Det skriver Arnt Jensvoll her
Taget herfra
Algeriet har afbrudt de diplomatiske forbindelser med De Forenede Arabiske Emirater. De to lande har længe haft relativt normale forbindelser, men forholdet er gradvist blevet forværret. Bruddet strider mod manges opfattelse af den arabiske verden som én blok og svækker forestillingen om en guldalder med global fred, hvor verden ifølge haditherne forenes under islam inden dommedag.
Algeriets udenrigsministerium meddelte torsdag den 10. september, at landet havde »udtømt alle muligheder« for at opretholde forbindelserne med Abu Dhabi. Algeriet beskylder Emiraterne for en række »provokerende og fjendtlige handlinger« og har givet Emiraternes ambassadør i Alger 48 timer til at forlade landet.
– Trods gentagne advarsler har Emiraterne fortsat en politik, der truer vores interesser.
De Forenede Arabiske Emirater sidder på penge
At Algeriet vælger at bryde forbindelserne netop nu skyldes ikke en enkelt hændelse – for Algeriet er der flere udviklingstendenser, der tilsammen har overskredet en grænse. De algeriske myndigheder hævder at have advaret flere gange, men det skal have prellet af på Abu Dhabi, som er vokset til en selvstændig geopolitisk aktør.
De Forenede Arabiske Emirater sidder på penge. Gennem investeringer i havne, energi, teknologi, diplomati og sikkerhedssamarbejde opbygger de deres indflydelse i Mellemøsten og også i Afrika.
For Algeriet er dette en trussel. Landet har en stor befolkning, betydelige energiressourcer og er en af Afrikas mægtigste militærmagter. Det falder ikke i god jord, at andre magter forsøger at etablere indflydelse i dets nærområde, uanset om de er muslimer eller ej.
Pragmatisme kontra islam og regional magt
De Forenede Arabiske Emirater udtrykker håb om, at bruddet bliver midlertidigt, og understreger, at landet ønsker at bevare forbindelserne mellem de to lande, men bag de diplomatiske formuleringer lurer en geopolitisk konflikt.
De Forenede Arabiske Emirater har udviklet en udenrigspolitik baseret på pragmatisme og kan på samme tid samarbejde med Israel, USA, Rusland og afrikanske regimer.
Algeriet har på sin side holdt fast ved sin traditionelle udenrigspolitiske profil og lægger større vægt på statslig suverænitet, ikke-indblanding, islam, Palæstina-spørgsmålet, støtte til befrielsesbevægelser, anti-Israel osv.
Ifølge El País brød Algeriet og Marokko de diplomatiske forbindelser i 2021. Marokko kontrollerer det meste af Vestsahara, men undergraves af Algeriets støtte til Polisario, der kæmper for sahrawisk selvbestemmelse og har oprettet Den Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republik.
For Marokko er Algeriets brud med De Forenede Arabiske Emirater potentielt positivt. De Forenede Arabiske Emirater er blandt de arabiske lande, der tydeligst har støttet Marokkos territoriale krav i Vestsahara. Abu Dhabi har udbygget sine økonomiske og politiske forbindelser med Marokko, blandt andet ved at oprette et konsulat i den del af Vestsahara, der kontrolleres af Marokko.
For Algeriet handler dette om magtbalancen i Maghreb.
Konsekvent støtte til palæstinenserne
En anden grundlæggende forskel mellem Algeriet og Emiraterne er forholdet til Israel. Emiraterne normaliserede forholdet til Israel i 2020 gennem Abraham-aftalerne og har siden udviklet omfattende økonomiske, teknologiske og sikkerhedspolitiske forbindelser med Israel. Også Marokko har etableret diplomatiske forbindelser med Israel i forbindelse med Abraham-aftalerne, som Donald Trump ikke fik Nobels fredspris for – mens Algeriet har valgt den modsatte vej.
Landet har konsekvent støttet palæstinenserne og nægtet at etablere diplomatiske forbindelser med Israel. For de algeriske myndigheder er Emiraternes stadig tættere samarbejde med Israel en del af en regional udvikling, der truer deres position.
Præsident Abdelmadjid Tebboune sagde i 2025, at Algeriets forhold til Golfstaterne var godt – med én undtagelse. Han nævnte ikke undtagelsen ved navn, men henvisningen til Emiraterne blev opfattet som tydelig. Han beskyldte »den pågældende Golfstat« for indblanding i Algeriets indre anliggender og forsøg på at destabilisere landet.
Regeringsvenlige algeriske medier har hævdet, at Abu Dhabi støtter Mouvement pour l’autodétermination de la Kabylie, en separatistbevægelse, som Algeriet har klassificeret som en terrororganisation. Det er ikke dokumenteret, at Emiraterne står bag eller finansierer bevægelsen, men beskyldningerne viser, hvor dybt mistilliden stikker.
Afrika syd for Sahara
Rivaliseringen mellem Algeriet og De Forenede Arabiske Emirater handler ikke kun om Nordafrika. Både Algeriet og De Forenede Arabiske Emirater ønsker at øge deres indflydelse i Sahel – området syd for Sahara.
Algeriet betragter sig selv som en central historisk regional magt og en vigtig sikkerhedspolitisk aktør i Sahel. Landet har lange grænser til Mali og Niger og har forsøgt at mægle i konflikterne i regionen – mens De Forenede Arabiske Emirater har opbygget et netværk af økonomiske, diplomatiske og sikkerhedspolitiske forbindelser i Afrika. Dette har skabt mistillid, især efter at militærkuppene i Sahel har udfordret Algeriets traditionelle indflydelse i regionen.
Der er også opstået uenighed mellem Algeriet og Malis militærregime. Algeriet ønsker stabilitet og er bekymret både for jihadistiske grupper og for separatistiske bevægelser blandt tuaregerne.
Algeriet har ud over at udvise De Forenede Arabiske Emiraters ambassadør besluttet at lukke luftrummet for civile og militære fly, der er registreret i De Forenede Arabiske Emirater. Kommerciel flytrafik er undtaget indtil udgangen af 2026.
Lang tid til dommedag
Ifølge islam skal der i den sidste tid opstå et eskatologisk, paradisisk samfund på jorden, hvor islam indtager en dominerende, universel position. Krig og fjendskab, misundelse og had ophører, og menneskeheden, forenet under islam, går ind i en guldalder med fred og velstand inden dommedag.
I dag kan dommedag med andre ord synes langt væk.
Taget herfra
Leave a Reply