“Biden har fået kam til sit hår”

Sådan skriver Lars Hedegaard her om det sandsynlige udfald af det amerikanske midtvejsvalg : at det republikanske parti overtager flertallet i repræsentanternes hus og hvad det betyder for Biden & Co

Taget herfra

Jeg kan med tilfredshed meddele, at jeg tog fejl. For et par dage siden troede jeg, at demokraterne ville beholde flertallet i Repræsentanternes Hus, men det ser ikke ud til at blive til noget. Netop nu har republikanerne vundet 217 pladser (der skal 218 til et flertal), mens demokraterne har opnået 205 med 13 valgdistrikter, der endnu ikke er optalt. Det skal gå meget mærkeligt til, hvis Joe Bidens parti vinder alle 13. Det republikanske flertal bliver snævert og langt fra den kæmpebølge, som optimister havde spået, men et flertal er et flertal. Derimod kontrollerer demokraterne stadig Senatet .

Herefter står USA i en fastlåst situation – en ”gridlock”. Præsidenten og Senatet er demokratiske, mens Repræsentanternes Hus er republikansk. Det betyder, at Biden kan sige farvel til yderligere planer om at gennemtrumfe sin radikalt-socialistiske dagsorden. Han kan ganske vist prøve ved simpelthen at udstede befalinger uden om Kongressen – ved at benytte sig af sit såkaldte ”executive privilege” – men for det første risikerer han at blive underkendt i Højesteret, og for det andet kan der ikke lovligt bevilges penge, uden at det vedtages i Repræsentanternes Hus.

De mest optændte demokrater ser udfaldet af midtvejsvalget som et mandat til at videreføre deres ekstremistiske politik, men de må nok lægge drømmen på hylden, for den amerikanske forfatning er netop skrevet for at forhindre, at én gren af de føderale myndigheder kan tiltage sig tyrannisk magt. Forfatningen med sine ”checks and balances” baner vej for politisk turbulens – og det er netop meningen med den. Hvis noget skal gennemføres, bliver parterne nødt til at bøje sig mod hinanden og søge et kompromis.

Spørgsmålet er nu, om Husets republikanske flertal vil bruge magten til noget – og ganske særligt om det vil gøre alvor af planerne om at undersøge Biden-administrationens lovstridige adfærd, f.eks i forbindelse med den åbne grænse og mobiliseringen af Justitsministeriet og FBI mod sine politiske modstandere. Som Greg Gutfeld påpeger på Fox News: Hvad skal man med politisk magt, hvis man ikke bruger den til noget?

Det skal i den sammenhæng blive interessant at se, om Husets republikanere vil gøre noget ved den seneste skandale, nemlig sammenbruddet af krypto-valuta-selskabet FTX, der netop er gået konkurs – meget belejligt er uge efter demokraternes sejr i Senatet. Den skyldes ikke mindst TFX, som var demokraternes største donor næst efter den berygtede George Soros.

Ganske bemærkelsesværdigt involverede pengestrømmen Ukraine, som ifølge Fox News medvirkede til en udspekuleret pengevask. Biden gav penge (ikke hans egne, naturligvis) til præsident Zelenskij, der investerede dem i TFX, som forærede dem til Bidens parti, så det kunne afværge den republikanske bølge.

Den 29-årige chef for TFX er nu under kriminel efterforskning på Bahamas, hvor selskabet holder til. Spørgsmålet er, om Repræsentanternes Hus vil efterforske Biden.

Ved samme lejlighed kunne Huset passende undersøge den netop overståede valghandling, som trænger til at blive kigget efter i sømmene (mere om det senere).

Taget herfra

Ja, det er jo ikke så nemt at snyde med stemmeoptælling, når man ikke ved hvor meget “man” ( læs demokraterne) skal snyde.

Så snyderiet sker næsten “kun” i swingstater, hvor de demokratisk/RINO kontrollerede valgudvalg kan forsinke optællingen så meget at “man” ( læs demokraterne) kan finde ud af, hvor meget “man” ( læs demokraterne) skal snyde.

Hvem tror f.eks. på ovenstående påståede resultat far guvornørvalget i Arizona, ud over de sædvanlige woke pseudojournalister som Kretz, Kretz og Steinmetz mf:

Det tog 6 (SEKS) dage for dem at optælle d 2,515,100 stemmer der

I Danmark og næsten alle andre vestlige lande, hvor men IKKE bruger tællemaskiner( som er usikre!), kan vi tælle 3.5 mill stemmer på eet enkelt døgn

Derfor har vi tillid til stemmeoptællingen i Danmark, men IKKE i USA 🙁

5 Kommentarer

    • Kretz gør det han er ansat til og får løn for, nemlig at misinformation/desinformere danskerne.
      Han er topprofessionel, og gør det han er ansat til godt.
      Og langt de fleste danskere tror på det.

  1. Derfor har vi tillid til stemmeoptællingen i Danmark,
    skriver Hedegaard. Men er H ikke lidt naiv her? Hvad
    med den endelige optælling som foregår i et ministerium
    bag lukkede døre. Den véd H intet om. Så hvorfor denne
    tyrkertro eller barnetro på at alt foregår korrekt? At
    der optælles hurtigt ude i landet er ingen garanti for nogetsomhelst. Det er nemt at flytte om på bunkerne af
    stemmesedler.

    I forvejen er der mange beviser for at man ikke kan
    stole på partierne.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.