“Berlingske placerer sine læsere højt oppe på idiot-skalaen”

Det viser 24nyt her : både borgerlige partier og venstrefløjen er ansvarlige for importen af muslimer

Taget herfra

I den borgerlige blok foregår der mange forsøg på at placere ansvaret for den muslimske indvandring. Hovedskurken er ikke overraskende Socialdemokratiet og de øvrige røde partier.

I en kommentar, som Berlingske bragte i juni 2021, skrev Rasmus Jarlov fra De Konservative således om ”de integrationsproblemer, som Socialdemokratiet og venstrefløjen er skyld i, fordi de i så mange år har ført en hovedløs indvandringspolitik”.

Har Kaare Dybvad og Socialdemokratiet egentligt nogensinde undskyldt for den udlændingelov, der medførte, at knapt en halv million mennesker af mellemøstlig herkomst i dag er at finde i Danmark”, spurgte den tidligere Venstre-minister, Søren Pind, i et debatindlæg i Berlingske i juli 2021.

I marts 2022 gav Liberal Alliances Henrik Dahl Enhedslisten og Frie Grønne (det sidstnævnte parti blev stiftet i 2020!) skylden for den muslimske masseindvandring.

Og i nov. 2023 var det Pia Kjærsgaard, der i Jyllands-Posten gav Socialdemokratiet skylden for Danmarks import af muslimer: ”Socialdemokratiet skylder os at besvare et stort, rungende spørgsmål, som hænger i luften: Hvorfor har vi givet husly til tusindvis af mennesker, som er børnebørn og oldebørn af arabere, og som ruger over et bundløst had, som de holder i live her i Danmark?

De borgerlige skøjter let og elegant henover, at det i høj grad er deres egen skyld, at Danmark er blevet oversvømmet af migranter fra Mellemøsten og Afrika. Verdens mest liberale udlændingelov, som blev startskuddet til miseren, blev jo fremført i 1982 af den borgerlige regering under Poul Schlüter (Firkløverregeringen C, V, CD og KF). Da Udlændingeloven af 1983 blev vedtaget af Folketinget, stemte 155 medlemmer for, herunder alle borgerlige, mens kun Fremskridtspartiets 12 medlemmer stemte imod. Alle danske politikere, herunder de borgerlige, har dengang opfattet modstanden mod udlændingeloven som racisme, mens de har afvist den legitime bekymring for, hvad en ukontrolleret muslimsk indvandring kunne få af følger i det danske samfund.

Men nu har Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, fundet på noget rigtig smart. Ansvaret for den muslimske indvandring i Danmark kan efter hans opfattelse ikke placeres, fordi den ”er kommet ud af den blå luft”.

I en leder den 19. maj kom Tom Jensen således med det postulat, at ”ingen bad om et forandret Danmark – det kom bare. Den demografiske omkalfatring af det danske samfund er ikke udløst af nogen aktiv politisk beslutning om, at Danmark skal forandres på den måde, det er sket. Ingen politikere med magt i dette land har stillet sig frem foran befolkningen og udtrykt det ønskværdige i, at hver tiende borger i 2025 bør være indvandrer eller efterkommer fra ikkevestlige og ofte muslimske lande. Eller at andelen løbende bør vokse, som det fortsat er tilfældet. År efter år”. Sådan.

Og for nylig skrev han: ”Det er en forandring, der aldrig har været aktivt politisk besluttet, hvor borgerne i de europæiske lande (herunder Danmark – red.)  har kunnet stemme specifikt ja eller nej til, at deres nationer på den måde blev omskabt”.

Tom Jensen forsøger altså at bilde sine læsere ind, at den muslimske indvandring er sket af sig selv, uden politikernes aktive medvirken. Men selv hvis det var sandt, er manglende handling også en beslutning, som har konsekvenser, der kan være ansvarspådragende.

Sandheden er, at danske politikere, der blev valgt af danske vælgere, gennem flere årtier aktivt har bidraget til, at Danmark har givet husly til tusindvis af muslimer, som undergraver det danske demokrati, og som er en kæmpe byrde for dansk økonomi. Og det var politikernes kollaboratører i de statskontrollerede danske medier, herunder Berlingske, der har gjort alt hvad de kunne for at normalisere, relativisere og afproblematisere konsekvenserne af den muslimske indvandring.

”Ingen bad om et forandret Danmark – det kom bare ud af den blå luft”, påstår Tom Jensen. Det store spørgsmål, som 24NYT forgæves har forsøgt at finde svar på, er, om det er Berlingskes læsere, der er svagt begavede, eller om det kun er Tom Jensen, der betragter sine læsere som hjernemæssigt mindrebemidlede.

24NYT

Taget herfra

8 Kommentarer

  1. Den mest væmmelige her må dog trods alt være Søren Pind. “Sheriffen” som gemte sig i New York da syrere uden modstand, grænsekontrol eller politi væltede ind over grænserne og okkuperede landevejene. Sheriffen slog ikke “hårdt men retfærdigt ned”, han rendte af pladsen og smed Rigspolitiet under bussen.

    Tusinder af danskere er blevet dræbt, lemlæstet, voldtaget, tæsket eller bestjålet, udelukkende fordi Danmark i 2015 fik en ny “sherif” der hed Søren Pind.

  2. DANMARK LIGNER NU EN MELLEMTING MELLEM TITANIC OG SCANDINAVIAN STAR - DET SER SORT UD - VI ER VED AT SYNKE TIL BUNDS I ET HAJFYLDT FARVAND -
    7. august 2025 ved 12:58

    Der er nærmest intet godt tilbage i Borgens partier.
    Der er INTET konservativt i K-partiet. Mona Juul er
    en renlivet radikaler. Venstre er gået fra blå til
    radikal og rød. Moderaterne er direkte anti-danske.
    Måske Lars Q endda er konvertit? Der skete mærkelige
    ting da han var i Afghanistan. Han kan jo slet ikke
    få nok af indvandring, evighedsturister, EU direktiver
    og EU udvidelser. S og SF er blevet partier for pseudo-
    intellektuelle som foragter almindelige arbejdere og
    lønmodtagere. R og EL er nærmest besatte af idéer om
    multi-kulti, statskontrol, mere bureaukrati, mere skatte-
    plyndring og afskaffelse af ejendomsretten og den personlige
    frihed m.m. Næsten alle politikere går mest op i at hjælpe
    fjerne lande. Deres eget land og danskerne ser de ned på.
    Folkepensionen er forringet med 40% siden 2015. Sundhedsvæsnet
    er voldsomt forringet. Postvæsnet kan nu bruge 8 dage på at
    flytte et brev 35 km. I 1600-tallet blev det klaret på 1 dag.
    Osv. Den politiske arrogance og kynisme overfor danskerne er
    højere og værre end under enevælden.

  3. Vender vi blikket mod øst, så blev ønsket om en udenlandsk indvandring faktisk udtalt af den statsfjendtlige fusentast Olof Palme, han drømte om at overtage Titos rolle den ledende statsminister blandt de alliancefrie lande. Få år senere (efter Olof Palme, som vist blev eksporteret sydpå) forstod regeringen at det var et skråplan de havde begivet sig ud på, og man foreslog at begrænse indvandringen, men så erindrer jeg ikke så meget mere i dag…

  4. Det bør vel retfærdigvis tilføjes, at omkring 80% af den danske befolkning enten har ønsket denne mærkværdige og destruktive ændring af det danske samfund – eller har stået som får på marken og gloet tomhjernet på det makabre hændelsesforløb, der udspillede sig lige foran deres øjne. Og hver fjerde år alligevel sat krydset nogenlunde samme sted, som de plejede. Forstå det hvem der kan.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.