Lars Hedegaard her med en god artikel om tillid blandt danskere
Taget herfra
Til min glæde lever der nu igen et pindsvin under en stor sommerfuglebusk og en høj bambus for enden af min have. Her har den taget bolig under en bunke blade, hvor den efter alt at dømme hygger sig. Jeg spurgte mine børn, der er på besøg, om vi skulle stille en skål med mælk til den, men fik at vide, at pindsvin ikke tåler mælk. Min svigersøn ville tilmed vide, at de kan dø af det. Så det var en dårlig ide. Jeg kan blot håbe, at det lille kræ klarer sig uden menneskelig indgriben, og mon ikke den gør. Pindsvin er næsten umulige at overmande. Grævlinge og store hornugler kan tage dem, men heldigvis er der hverken grævlinge eller hornugler, hvor jeg bor. Pindsvinets farligste fjende er mennesket, men jeg gør den ikke noget.
Det gør de omkringboende ganske givet heller ikke. De er nemlig venlige.
En af mine døtre, der er på besøg, mistede i dag sin pung, da hun var i Lidl, og var ked af det i nogle timer, indtil en venlig mand ringede og sagde, at han havde fundet pungen. Han havde været hos politiet, men der var lukket. Derefter havde han brugt nogen tid på at finde min datters telefonnummer.
Der var en del penge i pungen, og min datter spurgte, om han ville have en findeløn.
Det gør vi ikke her på egnen, meddelte han.
Det er sådanne begivenheder, der får os til at kalde Danmark et højtillids-samfund. Desværre overlever dette samfund kun sporadisk, hvor den gamle danske kultur er udbredt. Der, hvor
man normalt ikke mistror sine medmennesker og regner med, at de vil give pungen tilbage, hvis man har tabt den.
Politikerne og medierne hadede det gamle Danmark – hvad de fortsat gør – og importerede derfor hundredtusinder af fremmede. Ikke fordi de nytilkomne elskede Danmark, eller ville have med danskerne at gøre, men fordi Danmark var et godt sted at leve en arbejdsfri tilværelse. Og alletiders udgangspunkt for at implementere den islamiske lov. Hvortil kom, at den herskende klasse – dem, der aldrig er på valg – med rette har opfattet de kulturfremmede som et pålideligt stemmekvæg. De stemmer på partier, der vil give mest i socialhjælp og lefler mest for deres imamer.
Måske vil der en dag opstå en folkebevægelse af danskere, der som pindsvin siger, at mig skal de ikke få ned med nakken, for jeg har pigge.
I mellemtiden vil jeg glæde mig over min nabo.
Taget herfra
Kudos til den ærlige mand, der fandt pungen !
Jeg husker, at jeg var blevet bedt om at rydde et hjørne af vores store have, hvor der lå en masse afklip ect. Et mindre bjerg. Jeg fik løftet lidt og så en rede med små pindsvineunger. Det kan nok være vi fik travlt med at gøre hjørnet pindsvinevenligt!
Man skal sætte vand og kattemad, den tørre af slagsen ud til dem, og du skal ikke spare på det, for de er sultne, skal jo være fede til vinterhiet. Ren fornøjelse..