Så længe de zombier har magten, er svaret nej 🙁
Finn Rudaizky her:
Taget herfra
Af Finn Rudaizky (løsgænger)
Medlem af Borgerrepræsentationen til 31/12-25
Under falsk dække af, at Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet vil “opdatere kommunens indkøbsaftaler”, foreslår de tre partier, at man “følger kommunens investeringspolitik om ikke at investere i eller have investeringer i selskaber med tilknytning til ulovlige israelske bosættelser”. Desuden foreslås, at “kommunens indkøbsaftaler løbende opdateres”, så de ikke omfatter indkøb med tilknytning til “ulovlige israelske bosættelser”.
Mærkeligt forslag, fordi de tre partier ved nemlig godt, at Københavns Kommune selvfølgelig følger en fuldt lovlig indkøbs- og investeringspolitik. Kommunen følger de nuværende processer løbende med opdateringer. Så forslaget i Borgerrepræsentationen er komplet overflødigt. Det må derfor antages, at forslaget er fremsat mod bedre vidende. Derfor vil flertallet i Borgerrepræsentationen afvise det populistiske og anti-israelske forslag. Men de tre partier opnår en ting.
At fortsætte alle mulige mistænkeliggørelser af staten Israel, under påberåbelse af menneskerettigheder. Noget som Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet kun taler om i forbindelse med den jødiske stat. Kina, Rusland og Iran står åbenbart ikke på de tre partiers ønskeliste om tidssvarende menneskerettigheder.
Hadet til Israel og hvad der dermed følger af “sidegevinster” bliver her før jul, lige pudset af, endnu engang. Det krydres med politikeres “bekymring”, formentlig især på vegne af de vælgere, som har stemt på De frie Grønnes spidskandidat Sikander Sidique, som ønskede zionister (læs: jøder) ud af København.
For øvrigt, hverken Enhedslisten, Det Radikale Venstre eller Alternativet tog afstand fra det under valgkampen.
Nogle har stillet mig spørgsmålet om, hvad de samme partier har gjort, for at komme med forslag om, hvordan vi kan arbejde for en by uden hadefuld racisme og jødehad. Jeg må tilstå, at jeg har ikke et eneste eksempel.
Så længe et stort antal politikere i Borgerrepræsentationen totalt ignorerer behovet for, en helt ny retning med fordragelighed, hensyn og omtanke, så er der stor risiko for en forværring af den nuværende situation.
Kunne man mon tænke sig den mulighed, at netop julen, kunne blive vendepunktet for en ny strategi og politik ? En politik, som vil medføre, at gensidig respekt og stop med hadefuld retorik, blev en tilbagevenden til det København, som vi engang virkelig holdt af.
Glædelig jul.
Taget herfra
Et politisk program med antisemitisme giver ekstra stemmer af muslimske indvandrere. Muslimske stemmer antisemitisk, fordi de følger Koranen, der befaler dem at hade jøder. (Det så man sidst resultatet af på Bondi Beach)
Kommunisterne er antisemitter. Se blot karikaturerne af den krumnæsede, cigarrygende tykke jøde med høj hat, som Herluf Bidstrup herhjemme i den kommunistiske avis, Land og Folk, tegnede jøden. Marxismen – som er grundlaget for socialismen som religion – har altid været antisemitisk. Selv jøden Karl Marx var erklæret antisemit. Flere udsagn af Karl Marx er antisemitiske. Ofte citeret er Karl Marx skrift fra 1844 om det jødiske spørgsmål: “Hvad er jødens verdslige religion? Kræmmerens. Hvad er hans verdslige Gud? Penge.”
Måske bedre oversat af den danske, Sven Hakon Rossel, der er professor ved Universität Wien i kronik i JyllandsPosten 3. dec. 2008:
“allerede i den lille og langt mindre kendte opsats ”Zur Judenfrage” (1843; Om det jødiske spørgsmål) toner Marx rent flag som antisemit, hvilket følgende citat viser: »Hvad er genstanden for jødens tilbedelse i denne verden? Ågeren. Hvad er hans verdslige gud? Penge.« Videre hævder Marx: »Penge er Israels eneste nidkære gud, ved siden af hvilken ingen anden gud må eksistere.«Hadefulde bemærkninger som disse, der givetvis har gødet jorden for nazisternes antisemitisme, er nok forklaringen på, at marxister i alle lande har valgt at ignorere dette skrift, der står i diametral modsætning til deres billede af humanisten Marx som de undertryktes frelser.
Ikke desto mindre er det fristende at henvise til skriftet fra 1843 som en delvis forklaring på dén antisemitisme, der med mellemrum har stukket sit hæslige ansigt frem i den kommunistiske æra, f.eks. i Sovjetunionen og Polen.
Denne socialistiske antisemitisme har også kunnet spores blandt vore hjemlige venstreorienterede, hvoraf flere enten skrev under på eller i hvert fald ikke protesterede imod Rote Armee Fraktion-terroristen Ulrike Meinhofs uhyrlige udtalelse i 1970’erne: »Auschwitz betød, at seks mio. jøder blev slået ihjel og kastet på Europas losseplads, som det man mente, de var: pengejøder.«