“BIDEN HAR BRUG FOR EN KOLD KRIG MOD RUSLAND”

Det skriver Asgar Aamund i denne gode artikel

som jeg har tyvstjålet

herfra

Præsident Bidens regeringsførelse har været en uafbrudt meget lang serie af katastrofer og nederlag siden han tiltrådte for godt et år siden. Der er ingen udsigt til forbedring, og det vigtige midtvejsvalg til Kongressen i november tegner til at blive en nedsmeltning af det Demokratiske parti. ” Hvad indad tabes, må udad vindes”, tænker Biden. En farlig international krise, der gør amerikanerne bange, kan fjerne deres opmærksomhed fra forrygende inflation, grænseløs illegal indvandring og tomme hylder i supermarkedet. Hertil kommer, at skrivebordsgeneralerne i Washington og det militærindustrielle kompleks kræver en storkonflikt, der kan øge bevillingerne og fylde ordrebøgerne. Og få amerikanerne til at glemme den militære ydmygelse i Afghanistan.

USA’s regering har derfor mobiliseret sine spytslikkende medier og venner i EU og NATO, der nu alle som med én mund løber skrigende rundt med budskabet om, at Putin angriber Ukraine i morgen. Ukraines præsident Zelensky opfordrer dagligt de ophidsede vestlige regeringer til at dæmpe sig, da deres krigshysteri absolut ikke løser hans reelle problemer. Men alle vestlige regeringer har nu købt den amerikanske version af sandheden, nemlig at den russiske invasion er uafvendelig og kun et spørgsmål om tid. De seneste fem års dæmonisering af præsident Putin har haft effekt. Ikke kun i USA, men også i Europa, hvor han anses for en lunefuld tyran i familie med Hitler, Stalin og fanden selv. Også i Danmark tror folk på, at Putin hjalp Donald Trump med at svindle sig til valgsejren i 2016, og at Trump som præsident blev afpresset til at virke for russiske interesser. Denne skrøne, der blev bragt til torvs af Hillary Clinton og gentaget i uendelighed af Demokraterne og de amerikanske hovedmedier, er for længst afsløret som en fed løgn, men dementierne er udeblevet. Og der går vel næppe røg af en brand uden, at der er ild, tænker alt for mange.

Putin og hans udenrigsminister har samstemmende erklæret, at krisen vil være forbi og problemerne løst, hvis Rusland kan få et bindende tilsagn om, at Ukraine ikke optages i NATO. Det er et rimeligt forlangende, da NATO intet har at gøre så langt mod øst. Men det løfte nægter USA, NATO og også Ukraine at afgive. Præsident Zelensky gemmer sig bag skørterne på vestmagterne og håber på en løsning, der indebærer en russisk tilbagetrækning, et ukrainsk medlemskab af NATO og af EU, der så kan finansiere landets sammenbrudte og korrupte økonomi. Når man spiller poker og har gode kort på hånden, hæver man indsatsen. Det har russerne også gjort og forlanger nu, at alle amerikanske styrker i Østeuropa trækkes hjem, og at man vil have garanti for at hverken Sverige eller Finland optages som medlemmer af NATO. Man skal jo have noget at forhandle med, så mon ikke at russerne vil være tilfredse med at Ukraine holdes ude af alliancen. Det er jo ikke sandsynligt, at Rusland invaderer Ukraine, hvis Sverige bliver optaget i NATO.

Tyske og franske diplomater har ventileret en løsning, hvor Ukraine af principielle grunde fastholder sin frihed til at søge om optagelse i NATO, men samtidig forpligter sig til ikke at gøre det. Denne aftale ville opløse konflikten, men er foreløbigt blevet afvist af både USA og EU, der hellere vil fortsætte pokerspillet en tid endnu. Nøgterne militære iagttagere afviser tanken om en krig mellem Rusland og Ukraine, som kan blive en dyrekøbt sejr for Rusland, da Ukraine har omkring 100 000 mand under våben. Rusland kan knække Ukraine ved at lukke for naturgassen, ved at lamme landets elektroniske styrings-og kommunikationssystemer og ved at isolere Ukraine fra tre sider, så kun grænsen til Polen er åben.

Nøglen til løsningen på krisen ligger altså hos os selv. USA har nok frasagt sig en militær intervention i Ukraine, men vil gerne have en langvarig kold krig rettet mod Rusland, som kan bære Bidens Demokrater frelst gennem midtvejsvalget til november. Hvis krisen i mellemtiden bliver løst fredeligt, kan vi være sikre på, at præsident Biden af medier og EU-politikere skamløst vil blive markedsført som vor tids John Kennedy, hvis mod og handlekraft under Cuba-krisen førte verden tilbage fra atomkrigens afgrund. Det bliver ikke til at bære.

Taget herfra

Det her er, hvad Biden/Vesten risikerer ved at gejle op til en krig i Ukraine:

3 Kommentarer

  1. Covid cicuset.Canadiske truckers,Trudeaus response.Oeget “immigration” til Europa,Vesten.Demonisering af kaerlighed til eget land og dets historie ,i gammeldaws uoversat “moderne” faktaloes nutidig form.Det her er sidste runde for at bevare vores forskelige kulturer,for indbyrdes diskussion opersonlig stillingtagen of vaerdsaettelse ,i egen personlig opfattelse.WEF synes at have faaet et staerkere fodfaeste Frankrig Belgien Canada ,USA? Danmark,os ?Hvorfor har disse stroemninger faaet et saa godt tag i en kultur de proever paa at oedelagge

  2. Aamund er virkelig dygtig til at skrive
    aktuelle analyser, og debatterne på hans
    blog er frie og uden censur. (bortset fra
    at nogle få røde bloggere, trolde og debatsabotører
    overfalder patriotiske bloggere med sure opstød)
    Læser man alle Aamunds artikler, får man et godt
    overblik over de gamle partiers politik)

  3. Eisenhower advarede mod det militærindustrielle kompleks, der gerne ser hærskarer af unge amerikanere dø i krige, bare med det formål at få gang i våbenindustrien. Det er uden tvivl en af grundene til at Bidens førere gennem de sidste par dage har trænet ham i at se Putin som den store fare, han ikke er.

    Jeg spørger mig selv, om demokraterne virkelig tror på, at en krig med Rusland kan redde dem ved midtvejsvalget? Jeg tror det ikke. Den almindelige amerikaner bekymrer sig for den galopperende inflation og de begyndende tomme hylder i forretningerne.

    Hvorfor er der ingen der spørger om, hvad Putin skulle opnå ved en krig med Ukraine og faren for en langt farligere krig med Vesten? Rusland har alt, også en fremtid hvor de kan blive stadig mere tørlagte og dygtigere til at fremstille alt det, de gerne vil have. Det var kommunismen der ødelagde landene i Sovjetunionen, som den nu forsøger at gøre det i USA.

    Mit gæt er, at han kan se demokraternes USA på vej mod total opløsning, og at han vil sikre, at Ukraine bliver delt ved en folkeafstemning, hvis demokraterne går helt i spåner. De eneste der larmer, er jo kun dem.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.