Britta Mogensen her om de hjernedøde radigale / socialister, som ikke kan eller snarere – ikke VIL – forstå at jo længere straffe for dødsvold , jo længre tid før de voldsfanatikere kan slå ihjel igen
Taget herfra
Den 30. juli skrev Eva Selsing en kronik i BT med titlen ”Vores retssystem er farligt for danskerne”.
Kronikken blev skrevet på baggrund af, at ”anklagemyndigheden går efter bare otte til ti måneders fængsel. For at slå en uskyldig mand ihjel.”
På trods af et langt synderegister med vold, voldtægt og drabsforsøg og denne gang dødsvold, er den afrikanske seriekriminelle sigtet efter ”simpel-vold-paragraffen” (244, stk. 1) med et forslag til så mild en dom, at den hører til i afdelingen for småkriminalitet.
Synderegistret
I marts 2014 blev han idømt to år og ni måneders fængsel for blandt andet voldtægt, vold, grov vold, trusler og ulovlig tvang.
På trods af den meget milde straf for disse forbrydelser, blev han allerede prøveløsladt 19. oktober 2015 med prøvetid frem til 19. oktober 2017.
Mindre end to måneder efter prøveløsladelsen (december 2015) begik han et drabsforsøg på Diskoteket Jupiter i København. Her blev et mandligt offer knivstukket i brystet og ville have været død af blodtab og hjertestop, hvis han ikke havde fået lægehjælp med det samme. Forbryderen blev idømt syv års fængsel for det forhold.
I 2017 udsatte han sin ekskæreste for drabsforsøg. Hun blev lam i begge ben efter knivoverfaldet. Altså tilsyneladende livsvarigt mén. Også her angives det, at han blev idømt 7 års fængsel.
Noget her stemmer ikke: 7 års fængsel for drabsforsøg i 2015 og 7 års fængsel for drabsforsøg i 2017. Er de to drabsforsøg mon slået sammen under den samme retssag?
I en erklæring fra Retslægerådet lød det i forbindelse med sagen om drabsforsøg, at han blev fundet “personlighedsmæssigt forstyrret med dyssociale træk – manglende empati, lav frustrationstærskel, ansvarsforflygtigelse og bagatellisering – men i øvrigt uden tegn på alvorlig psykopati”.
Hvis den kriminelles vanvittige knivoverfald og øvrige forbrydelser ikke er ”alvorlig psykopati”, kunne vi måske få oplyst, hvordan ikke-alvorlig psykopati manifesterer sig. Mon ikke de fleste lægfolk vil mene, at hans forbrydelser tyder på netop (alvorlig psykopati), hvilket mordet her i 2026 bekræfter.
Definitioner
Hvad er forskellen på de to ovennævnte drabsforsøg, der medfører 7 års fængsel, og så dødsvold, hvor anklageren kun sigter manden efter den milde voldsparagraf, simpel vold?
I ingen af de tre tilfælde er der vel tale om planlagt (forsætlig) mord, men et pludseligt opstået ukontrollabelt raseri på grund af latent voldsparathed.
Og når henses til voldsmandens tidligere straffe, er der næppe nogen, der tror, at det vil være sidste gang.
Derfor er den store forskel på henholdsvis loven og nu Anklagemyndighedens forslag til straf for dødsvolden formentlig ubegribelig for de fleste lægfolk.
Systemets blindhed
Den meget lave straf er, som Selsing skriver: ”systemets blinde modvilje mod strengere straffe. Systemets folk påstår, at straf ikke virker, hvilket altid har været en slags pæn løgn.”
Selsing skriver videre, at ”Resultatet af denne ideologi er, at vi har et farligt retssystem, som tager mere hensyn til forbryderne, og som håner ofrene og de pårørende.”
Endnu engang står vi med en tragedie, et tabt liv, fortvivlede pårørende og en chokeret befolkning, mens der bliver lagt blomster og stillet lys, hvor mordet fandt sted og politikere, der erklærer, at de ”ikke vil finde sig i det”.
Hvad kan de sørgende pårørende bruge det til? Hvad kan befolkningen, som færdes ude i samfundet, bruge det til?
For og imod højere straffe
Forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen, Rockwool Fonden anfører, at der ”ikke meget forskning, der peger på, at folk tænker sig om en ekstra gang, bare fordi straffen hæves.”
Nej, muligvis ikke, men netop som Eva Selsing skriver, er det svært at begå kriminalitet, når man sidder i fængsel.
Højgaard Andersen medgiver, at ”Længere fængselsstraffe holder naturligt også de dømte bag tremmer i længere tid”. Derfor mener han, at ”når nu forslaget indeholder et ønske om længere straffe er det vigtigt at bruge den yderligere tid til at sikre, at de dømte ikke kaster sig ud i ny kriminalitet, når de igen er ude i det fri, og at ”det vil være gavnligt at bruge den ekstra tid bag tremmer til “godt resocialiserende arbejde”.
Heri er formanden for Venstre Troels Lund Poulsen ikke enig: ”Ikke i forhold til dem, der laver meget grov vold. De har fortjent at sidde i fængsel. Dem skal vi ikke lave nogle særlige initiativer til, for at de skal slippe billigere.
Vi har set forskellige niveauer for strafudmåling, for meget grov vold, hvor vi taler om måneder, selvom folk er blevet slået nærmest til lirekassemænd.”
Når henses til Retslægerådets udtalelse, kan man næppe fæste lid til Højgaard Andersens forslag om ”godt resocialiserende arbejde”.
Lund Poulsen udtaler dog, at ”straffene, som de er flest, ikke står mål med forbrydelserne, når det gælder det, der i straffeloven betegnes som grov vold og særlig grov vold.” Det har han i hvert fald ret i.
Som forventet er retsordfører Zenia Stampe, de Radikale, lodret uenig: ”Nu har vi jo forsøgt at hæve straffen igen og igen i de sidste 20 år, uden at det har gjort folk mindre kriminelle.”
Det er glimrende, at venstrefløjen taler om forebyggelse, men det er et langtidsprojekt, mens krudt, kugler og knive flyver igennem luften til fare for befolkningen nu om stunder, hver dag. Der synes slet ikke at være forståelse for, at der må gøres noget nu.
Hendes største anke er imidlertid, ”at fængslerne landet over allerede er fyldt op. De er faktisk overfyldte og har været i det i en årrække, ligesom der længe har været mangel på fængselsbetjente til at tage sig af dem, der afsoner en fængselsstraf. Antallet af fængselsbetjente er ligefrem faldet – endda ret markant – over de sidste 12 år.”
Hvad skyldes mon de overfyldte fængsler, og at fængselsbetjentene flygter fra deres job? Se på statistikken, der viser, at udlændinge og efterkommere er overrepræsenteret i fængslerne. Såfremt vi kunne nøjes med vores egne kriminelle, ville der sandsynligvis være nok fængselspladser og nok fængselsbetjente, og resocialisering kunne iværksættes med noget større succes, end tilfældet er.
Er det slet ikke gået op for venstrefløjen, at de selv bærer en stor del af skylden for de overfyldte fængsler, og at de i den grad er medvirkende til importen af kriminelle fra hele verden. Og modstand imod, at de sendes hjem igen.
Troels Lund Poulsen udtaler, at problemet med overfyldte fængsler kan løses. ”Det kan jo ikke nytte noget, at vores retspolitik er dimensioneret efter, hvor mange pladser vi har i fængslerne. Er der brug for at skabe flere pladser, så skal vi selvfølgelig også være villige til at skaffe dem.
Vi har en belægning i fængslerne på 100 procent og har haft det i en årrække. Vi mangler fængselsbetjente. I praksis betyder det, at retspolitikken i dag er defineret af kapaciteten i vores institutioner.”
Eksempler på lave straffe:
Flere, herunder Troels Lund Poulsen og tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), giver eksempler på lave straffe for meget grov vold:
Henholdsvis seks og fire måneders fængsel fik tre mænd ved Retten i Hjørring i maj. De havde overfaldet et offer i hans hjem, slået ham adskillige gange med en papegøjetang, nikket ham en skalle og sparket ham, mens han lå ned. De havde desuden truet med at rive hans finger af.
Henholdsvis seks, otte og 18 måneders fængsel blev fire unge mænd idømt ved Retten i Odense i 2019. De havde iført masker overfaldet to pædagoger på et opholdssted. Slået dem med baseballbat og knyttede næver og kastet stole mod dem.
I februar 2020 blev den 19-årige Lauritz overfaldet af en gruppe. Seks måneders fængsel var den hårdeste straf, en af gerningsmændene blev idømt, selv om det var vold i forening, selv om han var tidligere straffet, og selv om det var umotiveret. Lauritz fik rimeligt brutale tæsk, blev smidt ud på kørebanen med risiko for at blive kørt ihjel. Efterfølgende sagde Lauritz’ mor, at hun synes, det er latterligt, at man kan udøve så voldsomt et overfald på et andet menneske og så slippe med seks måneders fængsel.
Til Avisen Danmark sagde Tesfaye: ”Jeg er enig med Lauritz’ mor: Det ER latterligt.”
Tesfaye mener, at hans parti har brudt samfundskontrakten med borgerne ved at råbe op om hårdere straffe og hurtigere konsekvens uden at bakke det op med penge. I dette interview maler han et grumt nutidsbillede af en utilstrækkelig retsstat og erkender, at der mangler noget i den socialdemokratiske fortælling.
Forhøjede straffe – men hvad med praksis?
Gældende straffelov (LBK nr. 1294 af 7.11.2025). Stramninger (Lov nr. 263 af 11/02/2026).
Simpel vold:
- 244. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, som udøver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme.
Ændring:
I § 244, stk. 1, ændres »Den« til: »Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den«, og », straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år« udgår.
Skærpelse med 50 pct. af straffen for simpel vold i form af tilfældig overfaldsvold og gruppevold, simpel vold mod partnere og børn i nære relationer samt simpel vold i gentagelsestilfælde.
- 245. Den, der udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Forhøjes til 8 år.
Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.
Stk. 2. Den, der uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden personskade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år. Forhøjes til 8 år.
- 246. Har et legemsangreb omfattet af § 245 eller § 245 a været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Forhøjes til 12 år.
- 247. Begås nogen af lovovertrædelserne nævnt i §§ 243–246, af en person, der tidligere er dømt for forsærligt legemsangreb, for psykisk vold eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold, kan straffen forhøjes med indtil det halve.
Hvad er det, der er til at misforstå i det ovennævnte? Hvad er det, der er til at misforstå i sætningen ”haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder”?
Rimer anklagemyndighedens forslag om en dom på otte til ti måneders fængsel for dødsvold med ovennævnte paragraffer? Der er jo overhovedet ingen sammenhæng.
De milde domme for mord
At meget grov vold, der resulterer i dødsfald, ikke kvalificerer til mord, skyldes, at Straffeloven splitter volden op i simpel vold (§ 244), uagtsom vold (§ 245, 246) eller med forsæt (§ 237): Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
Ikke forsæt (planlægning), ikke mord.
Som det ses ovenfor, er der et stort spænd mellem laveste og højeste straf. Ganske vist skal domstolene rette sig efter de love, der er vedtaget af Folketinget, men med et sådant spænd er der et stort spænd for domstolenes skøn.
På baggrund af strafferammer, der i realiteten aldrig anvendes fuldt ud, har der ind imellem været forslag om, at der burde være minimumsstraffe. Det skulle forhindre, at dommerne dømmer så mildt, at det mere ses som et rap over fingerne end en egentlig straf og er ikke befordrende for befolkningens retsfølelse.
Det har kloge hoveder advaret imod. Så vidt jeg erindrer, går advarslerne på, at det ikke giver dommerne mulighed for at tage højde for f.eks. formildende eller andre omstændigheder.
Man må dog indvende, at netop det gigantiske spænd, der i dag er mellem laveste og højeste straf, giver dommerne alle muligheder for at tage alverdens hensyn til de kriminelle.
Samfundskontrakten
Samfundskontrakten går ud på, at myndighederne har voldsmonopolet, og at befolkningen til gengæld ikke begår selvtægt.
Med pjatstraffe på få måneder for så grov vold, at ofrene enten dør eller næppe slipper uden livsvarige psykiske eller fysiske mén, hvorefter de farlige kriminelle slippes ud igen i samfundet, er der en stor risiko for selvtægt.
I mine øjne er samfundskontrakten for længst brudt fra myndighedernes side. Selvtægt ville uden tvivl være en mere probat afklapsning, end retsstaten kan byde op med. Men farlig for retsstaten.
Taget herfra
Jeg prøvede at gå ind i Danmark Statistiskbank for at se , hvor ofte unge mordere myrder igen efter “straf”
Men det kan man IKKE se – mord står ikke som en valgmulighed under oprindelig lovovertrædelse
Se selv her
Der er 12 recidiv tabeller at vælge imellem , men jeg kan ikke se MORD som lovovertrædelse noget sted – det må være slået sammen med andre kategorier
Du må meget gerne checke det – jeg kunne j have overset det
Men for mig virker det som om Danmarks statistisk IKKE vil vise recidiv tal for mord …og da slet ikke, hvis man gerne vil fordele det på danskere og ikke-danskere
Olga’s mor er helt og aldeles totalt udenfor al pædagogisk rækkevidde.
En decideret skændsel at det kastrerede bløddyr Martin “snøvlefrands” Lidengaard gjorde hende til minister. Sammen med islamisten Shawarma Nawa iøvrigt.
I Canada, hvor de har aktiv dødshjælp, har lægerne og politikerne myrdet en plejehjemsbeboer, udtrykkeligt og tydeligt mod hendes kristne overbevisning og vilje. Det blev gjort medens hendes værge og barnebarn var bortrejst!
Forbandet være den stat og det system der gør noget så oprørende. Forbandet være lægerne og politikerne, de usle og rådne kryp, der nedværdiger sig til den slags. Må de forsvinde fra jorden overflade!