“Bidens Waterloo”

Asger Aamund kommer i denne artikel med nogle interessante punkter, jeg ikke har set før , der er nævnt af Trump her 🙂

Tyvstjålet herfra

Det totale militære og civile sammenbrud i Afghanistan, som vi er vidner til i disse timer, er udelukkende tidligere præsident Trumps skyld, mener præsident Biden. Samme Biden påstår hårdnakket, at han arvede en plan, som Trump havde forhandlet på plads med Taliban, og som han derfor var bundet af.

Biden´s udflugter og beskyldninger afvises bestemt og kontant af tidligere udenrigsminister Pompeo, af Trumps stabschef i Forsvaret Kash Patel og ikke mindst af Donald Trump selv, der i et stort interview med Sean Hannity på Fox News forklarer, hvad hans aftale med Taliban gik ud på.

På et møde med Talibans topforhandler Mullah Baradar, erklærede Trump, at USA krævede ro og orden til sin tilbagetrækning, der først ville omfatte militære og civile afghanere i amerikansk tjeneste, derefter afmontering og hjemtransport af amerikansk militært udstyr herunder de seneste nye kamphelikoptere, kampvogne og raketbatterier og til sidst udrejse af diplomatisk og militært personel.

”Hvis der under denne proces sker skade på amerikansk liv og ejendom,” sagde Trump, ”smadrer vi jer fuldstændigt. Og din landsby bliver det første, vi udsletter.” Herefter var der skabt en slags forståelse, og en aftale kom på plads, som også omfattede en permanent base til USA’s militær, hvor man kunne overvåge og nedkæmpe potentielle terroraktiviteter rettet mod USA. I en artikel i New York Post den 19. august fortæller Trumps stabschef for Forsvaret Kash Patel, at ved præsidentskiftet den 20. januar 2021 havde Trumps afgående regering overdraget Taliban-aftalen til Joe Bidens stabsfolk som afviste den pure.

Biden havde sin egen plan, som viste sig at være ingen plan, men kun en fastlagt dato for den amerikanske tilbagetrækning. Resultatet er nu ubetinget overgivelse og totalt kaos i hele Afghanistan.

Ifølge Donald Trump kan der være op til 40 000 amerikanere strandet i landet, hvor der venter dem en usikker og farlig fremtid som gidsler hos Taliban, der allerede er begyndt på udrensningen af personale, der har arbejdet for den vestlige militære koalition i Afghanistan. Det amerikanske militærs hovedkulds flugt har efterladt topmoderne våben og fly til en værdi af mange milliarder dollars, som Taliban nu enten selv kan bruge eller sælge for store summer til Kina, Rusland og Iran.

Præsident Trumps beslutning om at forlade en 20 år lang udsigtsløs krig i Afghanistan var utvivlsomt klog og strategisk rigtig, og den oprindelige aftale med Taliban ville have sikret en tilbagetrækning i ro og orden. Kejser Napoleon tabte slaget ved Waterloo efter hård og blodig kamp. Bidens Waterloo i Afghanistan blev en pinlig og ynkelig flugt fra opgaven og ansvaret. Og ikke mindst fra sandheden og anstændigheden.

Asger Aamund

kilde: www.asgeraamund.dk

Taget herfra

1 Kommentar

  1. Og hvordan var det med Libyen og Clinton? Og ham peanut avleren og Vietnam?

    Demokrater er totalt umoralske. Det eneste der undskylder dem, er deres meget små hjerner.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.