“Brutaliseringen af det danske samfund forklarer Dansk Folkepartis fremgang”

Det skriver Kasper Støvring om her: “Flere og flere danskerne vil have deres land tilbage. “

Taget herfra

Dansk Folkeparti står til en stærk fremgang til 12 procent af stemmerne. Ved valget i 2022 fik partiet 2,6 procent af stemmerne. Nogen forstår det ikke. Andre, som Søren Pind, finder forklaringen i vælgernes leflen for en art fascisme.

Men fremgangen kan forklares meget nemt. Vi behøver kun at se på en aktuel sag.  Den er ikke enestående, og den er netop derved anskuelsesundervisning i den brutalisering af vores samfund, som flere og flere vælgere reagerer på.

Den modbydelige sag er denne:

To unge mænd ser en gruppe kvinder blive seksuelt krænket midt på gaden i København. De griber ind. De beder gerningsmændene stoppe og sige undskyld.

Derefter bliver de stukket med kniv. Den ene mand rammes mellem fem og seks gange. To liv er sandsynligvis ændret for altid. Det kunne have været dødeligt.

Myndighederne har ikke villet oplyse om etniciteten, men vi kender mønsteret. Statistik fra Justitsministeriet viser, at mandlige efterkommere fra MENAPT-landene har et kriminalitetsindeks for grov vold på 467 – næsten fem gange højere end danske mænd. Ved kvindedrab udgør personer med ikke-vestlig baggrund cirka 30 procent af gerningsmændene, selvom de kun udgør 9-10 procent af befolkningen.

De tal viser den rå virkelighed.

Det Danmark vi er ved at miste

Konsekvenserne af sagen på Nytorv rækker langt ud over de to sårede mænd. Hver gang en ung mand knivstikkes for at forsvare fremmede kvinder, sender det et signal: Det er farligt at gøre det rigtige. Det er risikabelt at gribe ind. Måske er det bedre at se den anden vej.

Det er en katastrofe for et civiliseret samfund.

Under Mette Frederiksens ledelse er antallet af indvandrere fra MENAPT-landene steget med 84 procent. Samtidig oplever danskere, at trygheden i det offentlige rum svinder. At kvinder ikke kan gå hjem fra byen uden at blive forulempet. At de, der forsøger at hjælpe, risikerer deres liv. At forældre må køre deres børn, så de undgår gaderne og S-togsstationerne.

Hver dag mister vi mere af det Danmark, hvor man trygt kunne bevæge sig i gaderummet. Hvor man kunne forvente, at andre greb ind. Hvor anstændighed ikke blev straffet med vold.

Derfor vinder Dansk Folkeparti frem

Det er derfor, Dansk Folkeparti stormer frem. For mange i det politiske establishment er det uforståeligt. Søren Pind taler om fascisme og brunskjorter.

Men danskerne vil ikke acceptere, at mænd risikerer livet at beskytte kvinder mod seksuelle overgreb. De vil ikke finde sig i, at statistikkerne år efter år viser den samme overrepræsentation af grov kriminalitet blandt udlændinge. De ønsker en strammere retspolitik og udlændingepolitik.

Det er basale krav til et fungerende samfund: Sikkerhed i det offentlige rum. Hjemsendelser i stor stil. Udvisning af kriminelle udlændinge. Assimilering af dem, der bliver. Revision af statsborgerskaber. På porten med Lars Løkke og Søren Pind.

Ikke flere dialogmøder. Ikke flere integrationsplaner.

Kun sådan kan vi – hvis der endnu er tid – genoprette det samfund, hvor anstændighed ikke bliver straffet med kniv. Hvor kvinder kan gå trygt. Hvor man kan hjælpe andre uden at frygte for sit liv.

Flere og flere danskerne vil have deres land tilbage. Spørgsmålet er, om politikerne vil lytte. Og om tilstrækkelig mange danskere sætter deres kryds det rigtige sted næste gang. For det er ved at være sidste udkald.

Af Kasper Støvring

Taget herfra

14 Kommentarer

  1. Der står “Myndighederne har ikke villet oplyse om etniciteten, men vi kender mønsteret”. Men er det ikke kun myndighederne (politiet?), men også medierne og især statens DR og Tv2, der af politiske grunde ikke oplyser om etniciteten? Selv hvis det er indlysende, at det åbenlyst var en indvandrer eller efterkommer? Gerningen sås af vidner på stedet og han sås blodindsmurt og det var optaget på mobil video. OG det er en indvanderer eller efterkommer fra et MENAPT-land, som hedder Muhammed. Selvom det sådan er åbenlyst, må vi ikke få gerningsmandens navn og etniske baggrund at vide i nyhederne i statens DR og Tv2. Hvorfor må vi kun få gerningsmanden navn og etnicitet at vide, hvis han er dansker og hedder Frederik? 🙁
    Jeg foreslår, at der vedtages en lov i folketinget, der pålægger statens medier altid straks at nævne gerningsmandens etnicitet – også når det er en ikke-dansker! 🙂

    • Chrborgs politik skubber danskerne henimod en bundløs afgrund - vi har al mulig grund til at frygte fremtiden !!!
      7. oktober 2025 ved 23:57

      Søren Pind er en radikal nar og klovn. DF havde muligheden
      for at redde Danmark 2015-2019, men Pia Kjærsgaard og Tullemanden
      havde så travlt med at pleje egoistiske interesser, at de glemte
      alt om at passe på Danmark, og de gav Lars Q. Fadbums grønt lys
      til at rejse til Marokko og sige jatak til endnu mere indvandring.
      Pia og Tulle er måske de største vælgerbedragere nogensinde, tæt
      fulgt af Lars. DF kunne i dag have været landets største parti.
      De havde 37 mandater i 2015 og var større end Venstre. Men de
      udrettede intet, men snorksov hver dag fire år i træk. Hvis de
      får 12% af stemmerne til næste år, vil det så øndre noget? Er
      Messer ikke blevet en tam og tæmmet mand efter mange års poli-
      tisk forfølgelse? Den tidligere skarphed er vist forsvundet?

      Med DFs slaphed 2015-2019 har de antagelig beseglet Danmarks
      skæbne. Danskernes fremtid ligner et mareridt.

  2. Lad os nu se om DF gør andet end samle stemmer til sig. Partiet har været en kæmpe skuffelse siden, ja, siden altid. Især under den tid med Thulesen Dahl (sådan en pæn mand).

      • Den radikaliserede enøjede Pind er som bekendt slyngveninde med den skandaleramte børnepiller Henrik Sass Larsen.
        Vis mig dine venner, og jeg skal fortælle dig hvem du er o.s.v.

  3. Frihedsbrevet skriver, at Fadbumzen udlejer et værelse i sin “villa” i Græsted til 8.000 kroner om måneden.
    Sådanne forhold kan vel også tænkes at føre til, at folk stemmer anderledes.
    Men ufatteligt, at der stadig findes mennesker i det her land, der frivilligt stemmer på Klovnebussen 🤡.

  4. Danmark kommer- tadaaa! -ind på en flot femte plads over voldtægter i Europa, GB ligger selvfølgelig på førstepladsen! Visigradlandende ligger alle i bunden og kan selvfølgelig slet ikke leve op til integrationen. Måske man skulle overveje at sende justitsminister Hummlebums på studierejse?

  5. Det er ikke kun det politiske establishment, der undrer sig over Søren Blind’s lallende rablerier om DF fascisme
    Sig mig, har denne besynderlige nørd af en mandsling nu også mistet dét andet øje? Så “sheriffen” i dag promenerer ikke bare eet – men hele to glasøjne, foruden at have to ører der er gået i stykker.
    Det må være konklusionen ovenpå en så out of touch bemærkning fra Søren Blind & Døv
    Er det fascisme at ville forsvare sig mod overgreb. Ikke vil finde sig i at blive rendt over ende af vilde voldelige middelalderlige horder af uintegrérbare orker? ER DET BLIND??!!
    – nu bryder du ikke også ud i sang?

    Trods massiv fremgang til DF, er jeg også overbevist om; at det er TOO LITTLE ‘N TOO BLOODY LATE.
    DF HAVDE chancen – but blew it.
    Og folk er opdraget til fra barnsben:
    GÅ ALDRIG TILBAGE TIL EN FUSER
    Så nej, det bal er forbi I’m afraid

  6. Enig Justice. DF havde chancen, men det viste sig, at de havde holdt alle for nar i 20 år.

    Havde Morten Messerschmidt haft format, så var han kommet hjem fra EU i 2015 og havde startet et ny parti, som ikke bare var en tom skal – med 37 ligegyldige personer i Folketinget.

  7. Enig med mindst to ovenfor, men Jeg mener, at tallet i år nu er oppe på de 30 år på at holde os for nar, som er forløbet siden de skulle profilere sig i forhold til det Fremskridtsparti, som de brød ud af i 1995. Desværre er der også mange eksklusioner af nu tidligere partimedlemmer ofte uenig med topledelsen og nogle som tog det med indvandringsstop for alvorligt, for uha da det kunne jo skade samarbejdet med borgerlige partier.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.