Hvorfor er kristne kirker i vesten HELT ligeglade med at muslimer ødelægger den ene kirke efter den anden ?

“Hizbollah ødelægger kirke i Libanon – kristne ledere ignorerer angreb på deres egne samfund”

I stedet for at hjælpe kristne i den muslimske verden bruger “præster” tid på at klynke for muslimer …

Her er en artikel af Bassam Tawil taget fra Gatestoneinstitute og bragt i den korte avis

Taget herfra

af Bassam Tawil
21. Januar 2024

Oprindelig engelsk tekst: Why Christian Leaders Ignore Attacks on Their Community
Oversat af Kirsten Valeur

Den 26. december angreb Irans stedfortrædende libanesiske terrorgruppe, Hizbollah, St. Marys Græskkatolske Kirke i Iqrit i det nordlige Israel. Fra Libanon blev et fjernstyret panserværnsmissil affyret og ramte kirken direkte, idet det sårede en 85-årig civil borger alvorligt. Ni israelske soldater, der ilede til for at redde kirkegængeren, blev dernæst såret ved endnu et missilangreb. Hizbollah pralede med angrebet og offentliggjorde en video af sine missiler, der ramte kirken.

Angrebet udløste ingen reaktion fra nogen større kristen organisation i Vesten. Paven var derimod hurtig til at kritisere drabet på to kristne kvinder i Gazastriben og insinuerede usandfærdigt, at Israel bar ansvaret herfor.

Nahida Khalil Anton og hendes datter, Samar Kamal Anton, blev angiveligt dræbt under en skudepisode på det katolske sogn Den Hellige Families grund i Gazastriben. Paven hævdede, at de to kvinder “blev dræbt og andre blev såret af bevæbnede mænd, da de gik på toilettet”. Selv om paven ikke karakteriserede de angivne bevæbnede mænd, kritiserede han i artiklen med al tydelighed Israel ved at gentage falske påstande fra Hamas og andre terrorgrupper:

“Under angelusbønnen sagde paven, at han konstant får foruroligende nyt fra Gaza, hvor ubevæbnede civile er mål for bombninger og skyderier.”

I skrivende stund har ingen kristne ledere haft noget at sige om Hizbollahs missilangreb på en kirke.

Når muslimer begår sådanne forbrydelser mod kristne i Gazastriben, Egypten, Libanon, Irak og andre lande, er der ingen, inklusiv de vestlige medier, der tager notits af det. Hvorfor ikke? Det handler ikke om Israel. Det er ikke jøders skyld.

Det er lige så sandsynligt, at de kristne kvinder blev dræbt af terrorister fra Hamas eller Islamisk Jihad. I de seneste år er der kommet stadig mere dokumentation for, at Hamas ikke kun bruger moskeer til at indlede angreb mod Israel; ærkebiskop Alexis, der er en fremtrædende kristen leder i Gazastriben, har afsløret, at terrorister fra Hamas under en af de seneste kamphandlinger brugte kirkens grund til at affyre raketter mod Israel.

Dette er i øvrigt de samme terrorister, der affyrede et missil, der ramte et hospital i Gazastriben, og straks fremførte falske anklager mod Israel. En europæisk militær kilde udelukkede, efter at have undersøgt billeder af ødelæggelserne ved nedfaldsstedet ved Al-Ahli Hospital, hypotesen om, at angrebet var et luft-til-jordangreb begået af et israelsk jagerfly. Kilden, såvel som den amerikanske regering, vurderede, at eksplosionen var forårsaget af en raket i Gaza, der faldt til jorden på dets vej mod Israel. Kilden satte desuden spørgsmålstegn ved det dødstal, som det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium var hurtige til at offentliggøre, idet kilden sagde, at det var usandsynligt, at 471 personer døde under eksplosionen; den amerikanske efterretningstjeneste vurderede, at tallet var langt lavere.

Jerusalems Latinske Patriarkat havde tidligere, uden skyggen af bevis, beskyldt Israel for at dræbe den kristne mor og datter. “De blev koldblodigt skudt”, hævdede patriarken i en erklæring.

Det israelske militær afviste dog påstanden om, at dets tropper havde angrebet den græskortodokse kirke i Gazastriben. Hæren understregede, at de israelske forsvarsstyrker IDF “ikke angriber civile, uanset deres religion” og udtalte, at den var blevet kontaktet af repræsentanter fra kirken vedrørende en hændelse i Den Hellige Families sogn, men “der blev ikke fremført noget om et anslag mod kirken eller om sårede eller dræbte borgere. En gennemgang af IDF’s operationelle fund understøtter dette.”

Hæren fortalte senere, at dens indledende gennemgang viste, at “terrorister fra Hamas affyrede en raketdrevet granat mod IDF’s tropper fra en position nær kirken”. Tropperne identificerede tre personer i nærheden, som opererede som “spejdere” for Hamas og “guidede deres angreb”, og de skød mod spejderne og ramte dem.

“Mens denne episode fandt sted i det område, hvor de to kvinder angiveligt blev dræbt”, sagde IDF, “svarer de modtagne meldinger [om de to dræbte kvinder] ikke til konklusionen på vores indledende gennemgang, der viste, at IDF’s tropper angreb fjendens spejdere”.

IDF ville fortsætte sin “undersøgelse af hændelsen” og tilføjede:

“IDF tager påstande om angreb på sensitive lokaliteter meget alvorligt, især kirker, der er den kristne trosretnings hellige steder. IDF retter sine operationer mod terrororganisationen Hamas og ikke mod civile, uanset deres religiøse overbevisning. IDF tager mange forholdsregler for at minimere skaden mod civile i Gazastriben. Disse bestræbelser står i modsætning til Hamas, der gør alt i sin magt for at bringe civile i fare og udnytte dem, såvel som religiøse steder, som menneskeskjold for deres terroraktiviteter.”

Ved at kritisere Israel tilslutter paven og Det Latinske Patriarkat i Jerusalem sig i realiteten de falske påstande, som Irans palæstinensiske stedfortræder, Hamas, fremfører. Paven og patriarkatet var hurtige til at fælde dom over Israel, hvilket hovedsageligt skete på baggrund af en usand påstand fra Hamas, hvis terrorister invaderede Israel den 7. oktober og myrdede mere end 1.200 israelere og sårede tusinder af andre. Paven og patriarkatet gjorde sig ikke en gang den ulejlighed at vente på den israelske hærs undersøgelse af hændelsen ved kirken i Gaza. De valgte i stedet, lige som mange af Vestens etablerede medier, at gentage Hamas’ og andre terroristers falske påstande.

De valgte desuden, i lighed med mange etablerede medier i Vesten, at ignorere Hizbollahs angreb på kirken i det nordlige Israel. De ser formentlig ingen grund til at reagere på et angreb, som Israel ikke kan kritiseres for.

Man må undres over, hvor paven og andre kristne organisationer var, da kristne, der lever under terrorgruppen Hamas – en aflægger af Det Muslimske Broderskab – blev angrebet målrettet og forfulgt?

I den urolige periode 2006-2008 i Gazastriben myrdede islamistiske terrorister den kristne, palæstinensiske aktivist Rami Ayyad, der bestyrede områdets eneste kristne boghandler. Boghandelen havde tidligere været udsat for adskillige angreb, herunder bombninger og ildspåsættelse. Det var almindelig kendt, at Ayyad havde modtaget dødstrusler i årenes løb.

Da Ayyad den 6. oktober 2007 aflåste boghandelen, blev han af en gruppe maskerede mænd tvunget ind i en bil og kørt bort. Næste dag blev hans krop fundet på en mark nær boligkvarteret Zeitoun i Gaza by. Han var blevet gennembanket, og en besked fundet nær hans krop beskyldte ham for at være en “missionær” og advarede andre mod at engagere sig i lignende aktiviteter.

“Siden valget af Hamas-regeringen i 2006 og det kup, hvorved Hamas overtog Gazastriben i juni 2007, er de religiøse spændende kun steget”, skrev den nu afdøde internationale menneskerettighedsadvokat Justus Reid Weiner, der forskede indgående i brud på menneskerettighederne rettet mod kristne på Vestbredden og i Gazastriben.

“Hamas har vedtaget politikker, der gør de [palæstinensiskkontrollerede områder] til et islamisk teokrati, og den kristne religion og dens følgere bliver konsekvent diskrimineret. Muslimske grupperinger som Hamas og Islamisk Jihad har opbygget en hadkultur oven på det islamiske samfunds gamle fundament. I 2008 bombede muslimske militante Gaza bys YMCA (en kristen organisation for unge mænd), og der sprang en bombe på en kristen skole.”

Weiner mener, at forbrydelser rettet mod kristne arabere er en konsekvens af en tænkemåde, der stammer fra islams begyndelse:

“Inden for islam har kristne og jøder traditionelt set haft en lavsocial status som dhimmier. Dhimmaen er en juridisk kontrakt om underkastelse, der blev påført de oprindelige, ikkemuslimske befolkninger i områder, der blev erobret i forbindelse med islams udbredelse. Selv om jøder og kristne ikke blev tvunget til at konvertere til islam, blev de ikke behandlet som muslimers ligeværdige. Jøder og kristne blev som dhimmier pålagt både juridiske og kulturelle begrænsninger under islamisk lov. Muslimer kunne for eksempel ride på heste, mens kristne og jøder var begrænset til æsler. Muslimer måtte bære fine klæder, mens kristne og jøder kun måtte bære tøj af grov kvalitet.”

Weiner fortsatte:

“I det palæstinensiske samfund har kristne arabere ingen stemme og ingen beskyttelse. Der er ikke noget at sige til, at de er rejst. På grund af udvandring – noget af den skete for to eller tre generationer siden – lever 70% af de kristne arabere, der oprindeligt boede på Vestbredden og i Gazastriben, nu i udlandet.”

Det er derfor ironisk, at det seneste forsøg på at betegne Israel som et land, der angriber kristne, faldt sammen med massakren i Nigeria på kristne, der fejrede julen. Der blev myrdet mere end 160 kristne under islamistiske, militante gruppers koordinerede angreb, der fandt sted den 23.-25. december. Nigeria har i de senere år været arnestedet for kristenforfølgelser og var i 2022 det land i verden, hvor flest kristne blev dræbt på grund af deres tro. Når sådanne uhyrligheder bliver begået, hører vi sjældent fra dem, der hævder at kere sig om kristnes velbefindende og sikkerhed rundt om i verden.

Ifølge organisationen Open Doors, der støtter forfulgte kristne, er de vigtigste 10 lande med kristenforfølgelser Nordkorea, Somalia, Yemen, Eritrea, Libyen, Nigeria, Pakistan, Iran, Afghanistan og Sudan. Blandt andre lande på listen kan nævnes Indien, Kina, Saudi-Arabien, Cuba, Egypten, Mexico, Tyrkiet og Nicaragua.

I Israel voksede det kristne samfund med 1,4% i 2020 til 182.000 personer, og 84% af de kristne sagde, at de var tilfredse med livet i Israel: 24% sagde, at de var “meget tilfredse” og 60% var “tilfredse”. Israel er et af de få lande i Mellemøsten, hvor kristne føler sig sikre, og hvor deres antal siger. I modsætning hertil boede omkring 1.100 kristne i Gazastriben i 2022 – hvilket er et fald fra mere end 1.300 i 2014.

Kristne ledere, der vender ryggen til de kristnes skæbne i Gazastriben eller andre steder, mens de er besatte af Israel, gør enorm skade på deres menigheder: Uden for offentlighedens bevågenhed angribes kristne mere voldsomt end nogen sinde før. Hvad værre er, så giver dem, der ignorerer angrebene på kristne, grønt lys til Hamas, Hizbollah og andre islamister, så de kan ødelægge kristne, hellige steder og myrde kristne.

Bassam Tawil er en muslimsk araber bosat i Mellemøsten.

Taget herfra