“Danmarks krig mod Israel og danske jøder” + en borger underskriftindsamling mod DR-fake-news evige had til Israel !

Det viser André Rossmann her i en leder

Taget herfra


Fire bekymrede borgere har igangsat en underskriftsindsamling, hvor Danmarks kulturminister opfordres til at tage initiativ til en uvildig kommissionsundersøgelse af DR’s skæve og tendentiøse dækning af konflikten i Mellemøsten. Formålet er at afdække, om DR’s nyhedsformidling lever op til kravene om alsidighed, uafhængighed og proportionalitet.

Borgerbrevet er et sympatisk og veldokumenteret initiativ, men alle med kendskab til det politiske liv i dette land ved, at det er komplet ligegyldigt, hvilken afgørelse en undersøgelseskommission i givet fald måtte nå frem til. Danske undersøgelseskommissioner danner nemlig et effektivt værn mod, at de skyldige stilles til regnskab og drages til ansvar. Og inden en undersøgelse er afsluttet og en vattet konklusion foreligger, plejer der at gå flere år, og i mellemtiden er der opstået nye sager, der er mere interessante, og som også kræver en undersøgelseskommission. Sådan vil det også gå med en evt. undersøgelseskommission vedr. DR’s nyhedsformidling.

Bagtæppet for borgerbrevet er, at det antisemitiske Danmark i flere årtier har været i propagandakrig med Israel og indirekte med de danske jøder. I internationale fora som FN og EU stemmer Danmark altid for at fordømme Israel, og de statskontrollerede danske medier med DR i spidsen fungerer som talerør for antisemitisk propaganda, hvor Israel rutinemæssigt fremstilles som skurk og palæstinenserne og Hamas som offer.

De mange myter og løgne om Israel og jøder, som medierne spreder, er med til at skabe et klima, hvor klassisk antisemitisme og jødehad blomstrer. Den sympati og tolerance, som det officielle Danmark og medierne, herunder DR, udviser over for det antisemitiske muslimske segment, har skabt en mental og fysisk ghetto, hvor de 6.000-7.000 fredelige jøder lever et liv med angst, ydmygelser, chikaner og politibevogtning døgnet rundt.

Det er ikke mindst DR’s antijødiske propaganda, hvis mission er at skabe et skævt, forvrænget, misvisende og dæmoniserende billede af Israel, der har ført til, at 60 pct. af danskerne i dag sidestiller Israels krigshandlinger i Gaza med folkedrab på niveau med Holocaust.

Det er også DR’s antijødiske propaganda, der har gjort danske jøder ansvarlige for den israelske regerings politik og skabt en offentlig stemning, hvor jøderne dagligt udsættes for had, mistænkeliggørelse, stigmatisering og pres.

Det skal i den forbindelse pointeres, at DR bedriver sin antisemitiske aktivisme med fuld opbakning fra det officielle Danmark, idet folketingspartiernes repræsentanter sidder i DR’s bestyrelse, der har det overordnede ansvar for DR’s programmer og deres indhold.

Hvorom alting er: Hamas har vundet spinkrigen i Danmark takket være deres allierede i Danmarks journaliststand, som nærer et patologisk had til Israel og jøder. Og det siger sig selv, at psykisk sygdom er der ingen undersøgelseskommission, der kan helbrede.

Israel kunne give Danmark et rap over fingrene ved f.eks. at udvise alle danske journalister fra Israel, idet de udelukkende bruger deres ophold i Israel til at indsamle ammunition til ondsindet antiisraelsk propaganda. Det kan man desværre ikke forvente af Israels nuværende regering, som er ekstrem liberal og vælger at se gennem fingre med Danmarks antisemitiske udskejelser.

André Rossmann

Taget herfra

Her er et link til borgerbrevet, som du kan underskrive ( det her er blot et klip:)

Her er linket til baggrunden for borgerbrevet ( det her er blot et klip:)

Her er et link til 50 eksempler på DR-fake-news HAD til Israel ( det her er blot et klip:)

Her et andet eksempel

3 Kommentarer

  1. Hvis din hjerne er overtaget af en parasit eller en anden “brain bug”, er der intet, hverken udefra eller indefra, der kan helbrede dig. Hvis du ikke inden du er fyldt 3 år er blevet kultiveret, så er der ikke så meget at gøre. Dog med visse markante historiske undtagelser. Men det er så sjældent, at det nærmest kræver en nærdødsoplevelse for at det sker.

  2. Jeg fortæller gerne mine voksne Ungarsk adopterede børn, at de kan takke, ikke mig, men dem selv og Deres opvækst under ordnede forhold på et børnehjem i et civiliseret land for deres næsten problemfrie tilværelse. Jeg fortæller også gerne, at hvis de har problemer, er det ikke mine gener de skal angribe, men deres opfattelse af verden, som de kan opsøge en psykolog for, at få styr på.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.