Elbiler har flere problemer end benzinbiler, siger ejerne”

Det kan vist kun overraske politikerne og klimahystaderne – Bjørn S. Nielsen beretter om det her

Taget herfra

Kilde: JL

Elbil-ejerne melder om flere fejl i deres biler, end ejerne af benzinbilerne tumler med, viser en ny undersøgelse.

Bilen er ikke et stykke problemfrit mekanik. Men nu melder ejere af elbiler alligevel om flere problemer, end ejerne af benzinbiler gør.

Det fortæller en ny undersøgelse fra det amerikanske forbrugerorgan American Consumer Reports.

I undersøgelsen er en række bilister blevet bedt om at svare på, hvor mange problemer de har haft med deres biler de seneste to år, altså mellem 2021 og 2023.

Bilerne i undersøgelsen er alt fra et par måneder til 23 år gamle. Til gengæld har 330.000 bilister beskrevet deres biler i undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Sikkerhedssele i lille bil er farlig – brug ikke bagsædet!

Undersøgelsen er endvidere delt op i 20 underkategorier af problemer, som biler typisk kan have og altså også har. Spændet går lige fra hylende bremser over ødelagte interiørdele til motorfejl. Med andre ord – undersøgelsen er bred!

At elbiler har flere problemer end biler med forbrændingsmotor, er dog kun noget af det, den amerikanske undersøgelse har fundet frem til.

Eksempelvis peger bilisterne på, at hybrider, selvom de teknisk set er mere avancerede, har færre problemer end rene diesel- og benzinbiler.

– Efterhånden som flere elbiler introduceres på markedet, og bilproducenterne bygger hver model i et større antal, ser vi, at nogle af dem har problemer med drivlinjen, opladningen og batterierne, skriver Consumer Reports.

Problemer der bl.a. plager biler som Hyundai Ioniq 5, Kia Niro EV og EV6, Toyota bZ4X og Volkswagen ID.4. Problemer som Tesla ikke har.

Til gengæld halter det med byggekvaliteten hos Danmarks mest populære bilmærke, konkluderer den samme undersøgelse. Alligevel overrasker resultatet ikke det store.

– De fleste af nutidens elbiler fremstilles enten af ​​etablerede bilproducenter, som er nye inden for elbilteknologi, eller af virksomheder som Rivian, der er helt grønne ud i det at bygge elbiler.

– Det er ikke overraskende, at området har vokseværk, og at det derfor tager lidt tid at finde fejlene, siger Jake Fisher, direktør for biltest hos Consumer Reports.

De amerikanske bilister melder generelt – altså på tværs af drivlinjer og brændstof – at Lexus er mest pålidelig. Herefter følger moderkoncernen Toyota, mens Mini klarer sig ind på en tredjeplads. Chrysler ligger derimod helt i bunden af listen over bilmærkernes pålidelighed.

Taget herfra

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.