Aia Fog skriver her om den manglende justits/ chicane i lommediktatoren Trudeau’s Canada
Taget herfra
Det er kun godt en uge siden, jeg sidst så Tommy Robinson: det var i Rønne Lufthavn, da han skulle flyve til København efter at have været Trykkefrihedsselskabets gæst på Folkemødet og talt i vores telt Frihedens Station. Han havde tilbragt nogle afslappende dage på Bornholm og skulle fra København videre til Canada, hvor der ventede et stramt program med foredrag og optagelse af en række podcasts og mødes med Jordan Peterson og hans hustru Tammy. Han var glad og spændt på turen til Canada og når han vendte tilbage til England i slutningen af juli ventede den helt store begivenhed i form af en kæmpe frihedsdemonstration i London den 27. juli.
Alting gik efter planen – indtil i går, mandag: Tommy Robinson havde talt ved et arrangement for ca. 150 mennesker i Calgary, da han efterfølgende blev anholdt og lagt i håndjern af 10 politifolk i både civil og uniform og kørt væk. Han fik hverken at vide, hvorfor han blev arresteret eller hvor han blev kørt hen – og det gjorde Ezra Levant – ejeren af den uafhængige canadiske tv-station Rebel Media – heller ikke.
Det viste sig senere, at Tommy Robinson blev kørt til The Harry Hays Building, som ikke er en politistation, men en føderal bygning, der huser immigrationsmyndigheder. Der blev han tilbageholdt i timevis til han ud på natten blev ”løsladt” mod at aflevere sit pas og love, at han ikke vil forlade Calgary – indtil videre på ubestemt tid. Tommy Robinson står dermed i den højst usædvanlige situation, at de canadiske myndigheder hverken vil have ham til at gennemføre sit besøg i Canada – eller vil have ham til at rejse ud af landet, og det får mistanken til at melde sig, om de engelske myndigheder har fået de canadiske ditto til at tilbageholde Tommy Robinson længe nok til, at han ikke kan komme tilbage til England i tide til at gennemføre den store friheds-demonstration den 27. juli….
Under alle omstændigheder er det en skandale, vi ser udfolde sig i Calgary, Canada: man skulle tro, en sådan behandling ville være utænkelig i et liberalt og oplyst demokrati som det canadiske, men Canada har siden 2015, hvor Justin Trudeau første gang blev valgt til premierminister oplevet en række voldsomme indgreb i borgernes frihedsrettigheder, der ikke bare gør det relevant at spørge, om Canada bevæger sig i totalitær retning, men som også har den foruroligende fællesnævner, at det altid har været Trudeaus meningsmodstandere, man har villet lukke munden på.
Faktum er, at i de 9 år Trudeau har været ved magten, har han slået alle andre vestlige ledere i disciplinen undergravelse af ytringsfriheden. Ikke nødvendigvis som en bevidst strategi, men fordi det føles naturligt for ham at bruge indskrænkning af grundlæggende frihedsrettigheder som et redskab til at lukke munden på sine kritikere og meningsmodstandere.
For den narcissistiske og forkælede Justin Trudeau kan ikke tåle kritik og har udfoldet store bestræbelser på at indføre forskellige former for censur i Canada. Selv ville han kalde det fremsynet lovgivning og regulering for at sikre minoriteters rettigheder, inklusion og sammenhængskraft, men skræller man woke-lingoet af, er det ikke desto mindre den rene & skære censur, der står tilbage. Nogle eksempler:
I 2017 gennemtrumfede han C-16, en lov, der gør det til en menneskeret at vælge sit eget køn og sidestiller manglende accept af det frie kønsvalg med hate crime.
I 2018 støttede han et lovforslag, der kriminaliserede islamofobi og fordømmer anti-islamisk retorik og opførsel.
I 2020 satte han den canadiske efterretningstjeneste til at ”efterforske” og afhøre indehaveren af Rebel Media og modtager af Trykkefrihedsselskabets Sapphopris 2014, Ezra Levant, fordi han havde skrevet den kritiske bog om Justin Trudeau: ”The Libranos: What media won´t tell you about Justin Trudeau´s cooruption”.
I 2019 og igen i 2021 forsøgte han at forhindre Rebel News i at dække debatterne i forbindelse med de canadiske valg. I begge tilfælde gik Rebel News til domstolene og fik Trudeau underkendt med det resultat, at Trudeau nægtede at svare på spørgsmål stillet af Rebel News´ journalister.
I februar 2022 gennemførte Trudeau det mest alvorlige indgreb mod borgernes frihedsrettiheder, da han indførte undtagelsestilstand som reaktion på de fredelige, men omfattende Freedom Convoy demonstrationer i Ottawa, hvorved han inddrog en række frihedsrettigheder for demonstranterne og gjorde dem de facto til ikke-borgere i deres eget land.
Det er en mildt sagt kedelig track-record i angreb på frihedsrettighederne, som Justin Trudeau har lagt sig til, og på den baggrund er det nærliggende at antage, at Tommy Robinson, der jo taler om ytringsfrihed og konsekvenserne af et stadigt mere politiseret retsvæsen, vil blive fængslet eller udvist – muligvis begge dele – uden retligt grundlag og uden at have gjort noget galt. Efter gårsdagens anholdelse står det i hvert fald helt klart, at Trudeaus myndigheder ønsker at forhindre Tommy Robinson i at gennemføre sin planlagte tur rundt i Canada og sende ham ud af landet.
Dermed lægger Canada sig uskønt i slipstrømmen af Commonwealths moderland, England, der de senere år også har bevæget sig ned ad den anti-demokratiske vej mod totalitære tilstande ved at bruge myndighederne og politiet til at forsøge at lukke munden på kritikere og meningsmodstandere.
Det kan kun ende galt.
Aia Fog, cand. jur. Formand for Trykkefrihedsselskabet
Taget herfra
Ja, æblet falder sjældent langt fra stammen – den gamle kommunistiske massemorder Fidel Castro ville være stolt over sit uægte afkom…
Ja, det lange Trudhorn mangler blot skipperkransen og en Cohiba i fløsen.
Så sku’ dén ged være barberet