Det skriver André Rossmann her
Taget herfra
Selv om USA er Danmarks vigtigste allierede og ultimative garant for landets sikkerhed, svigter Danmark amerikanerne gang på gang. Lige siden den anden verdenskrig har det illoyale og stærkt antiamerikanske Danmark ført en dybt usolidarisk politik, der har undermineret USA’s sikkerhedspolitiske interesser worldwide. Og det fortsætter Danmark med den dag i dag.
USA har i flere år presset på for at få Danmark til i 2024 at bruge de 2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) på militæret og leve op til de styrkemål, som blev aftalt på et topmøde i Wales i 2014, men uden resultat.
Både i NATO og i USA noterer man, at Danmark i skåltaler taler meget om solidaritet, men vil ikke være med til at løfte byrden. Man finder det også bekymrende, at kun 50 pct. af danskerne mener, at Danmarks bidrag til NATO skal op på de lovede 2 pct. af BNP, og at 46 pct. af danskerne er enige eller overvejende enige i, at det USA, som er den eneste garant for dansk sikkerhed, er en trussel for Danmark. Dette fremgik af en Kantor Gallup-måling foretaget i maj 2020.
Det kan derfor ikke undre, at man i USA opfatter danskerne som illoyale snyltere, der har kørt og fortsat kører på frihjul på NATO’s bekostning og lader USA betale regningen. Denne opfattelse er vel at mærke fremherskende i hele det sikkerhedspolitiske establishment i USA, både det demokratiske og republikanske.
Det seneste kneb, Danmark har brugt i forhold til NATO, er en kreativ måde at opgøre forsvarsudgifterne på. Danmark, der har forpligtet sig til at bruge mindst 2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvar, tæller nemlig donationer til Ukraine med i det samlede regnestykke. Dette kreative kneb blev bl.a. kritiseret af Estland, Finland og Litauen.
”Når du køber noget til dit eget forsvar, betyder det jo, at du styrker dit forsvar. Og det tæller selvfølgelig med i to procentmålet. Men hvis du sender artilleri eller andet til Ukraine og ikke køber noget nyt til dit eget forsvar i erstatning, så kan du jo ikke tælle det med, for så styrker du jo ikke dit forsvar”, sagde den estiske forsvarsminister, Hanno Pevkur. Og Stoltenbergs øverste militære rådgiver, Rob Bauer slog fast, at den danske regnemetode ikke harmonerer med NATO’s. ”Det er ikke sådan, vi beregner de 2 pct.”, sagde han.
Højst sandsynligt er man i USA blevet godt og grundigt træt af alle de krumspring og kneb, som Danmark bruger i forhold til NATO for at sikre sig fortsatte sikkerhedspolitiske garantier og samtidig slippe for at trække sin del af læsset og sende regningen til USA. Og højst sandsynligt har man erkendt, at Danmark er og vil blive ved med at være NATO’s svage og upålidelige led.
For ifølge medieberetninger skal en ny dansk forsvarsaftale med USA være klar til underskrift. Aftalen betyder, at eftersom Danmarks militær ikke kan bruges til noget, vil USA kun bruge Danmark som bagland og opmarchområder for amerikanske tropper. Det vil med andre ord sige, at Danmark i evt. konfliktsituationer bliver brugt som mellemlager og transitstation for NATO’s forsyninger, våben og personel. Danmarks kommende forsvarsaftale med USA kan dermed ikke fortolkes anderledes end at USA ikke længere opfatter Danmark som en kerneallieret i NATO.
André Rossmann
Taget herfra

Der kun en vej for Danmark. Ud af EU ud af Nato.
Nordisk Union, nordisk militær forsvars alliance med tyk streg under forsvar og neutralitet.
Stop alt andet nu.
Og så var de rødradigale tosser ildrøde af forargelse, da DJT proklamerede US FIRST, og at Europa – herunder DK – ikke blot kan tage for givet, at “kavalleriet” vil komme ridende os til undsætning, næste gang lokummet brænder!
Plejer de samme tosser måske at få udbetalt erstatning, hvis ikke de har betalt deres forsikringspolicer? Nej vel!
Har man ikke løst billet – kommer man ikke ind til koncerten. Så enkelt er det
HvorFOR skulle US da også gang på gang sende deres unge mænd i døden for at forsvare lande, der ikke en gang gider forsvare sig selv?
Rusland er kun NATOS fjende, fordi rigmænd i USA ikke kan kontrollere landets naturresurser. Den eneste brug for NATO vi har, er for at sikre at Tyrkiet ikke går amok.
Meget tyder dog på at vi er på vej til en åben konflikt mellem USA/EU og MENAPT/Rusland/Kina, der kan udvikle sig til at blive væbnet. Det er helt sikkert det Netanyahu arbejder på, da han har udtalt sig i den retning. Høgene i USA arbejder også på at få en krig mod Iran til at ske og taler åbent om “pre-emtive strike”, samt aktivering af værnepligten og inkludere kvinder i det også.
Der er i øvrigt en masse sjove videoer på TikTok (jeg har set dem på YouTube), hvor kvinder nærmest panisk forklarer hvorfor de ikke er egnede som værnepligtige. Feministerne er nærmest paniske over at værnepligten kan komme til at omfatte dem.
Jam! Bliver Mette Mink Fubriksen så ikke generalsekretær?
Sort hvid og lineær tankegang løser ingen problemer. Meget sludder i både artikel og kommentarer. Når man fastholder sit nej til dårskaben falder den sammen under sin egen vægt.