Asylsøgere skal ikke have opholdstilladelse ad omveje

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted afviser kategorisk et forslag fra LOs formand, Hans Jensen, om at lade asylansøgere indgå på arbejdsmarkedet.

Hans Jensens forslag vil reelt føre til, at asylansøgere, der ikke under normale omstændigheder ville have krav på ophold i Danmark, vil få opholdstilladelse her i landet. Hvis de først har fået et job i Danmark, så kan man reelt ikke sende dem hjem igen, og hvis konjunkturerne vender, og de bliver arbejdsløse, så hænger vi på forsørgelsen af dem, siger Bent Bøgsted.

Bent Bøgsted advarer samtidig imod at tro, at asylansøgere udgør en uudnyttet kilde til at imødegå den øjeblikkelige mangel på arbejdskraft.

Erfaringerne viser, at en meget stor del af de asylsøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. De har simpelthen ikke kompetencerne til at indgå på arbejdsmarkedet, og det er at stikke blår i øjnene på befolkningen at foregøgle, at de kan gøre en positiv forskel. At give asylsøgerne mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet vil blot føre til øget indvandring, fastslår Bent Bøgsted.

Bent Bøgsted hæfter sig ved, at Socialdemokraterne har taget positivt imod forslaget om at lade asylsøgerne arbejde.

Lotte Bundsgårds udmelding er blot endnu en pind til den ligkiste som hedder socialdemokratisk udlændingepolitik. Ingen kan vel efterhånden længere tro på, at Socialdemokratiet har tænkt sig at videreføre regeringens udlændingepolitik, bedyrer Bent Bøgsted.

Pressemeddelse fra Dansk Folkeparti

Godt, at der findes nogen fornuftige mennesker.

4 Kommentarer

  1. Måske skal vi lige repetere hvad ”Velfærdskommissionen” skrev:

    1) en indvandrer fra et mindre udviklet land koster samfundet to og en halv million kroner, set over et livsforløb.
    2) Stop for al indvandring vil betyde, at 75 % af behovet for at spare i fremtidens velfærdssamfund vil forsvinde og f.eks. vil den danske stat spare 50 milliarder kroner i 2040, hvis vi tager et sådant skridt.

    Så mit standpunkt er klart. Et øjeblikkeligt stop fulgt op af en lovgivning, der pålægger specielt Det radikale Venstres, CD’s, SF’s og Kristendemokraternes vælgere en ekstraskat svarende til de udgifter, som de indtil nu har påført Danmark.

  2. 2 > Da denne fornuftige og rimelige skat vil blive vanskelig at inddrive hos vælgerne, må man vel starte hos politikerne.

    Nuværende og tidligere folketingsmedlemmer, der har stemt for øget indvandring, modtager, indtil indvandrerbyrden er udlignet og afdraget, kun vederlag svarende til lavest mulige bistandshjælp. Dette gælder også pensionister som f.eks. Anker Jørgensen og Poul Schlüter.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.