som kilde.
André Rossmann
Taget herfra
Her er et par eksempler på at man IKKE kan stole på Berlingske
WordPress beskar denne her
Det er islam der er problemet. Behøver jeg at gentage det?
Ikke for os, men “kun” for 80% af danskerne 🙂
mvh TrumfEs
Jamen, da MSM nærmest er helt ivrigt lettede og lykkelige over omsider, at kunne oplyse navne som Kenned, Benny og Brian på den kriminelle. Er vi forlængst blevet klar over udeladelsens kunst =
Mohammad, Ali og Ahmed.
Noget andet er, at den massive mængde navne fra Bumfuckingstan, hvis oplyst, kunne få flaskehalsen til igen igen at pege på MSMs benefactorer; De 179 brunkitlede forvaltere der har forvaltet deres embede og landet SÅ miserabelt.
Hørte allerede for 20 år siden fra en fængselsbetjent, om den helt bevidst og bevidstløst undertrykte viden om rigets sande tilstand skyldes frygten for, at Dansk Folkeparti med størst sandsynlighed ville få over 50% af stemmerne ved næste Folketingsvalg!
Og med en rabiat bladnegerstand langt til venstre for Mao, kunne MSM ligeå lidt som de mange brunkitlede tillade DF at få et så godt tag’ i befolkningen
En renlivet absurditet er antallet af vore stressramte forvaltere – senest eksemplificeret ved vor nyudnævnte løvinde, der efter timer – knapt nok dage – måtte bukke under med en sygemelding.
For aldrig nogensinde før har de haft mindre at sku’ ha’ sagt end netop nu.
Det er lige før regeringen under besættelsen – ikke den nuværende men dén forrige!! – havde mere at skulle have sagt end den nuværende.
Måske en psykiater vil kunne redegøre hvorfor?
Ellers gi’r jeg det et skud:
Stress, er det ikke noget, der typisk udløses af ALT dét, man IKKE klarer?